Skæbner

Zornig: Jeg snublede i kærligheden

7. november Af Karin Heurlin. Foto: Søren Lamberth/ Aller Foto & Video.
Lisbeth var landets berømte mønsterbryder, som kæmpede de udsattes sag. Det var hun god til. Men kærligheden kunne hun ikke finde ud af. Ikke før hun som 38-årige mødte en mand, der var vokset op i overklassen. Og som blev, selvom hun anbefalede ham at gå.
Lisbeth Zornig Andersen
I mange år troede Lisbeth Zornig, at parforhold var sådan noget, der altid sluttede en dag. Hun gik nemlig altid, når tingene blev svære.

For 16 år siden gik Lisbeth Zornig Andersen ind til en it-konference. På det tidspunkt var hun direktør i en mindre virksomhed, og hendes skridt var målrettede den dag. Hun styrede direkte hen mod chefredaktøren på it-mediet Computer World, og med det havde hun et klart mål. Lisbeth ville charmere sig til nogle gratis annoncer. Og det lykkedes.

55-årige Lisbeth er god til at få sin vej frem i livet til at lykkes. At hun overhovedet kunne træde ind til den it-konference, er noget af en bedrift. Da hun voksede op på Vestlolland i en familie med misbrug, psykisk sygdom og vold, var der nok ingen, der havde forestillet sig, at hun engang ville gå rundt med selvsikre skridt til en it-konference. Sådan gik det i hvert fald ikke hendes tre brødre. I dag er to af dem døde, og den tredje lider af alkoholdemens og bor på plejehjem.

Med Lisbeth gik det anderledes. Takket være et ungdomshjem med nogle særlige voksne lykkedes det hende at tage den lige vej væk fra sine rødder, og som 24-årige stod hun færdiguddannet som cand.polit.

Hun var 38 år, da hun smilende henvendte sig til chefredaktøren til it-konferencen. Og han smilede tilbage.

Lisbeth har fortalt sin historie i podcasten "Min kærlighedshistorie":

For at kunne vise dig dette indhold, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Frokosten ændrede alt

Kort efter inviterede han hende til frokost på en café. De sad over for hinanden i to timer, og da Lisbeth kom tilbage til sin bil, kunne hun ikke ramme tændingslåsen med nøglen. Så meget rystede hun.

Kunne genkende noget i sin modsætning

Manden, hun havde spist frokost med, var Mikael Lindholm. En chefredaktør i skræddersyet jakkesæt og med en tung og imponerende karriere som erhvervs-journalist bag sig. Han var vokset op, langt fra Vestlolland, i den øverste klasse med en far, der var direktør og en familie, der rejste rundt i verden i privatfly. Med andre ord kunne de to mennesker ved frokostbordet ikke være længere fra hinanden. Alligevel var forbindelsen så stærk, at livet ikke længere var det samme, da de rejste sig. Som Mikael efterfølgende sagde til Lisbeth: ”Pludselig kunne jeg mærke et kald. Som om jeg var sat i verden for at være noget for dig.”

Hvad der skete den dag på caféen, kan siges kort: De genkendte noget i hinanden.

Lisbeth og Mikael var på en måde hinandens modsætninger. Men alligevel kunne de genkende noget i hinanden. De var begge outsidere.
Lisbeth og Mikael var på en måde hinandens modsætninger. Men alligevel kunne de genkende noget i hinanden. De var begge outsidere.
Aller Media DK

Vi var to outsidere

Mikaels historie havde nemlig ikke kun udspillet sig på første klasse. Da han var teenager, krakelerede familien, og hans far mistede sit job og drak for meget. Når man styrter fra overklassen, rammer man bunden hårdt. Så hårdt, at Mikael som 18-årige skulle arrangere sin fars begravelse, hvor han var nødt til at bede en kirketjener om at give en hånd med til at bære kisten ud. Der var ikke hænder nok den dag.

Hvis der var nogen, der kunne genkende følelsen af at skulle løfte alene, var det Lisbeth. Der var også meget andet, de to genkendte i hinanden.

– Mikael og jeg var begge outsidere. Vi havde begge følelsen af at stå uden for det der pæne middelklassemiljø, hvor man aldrig siger, hvad man tænker og føler. Det, jeg kalder det cremehvide helvede.

