Chikaneret af ekskæreste: Han truer med at slå mig ihjel

I mange år levede Charlotte i konstant beredskab. Telefonen var aldrig langt væk, så hun kunne ringe til politiet eller sine forældre og slå alarm. Hun blev i flere år chikaneret af sin ekskæreste. Først nu, hvor han er i fængsel, føler hun sig fri.

”Jeg ved, hvor din familie og dine venner bor”, ”jeg kommer og nakker jer” og ”jeg stopper først, når du begår selvmord” er bare nogle af de mange sms’er og telefonsvarerbeskeder, som Charlotte Dokkedal og hendes familie har modtaget fra hendes ekskæreste igennem de seneste par år.

– Det er så opslidende og uhyggeligt, at jeg hele tiden skal høre på, at han vil slå mig eller min familie ihjel. Det er jo psykisk terror, siger Charlotte.

Som hun selv konkluderer, forelskede hun sig i den forkerte mand, og det resulterede i, at hun i mange år dagligt måtte leve med den chikane, der har givet hende symptomer på posttraumatisk stress, og som har ødelagt både hende og hendes familie psykisk. De mange beskeder, opkald og telefonsvarerbeskeder har været en konstant forstyrrelse og frygt i deres hverdag.

– Vi fik talt op, at der var en periode på omkring to måneder, hvor han ringede til mine forældre 841 gange. Det er jo fuldstændig sindssygt.

Begyndte så godt

Det begyndte ellers godt, da Charlotte mødte en mand på en datingside i 2011. De skrev lidt sammen, og der gik ikke lang tid, før han flyttede ind i Charlottes lejlighed. Alt var rosenrødt, og Charlotte fortæller, at han sagde alt det, hun gerne ville høre.

– Alt, hvad jeg drømte om, det fortalte han mig, at han også drømte om, og jeg blev jo bare vildt forelsket i den her mand, for jeg troede jo, at vi ville det samme, fortæller hun.

Men der gik ikke lang tid, før der kom skår i glæden.

– Han begyndte at kontrollere mig mere og mere. Han ville ikke have, at jeg så mine veninder og min familie. Det skulle bare være os to.

Charlotte begyndte at føle sig utilpas i forholdet, men hun blev ved med at give det en chance, for som hun siger: ”Når det var godt, så var det rigtig godt”.

Kriminel fortid

Ud over kontrollen var der også andre ting, der ikke var, som de skulle være. Han havde fortalt hende, at han var sygemeldt flyttemand, men sandheden var, at han havde tjent sine penge på kriminalitet. Charlotte troede, det var fortid, og at han ikke gjorde det mere. Den fortid skræmte hende ikke væk.

– Jeg ville jo så gerne tro på det bedste i mennesker. Også i ham her. Når vi havde vores gode dage, var han jo det sødeste menneske i hele verden, fortæller Charlotte.

Men når han ikke havde gode dage, var det en helt anden sag. De var sammen i mere end tre år, hvor hans kontrol tog til. Han blev voldelig og paranoid. På tre år flyttede de seks gange, fordi han var bange for, at folk vidste, hvor de boede, og flere gange har han slået Charlotte og taget fat om halsen på hende.

– Mange undrer sig nok over, hvorfor jeg ikke gik fra ham. Men mens jeg var sammen med ham, fik han mig manipuleret, på en måde så jeg fik skubbet hele mit bagland væk. Jeg følte kun, at jeg havde ham. Og jeg tænkte, at jeg ikke fortjente bedre, for mit selvværd var helt i bund.

Krævede abort

Charlotte begyndte at læse til sosu-assistent, så hun kunne få en uddannelse og tjene flere penge til deres fælles fremtid, og i den forbindelse skulle hun fem uger i praktik. Den valgte hun at tage i Belgien.

På den tur fik Charlotte en nyhed, der for hende var både det bedste og det værste, der kunne ske. Hun var gravid.

– Da jeg skulle ringe og fortælle det til ham, vidste jeg godt, hvad han ville sige, og i virkeligheden var det måske også det, jeg ønskede mig allermest at høre.

Det, som for mange er en lykkelig nyhed, blev besvaret med et ”Hvis ikke du får en abort, så skrider jeg fra dig” i den anden ende af røret. Charlotte stod nu med udsigt til at være studerende og enlig mor.

– Det var i virkeligheden en lettelse for mig. For jeg vidste, at det liv, jeg levede lige nu, ikke var værdigt at bringe et barn ind i. Så forholdet måtte slutte, for jeg ville være mor.

Sagde fra

Charlotte kom efter fem uger tilbage til Danmark, og hun vidste ikke, hvad hun skulle forvente. Da hun kom hjem til lejligheden, var alt hans tøj pakket, og han var smuttet. Men hun havde på fornemmelsen, at det ikke skulle gå så nemt, som det virkede til.

Hun fik ret i sin antagelse. Det blev ikke nemt. Faktisk blev det starten på et årelangt mareridt for Charlotte og hendes familie.

– Han foreslog, at vi kunne prøve at være sammen igen, bare ikke bo sammen. Han undskyldte, som han havde gjort så mange gange før, når hans temperament var løbet af med ham. Før havde jeg tilgivet ham hver eneste gang, fortæller Charlotte.

Men for første gang sagde hun fra. Hun vidste, at hun skulle ud af det forhold. Og det skulle være nu. Nu skulle hun fokusere på sin graviditet og på, at hun snart skulle være mor.

