Kæmpebakterie forbløffer forskere: Kan ses med det blotte øje

Under vandoverfladen i en caribisk mangrovesump har forskere gjort et fund, der rykker ved nogle grundlæggende forestillinger fra biologiens verden:

En besynderlig kæmpe af en bakterie.

Bakterien, der er døbt Thiomargarita magnifica og har form som en hvid tråd, kan blive op til en centimeter lang. Dermed er det den største encellede bakterie, der nogensinde er fundet, skriver Videnskab.dk.

– Det er en meget, meget stor bakterie. Den er – åbenlyst – tusindvis gange større end bakterier i normal størrelse, forklarer marinbiolog Jean-Marie Volland, førsteforfatter bag et nyt studie, der beskriver bakterien, i en pressemeddelelse.

– For give en sammenligning, så svarer bakterien til at finde et menneske på størrelse med Mount Everest, fortæller Jean-Marie Volland, der forsker ved Lawrence Berkeley National Laboratory i USA om bakterien.

Bakterien, der kan ses med det blotte øje og blev fundet på den caribiske øgruppe Guadeloupe, er 5.000 gange større end gennemsnitlige mikrober.

Kategorierne bryder sammen

Bakterien er ”virkelig imponerende”, lyder det fra professor i mikrobiologi Lars Peter Nielsen:

– Den tidligere rekordholder var op næsten en millimeter i diameter, og det var en kuglerund, hvid celle, der blev fundet i Namibia. Det er lidt samme historie med denne her.

– Bakterien har hængt der altid og er blevet set af mange tusinde mennesker før. Man har bare aldrig vidst, at det var en bakterie, fortæller professoren, der forsker ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet.

Læs også:

I fremtiden kan din bil være malet med bakterier

Bakterier i denne størrelsesorden udfordrer de kendte biologiske kategorier for, hvad en bakterie er, og hvor store encellede bakterieceller kan være, fortæller han.

Tekstbogsbeskrivelsen af bakterier er, at det er éncellede mikroskopiske organismer. Men det lever det nye fund ikke op til.

– Endnu engang er vores kategorier er brudt sammen. Det betyder, at vi skal finde nye termer og nye måder at forstå bakterier på, forklarer Lars Peter Nielsen.

Majestætisk svovlperle

Lektor i marinebiologi på Københavns Universitet Niels-Ulrik Frigaard mener også, at den kæmpestore bakterie er bemærkelsesværdig.

Den nye sværvægtsbakteries navn Thiomargarita magnifica kan oversættes til noget i retning af ”majestætisk svovlperle”. En beskrivelse, der fint indrammer, hvad det er for en fætter, vi har med at gøre:

Læs også:

Sådan gør du haven til et paradis for dyr og planter

– Det er en svovlbakterie, der lever af at spise uorganiske svovlforbindelser og ånde enten ilt eller nitrat, afhængigt af hvad den kan få fat på. Som sådan er den måde at få energi på ganske velkendt, skriver marinebiologen i en mail til Videnskab.dk.

Biologiske krumspring

Men hvordan er lige præcis disse svovlbakterier blevet så store?

Det korte svar er, at bakterie-gigantens cellestruktur er meget mere raffineret end designet hos de gennemsnitlige bakterier. Den majestætiske svovlperle har nemlig gjort en række interessante biologiske krumspring for at kunne skyde i vejret.

I den typiske bakterie flyder DNA’et bare frit rundt i bakteriecellens cytoplasma –  det vil sige den opløsning af forskellige stoffer, som bakterien består af. Man kan derfor se den typiske bakterie som værende ét stort rum.

Læs også:

Et stort problem: Vores insekter forsvinder

Men i de nye kæmpebakterier er DNA’et delt op i forskellige membraner. Billedligt talt kan man se bakterien som bestående af flere små rum. Det er ellers et design, der typisk kendetegner mere komplekse celler som eukaryoter, som består af flere cellekerner.

– Det er meget unikt. Det er noget, vi aldrig har set i en bakterie før, fastslår førsteforfatter Jean-Marie Volland i pressemeddelelsen.

Øvre grænse

I en kommentar hos Science spår mikrobiolog og professor Petra Anne Levin, at det sandsynligvis ikke er den sidste kæmpebakterie af sin slags, der venter på at blive fundet derude.

– Det er usandsynligt, at T. magnifica er den øvre grænse for, hvor stor en encellet bakterie kan blive, skriver professoren, der arbejder på Washington University i St. Louis og ikke har været involveret i forskningen, ifølge Videnskab.dk.

Læs også:

Tarmbakterier kan være nøglen til fremtidens fedmemedicin

Det erklærer mikrobiologi Lars Peter Nielsen sig enig i:

– Fundet giver endnu mere appetit på at kigge sig mere grundigt omkring, når man er ude i felten. For der må være endnu flere interessante fund derude, siger han.