Folk pegede og tog billeder af Julie i smug: Jeg turde ikke gå ud alene

21-årige Julie ligner ikke alle andre, og hendes usædvanlige udseende har fået folk på gaden til at pege, standse op, glo og tage billeder i smug af hende. Det har også betydet, at den unge Randers-kvinde i et år ikke turde gå alene ud. Men en nat lå Julie vågen og tog en vigtig og modig beslutning. Og den ændrede alt.

Måske troede folk på gaden i Randers, at Julie ikke så det, når de diskret fiskede mobiltelefonen op af lommen for at tage et billede lidt på afstand. Men det gjorde hun. Hun bemærkede også, når folk pegede. Og gloede. Eller når de skubbede til deres kammerat med et lille nik i hendes retning for at sikre sig, at sidemanden ikke gik glip af synet.

Julie opfattede det hele. Alligevel holdt hun i årevis hovedet højt og gik ud på gaden uden at lade folks grænseoverskridende opførsel ødelægge hende. I hvert fald lige indtil den dag, hun ikke kunne mere. Den dag, bægret var fuldt.

Julie Kvelland lider af en sjælden sygdom, som gør, at hun har meget tynde arme og ben, fordi kroppens fedtvæv lejrer sig på hals, ryg og overkrop. Men i årevis havde hendes anderledes udseende aldrig bremset hende i noget som helst.

Angst og depression

Først da hun blev 20 år, blev hun ramt. Og hun blev ramt hårdt.

Julie fik både angst og depression, og pludselig magtede hun ikke længere at gå ud ad døren uden at følges med en veninde eller sine forældre.

Havde folk på gaden opført sig anstændigt, var det aldrig gået så galt. Havde de brugt bare et øjeblik på at tænke over, at Julie var et lige så følsomt og sårbart menneske som alle andre, så havde de nok stoppet sig selv. Men den tanke og den anstændighed var der lidt for mange, der ikke ejede.

Det fik for et år siden Julie til at tage en ubeskrivelig modig beslutning. En beslutning, som skulle åbne folks øjne og få dem til at tænke sig lidt mere om.

En stor inspiration

Julie, som havde gemt sig bag sin lukkede hoveddør med nedbrudt selvtillid, fandt nemlig pludselig en næsten ufattelig styrke i sig selv, da hun en dag satte sig ned og skrev en meget ærlig tekst. En tekst, som handlede om, hvordan det er at være hende, og som skulle være første indlæg på hendes helt egen blog, Juliekvelland.dk.

– Det var egentlig en spontan idé, som opstod en nat, jeg ikke kunne sove. Næste morgen stod jeg op og oprettede min blog. Jeg ville ud med min historie. Jeg ville fortælle, hvorfor jeg så anderledes ud, og også at folk ikke havde ret til at pege fingre af mig, siger Julie, som indrømmer, at det var med rystende hænder, hun første gang trykkede på ”udgiv”-knappen.

Faktisk var hun så nervøs, at hun ikke selv havde modet til at dele indlægget på Facebook. Men det havde en veninde, og så gik det hurtigt.

– Der kom ufatteligt mange beskeder, og de var alle sammen positive. Først var det fra nogen, jeg kendte, men lynhurtigt kom der også mange fra folk, jeg ikke kendte. Det var meget vildt. En del skrev private beskeder til mig, fordi de også selv havde det svært. De spurgte mig til råds og fortalte, at jeg var en stor inspiration, fordi jeg var så ærlig, siger Julie, som inden slet ikke havde drømt om, at reaktionerne ville være så mange og så personlige.

Men hun havde selvfølgelig haft et håb om, at hun kunne hjælpe andre end sig selv ved at dele sin historie. Man behøver nemlig ikke have en sjælden sygdom for at gå rundt og føle sig forkert. Det er som bekendt en del af livet en gang imellem. Men det er bare et aspekt, som man sjældent ser på de sociale medier, og det ville Julie gerne være med til at ændre på.

Aldrig kysset

– Jeg bliver så glad, når jeg kan hjælpe andre. For jeg vil så gerne være med til at fortælle, at alle er okay.

Julie har siden skrevet mange ærlige indlæg. Nogle har været dybe og handlet om hendes sygdom og angst. Andre har handlet om hårfarver, musik og morgensurhed. Julie er jo i virkeligheden en helt almindelig 21-årig pige fra Randers.

Dog var der en ting i hendes liv, som ikke var helt almindelig. Eller nærmere: En ting manglede virkelig i hendes liv. Kærligheden. Også den valgte hun at skrive et indlæg om.

– Jeg havde aldrig prøvet at kysse en fyr. Godt nok gik jeg i byen hver weekend, men jeg flirtede aldrig, for det turde jeg ikke. Jeg var bange for, jeg ville frastøde fyrene. At de ikke ville være interesserede i mig på grund af mit udseende, siger Julie, som samtidig kunne følge med i, hvordan flere og flere af hendes veninder fik kærester. Og hun kunne godt mærke, at hun var begyndt at mangle kærligheden. Derfor valgte hun at gøre noget aktivt for at ændre på situationen. Hun skrev et indlæg, hvor hun åbent fortalte, at hun gerne ville møde en fyr. Det var første skridt.

Næste skridt kan hele Danmark faktisk følge på DR3, der har lavet programmet ”For grim til kærlighed”.

Læs også: Caroline blev udsat for psykisk vold: Min kæreste styrede mit liv

På kærlighedsjagt 

Julie har nemlig sagt ja til at blive fulgt af kameraer i sin jagt på kærligheden, og det er blevet til fire programmer, hvor seerne er med i både op- og nedturene.

At Julie overhovedet har åbnet sin dør for et tv-hold, siger lidt om, hvor langt hun er kommet. Hvor hun for et år siden ikke ville gå alene ud på gaden, træder hun nu frem for hele Danmark.

Selv er hun ikke i tvivl om, at hendes store forandring i høj grad skyldes hendes blog.

Ærligheden og de mange skulderklap har rykket hende.

– Det har givet mig rigtig meget selvtillid. Når man deler sine kampe, får man jo lyst til at kæmpe videre.

Det kræver selvfølgelig en stor styrke at turde være åben omkring sin sårbarhed. Hvor Julie fandt den, mens hun kæmpede mod angst og depression, kan hun ikke pege præcist på. Der er flere forklaringer. Den ene kan man se hjemme på væggen i hendes lejlighed i Randers, hvor sjove og skøre billeder af hendes veninder hænger tæt. Julie har altid haft nogle meget nære veninder. Nogen, der både var der til fest. Men også, når det gjorde ondt.

– Mine veninder har virkelig været en kæmpe støtte, siger Julie, ligesom hun peger på, at hun kommer fra en rigtig god og tryg familie. Fundamentet er i orden i Julies liv.

Nu skal hun bare blive ved med at skrive på bloggen, så også folk ude på gaden lærer at tænke sig om, når de ser et menneske, der skiller sig lidt ud fra gennemsnittet.