Særlig ordning har reddet danske børns liv

Forældre er bedre til at tage livsvigtige, sundhedsfaglige råd til sig, hvis de kommer fra en sundhedsplejerske, lyder det i et nyt studie.

Da man i 1991 fandt ud af, at risikoen for vuggedød faldt, hvis spædbørn sov på ryggen, lavede flere lande deres retningslinjer for nye forældre om.

Effekten kunne ses med det samme. Spædbørnsdødeligheden faldt – men ikke lige hurtigt i alle lande. I Danmark, Sverige og Norge faldt den betydeligt hurtigere sammenlignet med andre OECD-lande.

Nu har forskere fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) fundet ud af hvorfor, skriver Videnskab.dk.

I et studie beskriver de, at vores sundhedsplejerskeordning, hvor sundhedsplejerskerne kommer hjem til de nybagte forældre op til ni gange i løbet af det første år af barnets liv, har haft en afgørende rolle.

Køb abonnementOg få Ude og Hjemme hver uge

Simpelt tiltage havde stor effekt

Årsagen til det bratte fald i dødsfald er, at forældre fik overleveret de nye retningslinjer fra sundhedsplejerskerne. Og det har reddet liv, konkluderer forskerne i studiet.

– Det er en meget simpel guideline, men det var svært at få ud til forældrene, fordi det stod i fuldstændig modsætning til, hvad tidligere råd havde fortalt, fortæller Jane Greve, professor MSO hos VIVE og en af forfatterne bag studiet, til Videnskab.dk.

Derudover sover spædbørn tungere og længere, hvis de ligger på maven, hvorfor det tidligere var en udbredt sovestilling. Men det har siden vist sig, at det indebærer en øget risiko for vuggedød, hvorfor nye vaner og retningslinjer skulle indpodes hos forældrene.

– Og her viser vores studie, at det har været afgørende, at det var sundhedsplejerskerne, der overleverede de nye retningslinjer – i modsætning til, at de blev overleveret af avisartikler, nyhedsoplæsere eller andre informationskampagner.

I studiet konkluderer forskerne, at informationskampagnen gennem sundhedsplejerskeordningen har stået for en fjerdedel af nedsættelsen af børnedødelighed over de seneste 40 år.

Fra år 1990 til år 2000 faldt vuggedød med 80 procent fra 20 dødsfald ud af 10.000 børn i Danmark til 4 dødsfald ud af 10.000 børn. I dag er det tal nede på 1,6 ud af 10.000 børn. 

Nedbringer uligheden

Dertil beskriver studiet, at effekten viser sig på tværs af de socioøkonomiske skel, påpeger Jane Greve.

– Vi kan se, at når man lader informationen komme via sundhedsplejersker, så har det meget stor effekt – men også en bred effekt, hvor særligt de forældre, der blandt andet har korte uddannelser og lav indkomst, får gavn af det, siger hun til Videnskab.dk.

– Normalt ser vi, at det er de højtuddannede, der ændrer adfærd, når der kommer nye sundhedsrelaterede anbefalinger. Det er ofte dem, der samler ny viden op og dermed også får mest ud af den. Men med sundhedsplejerskesystemet i en formidlerrolle reduceres det socioøkonomiske gab, lyder det fra Jane Greve, som fortsætter:

– Budskabet blev bragt ud til alle befolkningsgrupper, også dem uden uddannelse og familier med indvandrerbaggrund, og netop for disse grupper finder vi en særlig stor effekt, siger hun og påpeger, at ordningen på den måde også har nedbragt uligheden i forventet levetid.

Troværdige konklusioner

– Overordnet synes jeg, forskernes konklusioner er velunderbyggede, bemærker Bodil Hammer Bech, der er lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Hun har ikke selv været med i studiet, men har læst det for Videnskab.dk.

– Deres data er gode, og der er umiddelbart ikke andet, der kan forklare det store fald af vuggedød, vi ser omkring tidspunktet, hvor de nye retningslinjer bliver foldet ud, siger hun.

Og selv om indførelsen af de nye retningslinjer ligger mange år tilbage, er det fortsat relevant at beskæftige sig med, mener Jane Greve.

– Vuggedød er stadig en hyppig dødsårsag blandt småbørn flere steder i verden. Blandt andet i USA, hvor det er den mest dominerende dødsårsag, og der er stadig mange børn, der sover på maven. Det er blandt de lavest uddannede med de laveste indtægter og i den ikke-hvide del af befolkningen, hvor det er mest udtalt, oplyser hun.

– I det lys er det meget relevant fortsat at se på, hvordan man får implementeret den adfærdsændring, som de kliniske retningslinjer lægger op til.