Dansk studie: Markant anderledes tarmbakterier hos mennesker med skizofreni

Tarmbakterier er formentlig med til at regulere signalerne, der bliver sendt fra tarm til hjerne, så en ubalance i bakterierne kan muligvis bidrage til mentale forstyrrelser. 

Der er en sammenhæng mellem det, der foregår i tarmens milliarder af bakterier, og det, der foregår i hjernen, og forskningen arbejder i disse år på at kortlægge den.

Tarmens bakteriesammensætning og bakteriernes funktion kan nemlig have betydning for det mentale helbred.
Nu skærper et nyt dansk studie mistanken om, at det såkaldte tarmmikrobiom og psykisk lidelse kan hænge sammen, skriver Videnskab.dk. 

Det nye studie, der er lavet over 10 år, undersøger bakterierne i tarmen hos mennesker med skizofreni og finder, at de er markant anderledes end hos raske kontrolpersoner. Tarmmikrobiomet er fattigere, men indeholder samtidig nogle bakterietyper, der sjældent ses hos raske.

Forskerne bag studiet finder også indikationer for en sammenhæng mellem forstyrrelser i tarmmikrobiomet og patienternes kognitive funktion, det vil sige de processer i hjernen, der har at gøre med blandt andet indlæring, hukommelse, overblik, mentalt tempo og problemløsning.

Mangler sunde bakterier

– En tredjedel af de omkring 600 forskellige bakteriearter, vi har undersøgt, afviger hos patienter med skizofreni, og det er overvejende manglen på sundhedsfremmende tarmbakterier, der kendetegner deres mikrobiom. Der er en nedsat mængde og en nedsat mangfoldighed, siger Oluf Borbye Pedersen, som er forskerleder på det nye studie, til Videnskab.dk.

– Det er især tarmbakteriernes evne til at danne sundhedsfremmende stoffer som smørsyre og neurotransmittere, der er anderledes, fortsætter Oluf Borbye Pedersen, der forsker i sundhedsfremmende tarmbakterier på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Smørsyre, der dannes af bakterier, beskytter blandt andet mod inflammation i hjernen, og neurotransmitter er signalstoffer, der er afgørende for hjernens funktion i forhold til blandt andet kommunikation, hukommelse og bearbejdning af sanseindtryk.

Oluf Borbye Pedersen lægger vægt på, at studiet er et observationsstudie, der altså ikke kan sige noget om årsagssammenhænge. Kommunikationen mellem hjerne og tarm går begge veje, og “vi kan ikke med sikkerhed kende retningen,” siger han.

Ægget eller hønen

Den betragtning deler Peter Leutscher, klinisk professor ved Aalborg Universitet og forskningschef ved Regionshospital Nordjylland, som har læst studiet for Videnskab.dk:

– Man skal selvfølgelig altid stille sig selv spørgsmålet, om det er ægget eller hønen, der er kommet først. Er det bakterierne i tarmen, der har betydning for, at patienterne har udviklet skizofreni, eller er det, fordi patienter med skizofreni har andre kostvaner eller får en særlig medicin og derved får en anden bakteriesammensætning?

Peter Leutscher mener dog, at studiets resultater passer rigtig godt ind i de fremherskende hypoteser på forskningsområdet.

Han og kolleger har selv forsket i sammenhængen mellem tarmbakterier og mentalt helbred og blandt andet set på sammenhængen mellem tarmbakterier og depression. Det nye studie, siger han, går flere spadestik dybere.

Medvirkende betydning

Hos gruppen af mennesker med skizofreni finder forskerne altså blandt andet forstyrrelser i tarmbakteriernes evne til at danne forskellige neurotransmittere, og de viser, at aminosyren tyrosin, der er et forstadie til neurotransmitteren dopamin, er direkte koblet til patienternes mentale færdigheder.

Hvordan tingene præcist spiller sammen, mangler vi at finde ud af, forklarer Peter Leutscher til Videnskab.dk. Nogle er måske prædisponeret genetisk for skizofreni, og så er det muligvis nogle forandringer i tarmmikrobiomet, der får det til at bryde ud senere i livet.

– Vi har altså ikke fundet bevis for den kausale betydning endnu, men vi kan med sindsro sige, at bakterierne har en medvirkende betydning i forhold til, hvordan patienterne har det, blandt andet i forhold til kognition og formentlig også andre vigtige mentale funktioner, siger han.

Oluf Borbye Pedersen understreger også, at der er lang vej endnu. Forskningsområdet er kun godt 10 år gammelt, og “vi har først lige lært at kravle i forhold til at forstå det astronomisk store mikrobioms betydning for sundhed og sygdom,” som han siger.