Rituel numsedruk og crash-test-elg: Årets skøreste forskning er kåret

Hvert år kåres den mærkeligste og sjoveste forskning i den satiriske prisuddeling Ig Nobel – her er vinderne i 2022.

Skøre, sjove og mærkelige forskningsstudier er blevet hyldet med uddelingen af den årlige Ig Nobelpris, oplyser videnskab.dk.

Prisen kårer hvert år de videnskabelige bedrifter, der ”først har fået folk til at le, derefter til at tænke”, som kommiteens slogan lyder.

Ud over æren bliver vinderne de stolte modtagere af hundrede billioner zimbabweanske dollars (der desværre ikke længere er en gældende valuta).

Hvis du i øvrigt skulle undre dig over navnet, er det et ordspil på ignoble, som betyder uædel på engelsk, og som selvfølgelig er en reference til Nobelprisen, der bliver uddelt til december.

Selv om studierne kan virke mærkværdige, er de ikke mindre videnskabelige af den grund: Det er vaskeægte, peer-reviewed, kittelbærende forskning, vi har med at gøre.

Videnskab.dk har selvfølgelig fulgt med. Her følger et udsnit af de mest bemærkelsesværdige vindere for 2022.

Crash-test-elg

Hvis man aldrig har set en elg i virkeligheden, kan det måske komme bag på en, hvor kæmpestore dyr de egentlig er. Og hvor meget skade de kan gøre, hvis man er så uheldig at ramme en elg med sin bil.

Ikke nok med at en fuldvoksen elg kan veje godt over et halvt ton. Dens ben er dertil så lange, at skulle en kollision finde sted, vil det stakkels dyrs krop ikke ramme køleren, men derimod ind i forruden.

Tusindvis af elg-kollisioner menes at finde sted i Sverige hvert år. Derfor opfandt den svenske ingeniør Magnus Gens crash-test-elgen, hvilket i år har sikret ham Ig Nobelprisen for sikkerhedsingeniørvidenskab.

Elgen kan man bruge til at teste, hvad der sker, når en bil rammer det store dyr. Flere bilfabrikanter skulle efter sigende have brugt crash-test-elgen til eksperimenter – se billedet øverst.

Indtog stoffer gennem rektum

Flere steder i Sydamerika er der fundet potteskår, hvor festende mayaer er afbilledet. Nogle indtager alkohol, tobak og andre stoffer med munden. Andre bruger en anden metode.

Prisen inden for kategorien kunsthistorie går til to forskere, der har undersøgt keramikscener, der antyder, at berusende lavementer (hvor man indtager væske via rektum – altså den ”bagerste” del af numsen) blev foretaget af mayaerne i rituelle sammenhænge. Se billedet nederst.

I en hæderlig selvopofrelse i videnskabens navn beskriver en af de prisvindende forskere, hvordan han selv testede metoden. ”Resultaterne”, fortæller han ifølge mediet Ars Technica, ”understøtter bestemt den teoretiske antydning af, at alkohol absorberes godt fra et lavement.”

Uforståeligt sprog

Hvorfor skal det egentlig være så pokkers besværligt at læse kontrakter, servicevilkår og alt andet irriterende jura?

For at nå til bunds i det spørgsmål analyserede og sammenlignede dette års litteraturprisvindere indholdet af juridiske kontrakter og andre dokumenter – fra akademiske artikler til avisartikler – og så på, hvor godt folk forstod dem.

De fandt ud af, at det ikke var kompleksiteten af indholdet, der var problemet, men snarere hvordan det blev formuleret, skriver Videnskab.dk.

De fandt blandt andet, at juridiske dokumenter indeholdt ”en overraskende høj” andel indskudte sætninger, hvor man blander forskellige sætninger, eksempelvis som denne her, der ifølge eksperterne er svære at bearbejde.

Dertil fandt de en stor mængde svære ord, der faktisk kunne erstattes af normale ord, eksempelvis ”ab initio”, der egentlig bare betyder ”fra begyndelsen”.

Kunsten at sladre

Hvornår skal du tro på den sladder, du hører? Nu er der en videnskabelig måde at finde ud af det på.

Dette års fredspris er gået til australske forskere, der har udviklet en matematisk model for, hvornår sladder er sandfærdigt eller løgnagtigt.

Folk lyver for at hjælpe allierede og skade konkurrenter, hvilket er godt for den sladrende, fortæller Kim Peters, der står bag studiet.

–  Vi vil gerne sige pæne ting om dem, vi holder af, og grimme ting om dem, vi ikke kan lide. Hvis det ikke er muligt at gøre dette ærligt, kan vi simpelthen lyve om, hvad de har gjort, siger han til det australske nyhedsmedie ABC ifølge Videnskab.dk.

–  Ud over dette vil vi give gode råd til mennesker, vi holder af, ved at give dem ærlig sladder. Og dårlige råd til mennesker, vi ikke kan lide, ved at give dem uærlig sladder.

 

Det er måske lidt svært at se, men dette stykke mayanske keramik viser ifølge forskerne et lavement.

Det er måske lidt svært at se, men dette stykke mayanske keramik viser ifølge forskerne et lavement.