Forskere: Myndighederne undersøger ikke, hvilke restriktioner der virker 

Forskere kritiserer nu myndighederne, fordi der ikke måles på effekten af hjemsendelser, mundbind, afstandskrav  og andre restriktioner. Det skriver Videnskab.dk 

Status quo: Et år efter, at regeringen første gang lukkede Danmark ned på grund af corona, er ingen blevet ret meget klogere på effekten af hjemsendelser, mundbind, afstandskrav, smitteopsporing, teststrategier og butikslukninger, lyder kritikken fra flere forskere. Det skriver Videnskab.dk. 
For myndighederne sørger ikke for at evaluere og indsamle ordentlig dokumentation for, hvilke restriktioner der virker, advarer forskerne. 
–  Der er ingen ende på, hvad man kunne have undersøgt. Men man har forsømt det. Det er virkelig nedslående, siger Christine Stabell Benn, der er professor i global sundhed på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk. 

Vi forpasser muligheden for at lære

Siden starten af pandemien har Christine Stabell Benn opfordret til at lave videnskabelige forsøg, som kan give viden om, hvilke tiltag der mest effektivt bremser smittespredningen.
Kun på den måde bliver vi for alvor klogere af alle de nedlukninger og restriktioner, vi har levet under, siden coronavirussen dukkede op i 2020, mener hun.

–  Vi har mulighed for at lære ting i denne proces, hvis vi indfører vores tiltag mod COVID-19 på en klog måde, der tillader samtidig evaluering – og det kan komme til nytte for resten af verden og i kommende pandemier, skriver Christine Stabell Benn i et indlæg på det sociale medie LinkedIn.

Konsekvenserne har været store

Overlæge Karsten Juhl Jørgensen efterspørger også forskning, som kan give svar på, hvilke corona-restriktioner der virker.
Hvis effekten af de restriktionerne ikke bliver dokumenteret i videnskabelige forsøg, risikerer vi igen at skulle starte fra scratch og lukke vilkårligt ned, næste gang en ukendt virus eller modstandsdygtige coronavarianter spreder sig i befolkningen, advarer han overfor Videnskab.dk.

–  Konsekvenserne af restriktionerne har været store både økonomisk og menneskeligt. Så det er ærgerligt, at man ikke sørger for at få skaffet den nødvendige viden, siger Karsten Juhl Jørgensen fra Cochrane Danmark – en uafhængig forskersammenslutning, der er specialiseret i sundhedsvidenskabelig evidens.

SSI: Vi har evidens

Videnskab.dk ville gerne have spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke, om regeringen har overvejet at få evalueret effekten af de restriktioner, der i månedsvis har sat Danmark i stå. Men sundhedsministeren ønsker ikke at deltage.    
Statens Serum Institut har derimod indvilliget i at stille op til interview. Instituttet afviser, at der ikke er kommet mere viden om smitteindæmning, siden coronavirussen kom hertil for lidt over et år siden. 

– Vi har fået god viden om, hvad der virker: Vi ved, at det er virkelig effektivt at få folk til at holde afstand og have færre kontakter, og at effekten af det, er større end forventet. Og vi ved, at nedlukninger har været effektive til at mindske antallet af kontakter, siger Camilla Holten Møller, som er læge og phd i Statens Serum Instituts Infektionsberedskab, til Videnskab.dk.
Hun henviser til modelberegninger, der viser, at restriktionerne samlet set har nedbragt smittespredningen i samfundet.

Lodtrækningsforsøg kan gøre os klogere

Men modelberegninger, som bygger på antagelser om, hvordan restriktionerne virker, er ikke nok, mener de kritiske forskere. 
Myndighederne burde få undersøgt effekten af de enkelte tiltag ved at lave lodtrækningsforsøg, hvor borgere eller kommuner tilfældigt inddeles i to grupper, der bliver udsat for forskellige typer tiltag, siger de.
Metoden regnes for den bedste til at få evidens for, om noget er effektivt eller ej. Den kan med fordel bruges til at blive klogere på, hvilke restriktioner der virker under en epidemi, og hvilke man kan sløjfe uden store konsekvenser, argumenterer forskerne.
– Det giver så meget mening at lave den slags forsøg, siger Christine Stabell Benn til Videnskab.dk.