– Så var det, han blev rigtig ondskabsfuld. Det gjorde han, når han ikke fik sin vilje.

”Hvis ikke jeg kan komme ind i lejligheden, så sparker jeg fandme bare døren ind,” kunne hun høre ham råbe igennem telefonen en dag.

– Da han sagde det, begyndte jeg at frygte for mit liv. Jeg vidste, han var i stand til at slå mig ihjel, hvis det var det, han ville, siger Charlotte og ryster på hovedet. Hun spænder op i hele kroppen, når hun taler om det. Alt ubehaget sætter sig fysisk.

Ødelagte dæk

Charlotte valgte at flytte hjem til sine forældre. Hun var bange for at bo alene i lejligheden, og hun ville gerne fokusere på sin graviditet. Men selv om Charlotte fysisk flyttede sig fra sine problemer, fulgte de alligevel med.

Flere gange tikkede der beskeder ind i Charlottes indbakke, hvor der flittigt blev brugt ord som ”latterlige møgluder” og ”luder-so”, mens hun fik trusler om, hvad der ville ske med hende og hendes familie. Da hun blokerede ekskæresten, begyndte beskederne bare at komme fra andre profiler.

På et tidspunkt skrev ekskæresten, at han ønskede, at både Charlotte og hendes barn i maven døde.

– Der blev jeg virkelig bange. Der dukkede hele tiden nye beskeder med grimme ord og trusler op, og min krop begyndte at være i beredskab hele tiden.

Samvær med søn

Charlotte fødte deres søn, og hun skrev til ekskæresten, at nu var han blevet far, hvis han havde lyst til at se sit barn.

– Uanset hvordan jeg havde det med ham, ville jeg ikke frarøve min søn retten til at kende sin far.

Det blev minimalt samvær, og Charlotte fortæller, at det ikke virkede til, at ekskæresten var synderligt interesseret i at være far. Samværet gled ud, og det samme gjorde kontakten.

Det gav ro i et stykke tid. Beskederne og opkaldene blev færre, og fra 2018 til 2020 var han næsten helt stille. Charlotte havde tid til bare at være mor. Men lykken skulle ikke vare ved.

Meldt til politiet

En dag viste Charlottes veninde hende et Facebookopslag og spurgte: ”Er det ikke dig?”

Det var et Facebookopslag, der var slået op af ekskæresten, hvor han havde skrevet, at han ledte efter hendes telefonnummer.

– Der kan jeg bare mærke det hele komme tilbage. Al frygten, utrygheden og paranoiaen. Nu ved jeg, at det skal til at være skidt igen, siger Charlotte.

Ekskæresten blev ved med at ringe og skrive til Charlottes familie. Han kørte forbi hendes hus, og han begik hærværk på hendes bil. Det skete, på trods af at Charlotte fik oprettet et polititilhold, så han ikke måtte kontakte hende eller nærme sig hende.

Hun ringede ofte til politiet, når han holdt uden for hendes hjem, eller når han sendte truende beskeder, men hun følte ikke, at der var megen hjælp at hente. Det endte med, at Charlottes mor flyttede ind i huset hos Charlotte, og der blev installeret kameraer over det hele, for at Charlotte kunne føle sig mere tryg.

– På det her tidspunkt er jeg helt ødelagt. Jeg kan ikke sove, og når jeg endelig sover, har jeg mareridt.

En dag i december 2020 blev der dog stille. Hverken Charlotte eller hendes forældre hørte noget fra ekskæresten i flere dage, indtil hun blev ringet op af en betjent. Politiet havde varetægtsfængslet ekskæresten, og de ville nu stille ham for retten efter alle de gange, Charlotte havde rapporteret chikane, trusler og hærværk.

Bag tremmer

Retssagen var opslidende for Charlotte, der skulle igennem det hele en gang til, da hun skulle vidne i retssagen, men hun ville gennemføre det.

– Han skal ikke have lov til at slippe af sted med det her, fortæller Charlotte.

Det gjorde han heller ikke. Retten idømte ham et års ubetinget fængsel. Charlotte kan mærke en lettelse. Han får nu en straf for alt det, han har udsat hende og hendes familie for. Charlotte har fået sin frihed tilbage – fordi han har fået frataget sin.

– Jeg kan ånde lettet op nu. Men jeg ved, at jeg vil være bange igen, når han kommer ud.

Vil leve sit liv

Charlotte ved godt, at hun kan flytte fra huset i Haslev, langt væk til et sted, hvor han ikke ved, hun bor. Langt væk fra familie og venner, hvor hun og hendes sønner kan bo i fred. Men det vil hun ikke.

– Jeg vil have retten til mit eget liv. Jeg vil ikke lade ham styre mig mere. Så jeg bestemmer, hvor jeg vil bo, og jeg vil ikke lade ham skræmme mig væk. Det skal han ikke haveAf Signe Fage Jensen. Foto: Søren Lamberth/Aller Foto & Video. lov til.

Når man spørger Charlotte, hvordan hun har det i dag, bliver der stille. Hun tænker i lang tid og svarer, at hun godt kan mærke, hun har forandret sig. Hun har svært ved at huske ting og koncentrere sig, og den glade person, hun var, inden hun mødte ekskæresten, er også forsvundet.

– Men jeg kan mærke, jeg får det bedre hele tiden. Det skal nok blive godt igen.