Jeg blev syg af truslerne

Emelie var 16 år og uden selvtillid. Hun var et let offer for en mand, der truede hende til at sende billeder af sig selv nøgen og senere film. Til sidst orkede hun ikke mere, og manden gjorde alvor af ondskaben.

Emelie og hendes familie havde flyttet en del rundt i løbet af hendes opvækst, og som tilflytter kom hun ofte til at stå udenfor.

– Jeg måtte kæmpe mig igennem skolen, og jeg havde ikke mange venner i de år. Vi flyttede simpelt hen for ofte, fortæller 25-årige Emelie Ekman Koch fra Kungsbacka i Sverige.

– Man skulle konstant begynde forfra, og jeg var tvunget til at være den, der blev anset for anderledes. Som ny i klassen har man alle øjnene rettet mod sig.

Men hun havde sine fremtidsplaner og gav ikke op så let. Film og medier var hendes store interesser, det var også det, hun gerne ville arbejde med. Drømmen var at eje et kamera til at fotografere med – som en god start på en fremtidig karriere.

– Jeg fik endelig kameraet. Jeg solgte juleaviser, da jeg var 8-9 år, og så var det en af ​​fortjenesterne. Jeg var så glad, da jeg fik det hjem, fortæller hun.

Hun tog sin interesse for fotografering med sig, da hun blev mere aktiv online, og hun begyndte at søge efter kontakter på nettet, som så mange andre unge. Hun benyttede en hjemmeside, hvor man kunne uploade billeder i forskellige album, skrive dagbog – som en blog – snakke med venner og bare lære nye mennesker at kende.

I de store klasser i folkeskolen og den tidlige gymnasietid var Emelie ensom. Hun spiste frokost inde på skolens toilet, fordi ingen ville sidde ved siden af ​​hende. Hun blev skubbet til ude på skolegangen, og hun måtte finde sig i, at der blev spredt løgne om hende. Så for hende var nettet en frizone. Troede hun i hvert fald.

Mobningen ødelagde hendes selvtillid, så hun blev et let offer for grooming, som er sexovergreb mod børn og unge. Snart skulle stedet, hvor hun fandt glæde og tryghed, vise sig at være farligere, end hun havde forestillet sig.

– I sommeren 2012, da jeg var 16, var jeg sammen med en af ​​mine få venner, og vi badede. Vi hoppede fra broen og ville gerne tage nogle seje billeder af springene.

Løj om video

Da vi kom hjem, satte vi dem på hjemmesiden Billeddagbogen. Vi syntes, de var sjove, fortæller Emelie.

Billederne blev ikke kun set af venner på siden, men også af en mand, der fandt frem til Emelies mobilnummer og sendte en sms.

– Ved dine forældre, at du har lagt sådanne billeder op, spurgte han, og jeg blev overrasket, men også irriteret. Jeg syntes ikke, det var mærkelige billeder, og skrev det tilbage. Jeg forsvarede mig, og det skulle jeg ikke have gjort, for nu havde han skabt den første kontakt, siger Emelie.

Da han ikke formåede at skræmme Emelie med badebillederne, gik han videre og opdigtede en fiktiv trussel.

– Hvad så med den video der er ude? spurgte han mig. Skal jeg sende den til skolen og dine forældre?

Gav efter for pres

Emelie vidste ikke, hvad hun skulle tænke. Hun vidste intet om en video, men hun havde en kæreste, og de boede i en lejlighed i stueetagen med vinduer ud mod vejen. Det var ikke umuligt, selv om det var usandsynligt, at nogen i hemmelighed havde filmet dem. I sin usikkerhed blev hun bange for, at der kunne være en video, hun ikke kendte til.

– Han fik mig til at tro det på en dygtig måde. Derefter lovede han ikke at sende den videre, hvis han, som betaling, fik et nøgenbillede af mig, og jeg blev presset til at gøre det.

Nu havde manden et rigtigt trumfkort, og han udnyttede hendes usikkerhed til at presse hende til at sende flere billeder, men også videoer og sessioner på Skype.

– Det varede i syv-otte måneder, og jeg holdt helt op med at gå i skole. Jeg kunne hverken spise eller sove af bekymring. Mine forældre forstod ikke, hvad der var galt med mig, fortæller Emelie.

Hun boede hjemme hos sin far i den her tid, men besøgte ret ofte sin mor, som ikke boede langt derfra.

– Vi skændtes hele tiden, og hun syntes, det var mærkeligt. Hvorfor har du det sådan? spurgte hun mig, men jeg kunne ikke sige det.