Lisbeth kunne genkende noget af sig selv i Mikael, selvom deres fortid var foregået i hver sin samfundsklasse.
Lisbeth kunne genkende noget af sig selv i Mikael, selvom deres fortid var foregået i hver sin samfundsklasse.
Søren Jul Lamberth

Følelserne var store og gengældte

Nu havde de fundet hinanden hen over et cafébord i en sprække i det cremehvide helvede, og følelserne mellem dem var voldsomme og gengældte. På den måde var det let. Alt andet var svært. Så svært, at forholdet nærmeste var dødsdømt.

Kom med hver sin bagage og børneflok

Først og fremmest, fordi de begge var i forhold med andre. Det gjorde heller ikke tingene lettere, at Lisbeth var mor til fem, og Mikael var far til tre. Men det sværeste var nok Lisbeths bagage fra barndommen på Lolland. I den var der nemlig ingen tro på den lange kærlighed.

– Tidligt sagde jeg til Mikael: Du skal vide, at jeg smutter på et tidspunkt, og du skal vide, at jeg gør mænd ulykkelige. Hvis du vil undgå det, vil jeg anbefale, at du ikke har noget med mig at gøre.

Giv Ude og Hjemme i julegave
6 nr. for kun 249 kr.

God til sit arbejde – dårlig til kærlighed

Mikael fulgte ikke Lisbeths råd. Han blev. Det var ikke et let sted at være i starten. For det kan godt være, at Lisbeth Zornig Andersen er Danmarks mest kendte mønsterbryder. At hun i årevis gjorde en forskel for landets svageste, når hun brugte sin historie og stemme i tv, bøger og radio og som formand for Børnerådet. Men lige så sikker hun var i det professionelle, lige så haltende var hun i kærligheden. Godt nok havde hun elsket de to mænd, hun fik børn med. Men hun havde også forladt dem igen.

Følte mig forkert

– Når noget har været svært, er jeg gået min vej og har lukket døren bag mig. Det har været min overlevelsesstrategi. På mange måder en god strategi. Men ikke i kærligheden. Jeg var jo mere optaget af at beskytte mig selv end at mærke livet, og det betød også, at jeg ikke troede på den evige kærlighed. Det har været tungt at være et menneske, som tog det for givet, at man på et tidspunkt ville blive ensom. Samtidig følte jeg mig forkert. For alle andre kunne finde ud af det.

I mange år tog Lisbeth det for givet, at kærligheden ville slutte på et tidspunkt. Og at hun ville ende ensom. Det fortæller hun blandet andet om i podcasten ”Min kærlighedshistorie.”
I mange år tog Lisbeth det for givet, at kærligheden ville slutte på et tidspunkt. Og at hun ville ende ensom. Det fortæller hun blandet andet om i podcasten ”Min kærlighedshistorie.”
Søren Jul Lamberth

Aldrig for sent at blive god til kærlighed

Det er aldrig for sent at lære. Det er Lisbeth et bevis på, ligesom hun er et bevis på, at kærligheden godt kan lykkes, selv om den er besværlig og har alle odds imod sig. I dag, 16 år efter, er Lisbeth og Mikael nemlig gift, og de både bor og arbejder sammen. Men vejen derhen har ikke været lige.

Kastede sig ud i usikkerheden

– I starten var det meget frem og tilbage, for vi var jo midt i livet og havde forpligtelser og ville ikke gøre nogen kede af det. Samtidig tænkte jeg: Skal jeg virkelig smide alt over styr for den her skøre mand? Tryghed har altid været vigtig for mig, og jeg anede jo ikke, hvordan det ville lande med ham, siger Lisbeth, som til sidst gav slip og kastede sig ud i usikkerheden.

Parret ville hinanden, og på et tidspunkt var de på vej ud ad den traditionelle vej, da de kiggede på bolig sammen. Men så kom de til at kigge på hinanden. På deres børn. På hvordan de hver især var forældre. Og så valgte de deres egen vej. De ville ikke bo sammen. Ikke engang efter deres bryllup.

