Betjente hjælper bandemedlemmer væk fra kriminalitet

Politibetjente i Aarhus hjælper bandemedlemmer med at bevæge sig ud af det kriminelle miljø ved at være tilstede, når det virkelig gælder.

Normalt afskyr de politiet.

Men når voldelige bandemedlemmer fra socialt udsatte boligområder i Aarhus får hjælp til at droppe det kriminelle gadeliv gennem kommunens exitprogram, opbygger de et helt særligt tillidsbånd til betjente.

Det viser et nyt dansk studie publiceret i tidsskriftet Genealogy ifølge Videnskab.dk.

Betjentene er ansat i exitprogrammet for at sørge for de afhoppede bandemedlemmers sikkerhed. Det indebærer, at betjentene tropper op, hvis exitdeltagerne bliver truet af deres tidligere kriminelle kammerater, eller hvis de er i risiko for at blive involveret i en konflikt.

Efterhånden begynder bandemedlemmerne i exit at stole på de ansatte:

– Jeg har adskillige tanter, som bor i mit gamle kvarter, men de spørger mig aldrig, hvordan jeg har det. Seriøst, jeg kørte rundt i boligkvarteret for at beskytte alle. Jeg patruljerede, og det var for dem, siger en afhoppet bandeleder, der går under navnet AK, i et interview, der gengives i det nye studie, ifølge Videnskab.dk.

– Men de spørger mig aldrig, hvordan jeg har det, så fuck det, jeg besøger dem aldrig. Ole (socialarbejder) og Stefan (politibetjent) var der for mig, da ingen andre bekymrede sig om mig. Deres handlinger viste mig, at de bekymrede sig, fortsætter han.

Knytter bånd

Stefan og de andre betjente i exitprogrammet bliver sammen med socialrådgivere en slags krog, der hiver bandemedlemmerne væk fra gaden, argumenterer Mette-Louise E. Johansen. Hun er er seniorforsker på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og står bag det nye studie.

– Betjentene er til stede og hjælper exit-deltagerne, når de befinder sig i kritiske og livsfarlige situationer, fortæller Mette-Louise E. Johansen til Videnskab.dk.

I fem måneder var hun en flue på væggen, når betjente var på arbejde i exitprogrammet. Hun har også interviewet syv bandemedlemmer, der fik hjælp i programmet.

I exitbetjentenes jobbeskrivelse står, at de skal sørge for deltagernes sikkerhed og hjælpe øjeblikkeligt, hvis de er i fare – men betjentenes betydning rækker langt ud over det rent praktiske, finder Mette-Louise E. Johansen.

– I den nære relation og gennem den tillid, deltagerne får til betjentene og andre medarbejdere i exitprogrammet, lærer de værdier at kende, som i vores velfærdssamfund bliver opfattet som gode. De lærer noget om, hvad der er det rigtige at gøre, og hvilken tilværelse, man kan bygge op, forklarer forskeren.

Betjentene lægger ikke arbejdet fra sig, når de kommer hjem. Deres telefon er åben efter arbejdstid, for der kan konstant opstå situationer, hvor der er brug for dem.

– Deres tilstedeværelse er helt afgørende for at vinde exitdeltagernes tillid. Det er ikke nødvendigvis mellem klokken 8 og 16, at der er knivstikkeri eller bandeopgør, siger Mette-Louise E. Johansen.

Unikt

Line Lerche Mørck er en anden dansk forsker, der har beskæftiget sig med bandeexit.

Hun har læst Mette-Louise E. Johansens studie og er overrasket over, at bandemedlemmerne fra såkaldte ghettoområder i Aarhus knytter tætte bånd til exitprogrammets betjente.

– Når politiet i exitprogrammet drøner ud og hjælper exitdeltagerne i livstruende og voldsomme situationer, der minder om situationer fra bandekrige, får de tilsyneladende skabt nogle særlige momenter, som exitdeltagerne kan bære med sig, vurderer Line Lerche Mørck, der er professor MSO på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

– Det er ret unikt og ikke noget, jeg har set i anden forskning, tilføjer hun.

Tillid og tætte relationer til betjente og socialrådgivere i exitprogrammet er dog næppe tilstrækkeligt til på sigt at holde afhoppede bandemedlemmer væk fra gadelivet.

Nye fællesskaber, hvor de tidligere bandemedlemmer føler sig accepteret, er ofte afgørende, hvis en exitproces skal lykkes, fortæller både Line Lerche Mørck og Mette-Louise E. Johansen.

For selv om en håndholdt og engageret indsats fra politi og socialrådgivere i nogle tilfælde kan blive en krog væk fra kriminalitet, kan det stadig være en kæmpe udfordring og meget ensomt at forlade de stærke fællesskaber, der er i det kriminelle gademiljø.

Nogle afhoppere har flere tilbagefald, før exit-processen lykkes. For andre lykkes det aldrig, fortæller Mette-Louise E. Johansen.

– Det er en langvarig proces, som kan tage flere år. Gadelivet bliver længe ved med at have en krog i dem, konstaterer hun.