Emelie blev fortsat tvunget til at sende nye billeder og tilfredsstille mandens krav. En aften ved femtiden ringede han til hende og sagde, at hun skulle gøre, som han sagde. Det var starten på en ni timers videosession på Skype, hvor Emelie ikke kunne se ham, men han kunne se hende.

– Han ville have mig til at posere på en speciel måde. Han skreg og var vred, når jeg begik den mindste fejl, og så måtte jeg gøre det om og om igen, indtil det blev rigtigt. Der var meget ubehagelige ting, han gerne ville se.

Da hun ikke længere kunne holde det ud, begyndte hun at græde, og hun slukkede for første gang sin computer imod hans ordre. Men allerede et par dage efter var han over hende igen og ville gøre det hele endnu engang, på Skype.

– Hvorfor vil du se mig død? spurgte jeg ham og forklarede, at jeg ikke orkede mere. Så gav han mig et alternativ, og det var at filme en anden pige i hemmelighed. Men det kunne jeg ikke. At udsætte en anden for det her var det sidste i verden, jeg kunne gøre, siger Emelie.

 

– Til sidst kunne jeg hverken spise, sove eller gå i skole, fortæller Emelie.

– Til sidst kunne jeg hverken spise, sove eller gå i skole, fortæller Emelie.

 

– Så er det din egen skyld, svarede han og fortsatte med at presse hende.

– Jeg fik det værre og værre. Min daværende kæreste indså, at der var noget galt, og begyndte at få mistanke om, hvad det kunne være. Han krævede at få besked, og så viste jeg ham min mobil, for jeg kunne ikke sige det med ord, siger Emelie.

Nu var der ingen vej tilbage. Hun gik derefter til sine forældre, og de fik alt at vide.

– En time senere var vi hos politiet og anmeldte det. Jeg fik talt med en rådgiver, og politiet sagde, at jeg absolut ikke måtte svare manden, når han skrev eller ringede til mig.

Som gengældelse gjorde manden alvor af sine trusler og sendte et videolink til både skolen og mine forældre, siger Emelie.

Men politiet havde forberedt alt, og ingen måtte åbne linket. Skolen sagde, at der var en virus i linket, for at afskrække andre fra at åbne det.

Det var et bevis på, at manden ikke tøvede med at gøre alvor af sine trusler.

Emelie var tålmodig, og nogle måneder senere ringede politiet til hendes far og fortalte, at de havde fundet manden. Han var varetægtsfængslet, og endelig kunne Emelie føle sig mere fri.

– Politiet havde fundet en computer og adskillige harddiske med materialer. Der var billeder og videoer af mig og seks andre piger. Den yngste var en niårig pige, som han havde voldtaget, fortæller Emelie.

Ingen af ​​disse piger havde turdet fortælle om det eller anmelde det. De havde alle levet med denne frygtelige hemmelighed alene.

– Det er modbydeligt. At udnytte unge, der skammer sig eller er bange for at tale om det.

Idømt to års fængsel

Manden blev idømt to års fængsel ved retten – en alt for mild straf, synes Emelie og hendes familie, men dommen var også en sejr.

– Det var svært at vide, at han ville komme ud så hurtigt. Men han var 66 år, syg og handicappet. Det kan være, at det har spillet ind.

Bagefter havde Emelie blandede følelser om, hvad hun havde været udsat for. Hun blev endda spurgt, om der var nogle romantiske følelser i løbet af den tid, hun var udsat for manden.

– Mærkeligt, at nogle mennesker siger sådan noget. Han ødelagde en stor del af mit liv – så nej der var slet ingen romantiske følelser, siger hun og ryster på hovedet.

Selv om hun var offeret, bebrejdede hun sig selv. Det føltes som om, at den information, der kom efter, i høj grad handlede om, at man bare skulle lukke computeren ned, så havde problemet været løst.

– Jeg følte, at det var mig, som ikke havde klaret det godt nok.

Emelie kom videre og fik hjælp af en psykolog til at bearbejde sine traumer.

– Jeg måtte stå foran spejlet og fortælle mig selv, at jeg var noget værd, og at fremtiden ville blive god. Det føles dumt, men det virker på en eller anden måde.

Hendes eneste måde var at kæmpe, og hendes forældre støttede hende gennem den svære tid.

Hun gik et år på filmskole i Australien og fik en nødvendig pause.

I dag bor Emelie sammen med Viktor, og hun har en sød lille søn, Loui. Hun vil gerne arbejde i sundhedsvæsenet og gerne i psykiatrien. Senere vil hun også gerne holde foredrag om grooming i skolerne for at forhindre, at flere bliver udsat for det samme.

– Jeg vil være et forbillede for mine yngre søstre og vise, at det er muligt at kæmpe sig igennem sådan noget.