Parret fik ikke en let start. Især fordi Lisbeth var bange for at kaste sig ud i usikkerheden. Men til sidst lod hun sig falde. Og dte ændrede hendes syn på kærligheden.
Parret fik ikke en let start. Især fordi Lisbeth var bange for at kaste sig ud i usikkerheden. Men til sidst lod hun sig falde. Og det ændrede hendes syn på kærligheden.
Aller Media DK

Blev boende hver for sig

– Det havde været katastrofalt, hvis vi var flyttet sammen, erkender Lisbeth, som var en mor, der gerne smurte fem individuelle madpakker og forsynede dem med små hjerter og sedler. En mor, som aldrig skældte ud, og som serverede morgenmad på sengen og var ligeglad med krummerne. Og en mor, der havde proppet sin lille lejlighed med puder og sat en gynge op mellem stue og køkken.

Lisbeth er mor til fem. Og de børn skulle aldrig mangle morgenmad på sengen eller små hjerter i madpakken. 
Lisbeth er mor til fem. Og de børn skulle aldrig mangle morgenmad på sengen eller små hjerter i madpakken. 
Aller Media DK

Var meget forskellige forældre

Hjemme hos Mikael var der ingen dinglende gynger, men mere faste regler. Og han hadede krummer i sengen. Så der blev ingen rede med en sammenbragt familie. Til gengæld voksede Lisbeths tro på den lange kærlighed. Blandt andet, fordi Mikael åbnede hendes øjne for, at der er mere i livet end at komme frem og få hverdagen til at hænge sammen imens.

Lærte at livet er mere end et skema

– Da jeg mødte Mikael, var jeg egentlig et kedeligt og hårdtarbejdende menneske. Jeg vidste ikke noget om at have det dejligt. I stedet havde jeg et skema, hvor alt i løbet af dagen var planlagt til sidste minut. Skemaet sluttede med, at jeg skulle se Deadline på DR2. Efter det havde vi så fri til at gå ind og have elskov, griner Lisbeth.

Grin kom der en del flere af efter mødet med Mikael. Som når han tog hende med ud at spise. Eller med på en tur på Finlandsfærgen, som kort fortalt går ud på at danse, feste og hygge sig i 48 timer.

Med Mikael lærte Lisbeth, at der er mere til livet end bare at få hverdagen til at hænge sammen. Det må godt være lidt sjovt og festligt.
Med Mikael lærte Lisbeth, at der er mere til livet end bare at få hverdagen til at hænge sammen. Det må godt være lidt sjovt og festligt.
Søren Jul Lamberth

Tidligere brugte Zornig stort set alle sine timer på praktiske gøremål.

– Det følte jeg jo, at jeg var nødt til med arbejde og fem børn. Men i virkeligheden handlede det nok bare om, at jeg ville væk fra Lolland.

Man kan godt have konflikter uden at gå

Med Mikael lærte Lisbeth, at det ikke altid handler om at komme væk. En gang imellem handler det om at blive. Også når man er uenige.

– Jeg har altid været dårlig til konflikter. Når der har været det mindste, har jeg haft en drift i mig til at trække det værste kort, hvor man bare slutter det hele.

Tog ti år at flytte sammen

Lisbeth har fået nye kort på hånden. Selv mener hun, at det tog 10 år. På den tid blev børnene store, og på den tid fik hun så megen tiltro til kærligheden, at hun til sidst flyttede sammen med Mikael i deres hyggelige lejlighed i Køge.

Tror på evig kærlighed i dag

– I dag tror jeg på den evige kærlighed. Jeg tror, det er Mikaels fortjeneste, fordi han var modig og blev ved med at udfordre mig samtidig med, at jeg var klar til at åbne op og være en bedre kæreste. Det ville jeg ønske, at jeg havde været tidligere med mine børns fædre.

Efter ti år flyttede parret sammen. I løbet af de år var børnene blevet store, og Lisbeth havde fået troen på, at kærlighed ikke bare er sådan noget, der slutter en dag.
Efter ti år flyttede parret sammen. I løbet af de år var børnene blevet store, og Lisbeth havde fået troen på, at kærlighed ikke bare er sådan noget, der slutter en dag.
Søren Jul Lamberth

Fantastiske venskaber med eksmænd

Jeg ville godt have vidst, at jeg kunne finde ud af det. Det kunne jeg bare ikke dengang. Til gengæld har jeg fået fantastiske venskaber med mine eksmænd i dag.

