En læser fortæller: Min drøm gjorde mig syg

Jeg glemte at nyde rejsen på min vej mod målet.

En masse ekstrajobs

Da jeg var 47, fik jeg den idé, at jeg skulle tjene en masse penge hurtigt, så jeg kunne flytte på landet og gå på tidlig pension. Det gav mig en følelse af, at jeg havde travlt, hvis jeg skulle nå mit mål, så jeg knoklede løs og tog så mange ekstra jobs, som det var muligt.

Det gik også rigtig godt i en periode, men så vendte det hele pludselig. Jeg har, siden jeg var ung, lidt af slem angst, og det har været et livsvilkår for mig, at livet skulle leves i et roligt tempo.

Det valgte jeg at ignorere i kampens hede. Stille og roligt fik jeg det værre både fysisk og psykisk. Jeg var utilpas, trist og orkede ingenting. Ved et lægebesøg blev det konstateret, at mit blodtryk var skyhøjt, og sammen med de andre symptomer gav hun diagnosen stress.

– Du skal passe på dig selv, Anna! Du er nødt til at sænke tempoet og lægge dine bijobs på hylden. Det er lægens ordre, smilede hun og klappede mig på skulderen, da hun sendte mig ud ad døren med diverse recepter og formaninger.

Som sagt, så gjort, men kun i et par uger, for den dårlige samvittighed og følelsen af at opgive mine fremtidsdrømme nagede mig.

Derfor genoptog jeg den travle hverdag, og ignorerede kroppens signaler. Det kan man imidlertid ikke i det lange løb, for så skal kroppen nok selv sige fra.

Jeg vågnede en nat med smerter i læggen, og min højre fod var hævet. Jeg blev mere end almindelig panisk og frygtede, at jeg havde fået en blodprop i benet. Da jeg ringede til 1813, blev jeg sendt til nærmeste akutmodtagelse.

Lægen gav sig tid til mig

Der sad jeg så i seks stive timer, hvor jeg gennemgik diverse prøver og fik rig lejlighed for at lade angsten herske. Det var ikke småting, der gik igennem mit hoved, og jeg var sikker på, at min sidste time var kommet.

Til den afsluttende samtale med en hjertelæge fik jeg heldigvis den gode nyhed, at det ikke var en blodprop i benet, men at jeg havde nogle væskeophobninger, formentlig i forbindelse med mit høje blodtryk.

Lægen var utroligt sød og gav sig god tid til mig. Vi talte om min angst og min livsstil, og ligesom min egen læge sagde hun, at det var vigtigt, at jeg tog mine symptomer og min angst alvorligt.

Jeg følte mig dum, for jeg vidste det jo godt. Jeg var bare så opsat på at tjene alle de der penge, der skulle gøre mit liv bedre. Men hvad skal man bruge penge til, hvis man alligevel ikke er i live til at nyde dem?

Jeg tog hjem med en slags fornyet livsmod. Jeg var sådan set ikke blevet fortalt noget, jeg ikke havde vidst de sidste 20 år, men jeg havde jo fået denne åbenbaring om, at det var på tide at geare ned og leve livet efter mine egentlige værdier. Og de handlede ærlig talt slet ikke om penge, selv om de er rare at have.

Da jeg kom hjem den eftermiddag, træt, men opstemt, satte jeg mig med kaffe og skriveblok og begyndte at nedfælde tanker om min nye tilværelse med mit helbred og min livsglæde i fokus.

Jeg havde længe været meget inspireret af det, man kalder langsom livsstil, hvor man tager den med ro og lever mere i nuet. Det var jo egentlig med det i tankerne, jeg var gået i gang med at tjene så meget som muligt på kortest mulig tid, så jeg kunne føre min plan ud i livet. Men hvorfor ikke bare starte her og nu?

Drømmen lever stadig

Som sagt, så gjort. Jeg opsagde mine bijobs og beholdt kun mit freelancejob, hvor jeg bestemmer over min egen tid. Jeg begyndte at gå ture, tage mig tid til hobbyer og sætte pris på hverdagslivet. Det var slet ikke svært.

Jeg har stadig en drøm om at flytte fra min lejlighed og ud på landet, og det er jeg sikker på, jeg nok skal lykkes med, selv om pengene er færre. Jeg er i stedet begyndt at spare, hvor jeg kan, og købe genbrug. Desuden er jeg hjemmemenneske, og det er heldigvis en billig fornøjelse.

Det vigtigste, jeg har lært mig selv, er at sørge for at nyde rejsen og ikke kun fokusere på målet.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.