Forskere: Derfor er vi tiltrukket af gys og gru

Eksperter har undersøgt et centralt spørgsmål – hvorfor tiltrækkes nogle af horror, vold og død?

– Vi skaber gys for at hjælpe os med at håndtere de virkelige farer, har den amerikanske gyserromanforfatter Stephen King sagt. 

Nu har et dansk-amerikansk forskerhold fundet videnskabeligt belæg for hans påstand, skriver Videnskab.dk.

I hvert fald i nogle menneskers tilfælde. I to studier udpeger eksperterne nemlig tre typer af horror-fans med forskellige motivationer for at opsøge gys.

– Tidligere forskning i horror-genren har indikeret, at det særligt er jagten på et adrenalinsus, der driver horror-fans til at opsøge uhygge, siger medforfatter Marc Malmdorf Andersen, der er lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

– Men vores nye studier nuancerer denne forestilling og viser, at horror-fans i virkeligheden er en mere broget skare, som får en række forskellige effekter ud af at se horror. Der er simpelthen forskellige grunde til, at folk synes, horror er fedt, uddyber Marc Malmdorf Andersen.

Resultatet peger blandt andet på, at horror lader dig lære af frygtoplevelsen.

Men horror er ikke det eneste, vi frivilligt opsøger, selv om det gør os ubehageligt til mode. Forskning i blandt andet nyhedsforbrug peger på, at vi måske opsøger nyheder om vold og død af lidt de samme årsager, som vi ser gyserfilm.

Hvide knoer

Selv om den stereotype horror-fan, der elsker adrenalinsuset, den snigende uhygge og monstret, der pludselig springer frem, dukker op som en af de tre typer af horror-fans, Marc Malmdorf Andersen og hans kollegaer udpeger, finder man også to andre fan-typer.

Den anden type er såkaldte ”dark copers”, som elsker spændingen og uhyggen, og som bruger det til at reflektere over deres eget liv og den virkelige verden, som også har sine mørke sider.

Sidst er der ”white knuckles”, hvide knoer, som ikke bryder sig om følelsen af frygt, men opsøger gys, fordi de føler, at de lærer og udvikler sig gennem ubehagelige oplevelser.

De to andre typer støtter tanken om, at nogle mennesker tiltrækkes af indhold, der rummer uhygge, død og vold, fordi de oplever at lære noget af det.

– Det er interessant med white knucklers, fordi det umiddelbart kan være svært at forstå, hvorfor de opsøger horror, når de samtidig rapporterer, at de faktisk ikke bryder sig om at blive bange. Men her finder vi altså, at gyset er en slags lærings- og selvudviklingsoplevelse både for dem og for dark copers, forklarer Marc Malmdorf Andersen til Videnskab.dk.

Dark copers vurderer for eksempel selv, at de bruger horror-film til at håndtere den virkelige verden, at filmene minder dem om, hvor voldelig verden er i dag, og at horror-film får dem til at indse, at deres eget liv er okay. De lærer altså noget af gyset og bruger det aktivt til at hjælpe sig selv i den virkelige verden.

Belønning i hjernen

Forskningen kan endnu ikke komme med en udtømmende forklaring på, præcis hvad og hvordan gyser-fans lærer af horror.

Suzanne Oosterwijk, der forsker i morbid nysgerrighed, som dækker over trangen til at læse nyheder og se videoer og billeder med vold og død, deler forskernes synspunkt om, at negativt indhold kan føre til viden og læring.

– Mit område er ikke horror, men idéen om, at folk kan lære og udvikle sig af at forholde sig til negativt indhold, er meget interessant og vigtig at grave dybere i. Trangen til at se negativt indhold bliver nemlig ofte affejet som sensations-søgning, siger socialpsykolog Suzanne Oosterwijk, der er lektor ved Department of Social Psychology på Amsterdam Universitet, til Videnskab.dk.

Hun har også foretaget hjerneskanningsstudier, der viser en aktivering af hjernens belønningscenter, når vi frivilligt vælger at se et billede med ubehageligt indhold – den samme respons som almindelig nysgerrighed udløser.

– Spørgsmålet er, om du søger noget, der vækker negative følelser, eller om du faktisk søger noget andet og så accepterer, at det indebærer negative følelser, fordi fordelene vejer op, siger Suzanne Oosterwijk.

Og mange grene af forskningen peger i samme retning:

Vi drages af det ubehagelige, væmmelige og grusomme, fordi uvidenheden om det efterlader os med en følelse af usikkerhed, som vi vil erstatte med viden.

Og på den måde lærer vi af ubehaget.