Livet bliver bedre og bedre

Der er sket en forandring i Lisbeth. Hun bemærker det især om morgenen, lige når hun slår øjnene op.

– Jeg ligger altid og tænker: Hvordan er livet i dag? Og for hver dag jeg vågner med Mikael, må jeg bare konstatere, at det bliver bedre og bedre. Jeg kan selvfølgelig også mærke det, når jeg ved morgenbordet fylder et helt æggebæger med kosttilskud til ham. Eller når jeg tager hans blodtryk. Jeg vil have ham så længe som muligt.

Da krisen ramte

Lisbeth skal nok få succes med at holde liv i Mikael. Hun plejer jo at have succes i livet. Det havde hun også i mange år med sit konsulentfirma Huset Zornig, som arbejdede for bedre vilkår til socialt udsatte. Men i 2019 ramte hun alle forsider. Lisbeth Zornig var gået konkurs. Mønsterbryderen, der havde fået politikere til at lytte og vist danskerne den grumme virkelighed i bunden af samfundet. Nu var hun i knæ. Det var en stor historie i medierne. Og et skamfuldt slag for Zornig, som havde brugt så mange år på at vise, hvor langt hun kunne rykke sig fra Lolland.

Der er noget godt ved nedturen

– Det var en kæmpe nedtur, og jeg blev virkelig udskammet. Det vil jeg ikke anbefale nogen. Men når man kommer på den anden side, er der alligevel noget godt ved den slags. Man finder ud af, hvad der er vigtigt. Altså hvad der virkelig betyder noget.

Giv Ude og Hjemme i julegave

Lisbeth fandt også ud af en anden ting i sit livs krise. Hun fandt ud af, hvad kærlighed kan. Og hun fandt ud af, at Mikael faktisk mente det, da han efter deres første frokostmøde på cafeen sagde, at han kunne mærke et kald til at være noget for hende. For det var han, da hendes ansigt var på alle forsider, og hun selv var for skamfuld til at gå ud ad døren.

I kriser mærker man, hvad man har giftet sig til

– Det er i kriser, man virkelig mærker, hvad man har giftet sig til. Vi fik i den grad testet os selv i modgang. Det var vi gode til. Vi begyndte på intet tidspunkt at bide ad hinanden. Tværtimod. Det var jo mig, der var på alle forsiderne, så det var Mikael, der fik lov til at være noget for mig. Nu kunne han vise, at han virkelig ville passe på mig. Det havde ikke været så let tidligere, for jeg havde altid troet, at jeg kunne alting selv. Men nu gav jeg ham lov.

Vil vise andre, at den besværlige kærlighed kan lykkes

Tit handler kærlighed om at give lov. Både til sig selv og den anden. Det er også derfor, at Lisbeth fortæller sin kærlighedshistorie her. Og i sit online foredrag ”Den besværlige kærlighed”, som netop giver gode råd til andre om, hvordan man holder fast i kærligheden, når man kommer med hver sin tunge bagage.

– Jeg vil gerne vise, at kærlighed godt kan lykkes. Ikke mindst til dem, der er vokset op, ligesom jeg, uden at opleve ret megen kærlighed omkring sig.

Lisbeth Zornig Andersen har fortalt sin historie til journalist Karin Heurlin i podcasten ”Min kærlighedshistorie.” Hun gør det især i håb om at vise andre, at man godt kan lære at være i et langt og godt forhold, selvom man har en tung bagage.
Lisbeth Zornig Andersen har fortalt sin historie til journalist Karin Heurlin i podcasten ”Min kærlighedshistorie.” Hun gør det især i håb om at vise andre, at man godt kan lære at være i et langt og godt forhold, selvom man har en tung bagage.
Søren Jul Lamberth

Parret i dag

I dag skriver parret bøger. Både sammen og hver for sig. Lisbeth holder desuden en række forskellige foredrag, som alle handler om at mestre livet, finde glæde og overvinde modgang. Du kan læse mere på zoul.dk

Sponsoreret indhold