Stress: Naturterapi kan måske konkurrere med traditionel behandling

Haven Nacadia bruges blandt andet til at behandle stressramte. Ny forskning peger på, at terapiformen i naturen måske kan supplere kognitiv terapi.

Torsdag, 8. april 2021 - 7:00 - Foto: Nacadia, Københavns Universitet Tekst: Asbjørn Mølgaard Sørensen, Videnskab.dk

I Hørsholm i Nordsjælland findes et grønt helle fra den hektiske hverdag.

Her ligger haven Nacadia, der strækker sig over en hel hektar og er indrettet som en vild skovhave fyldt med grønne træer, vandløb, bålsteder og hængekøjer.

Havens indretning er designet af forskere fra Københavns Universitet, der blandt andet bruger den til at behandle stressramte med en naturbaseret terapiform, hvor alle sanser stimuleres af de behagelige omgivelser. Det skriver Videnskab.dk.

– Vi bruger de naturlige omgivelser til at skabe gode og trygge sanseoplevelser. Stressramte har et nervesystem, der er i alarmberedskab, og derfor kan det være smerteligt for dem at mærke sin egen krop. Her kan et trygt naturmiljø hjælpe dem med at falde til ro, forklarer Sus Sola Corazon, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

I et videnskabeligt studie har hun sammen med sine kollegaer de seneste år undersøgt, hvordan den naturbaserede terapi virker mod stress, og ifølge resultaterne fører den naturbaserede terapi til større psykisk velbefindende og mindre udbrændte patienter samt færre sygedage og lægebesøg.

Studiet er udgivet i de to videnskabelige tidsskrifter, British Journal of Psychiatry og International Journal of Environmental Research and Public Health.

Havde positiv effekt

Forskerne har i studiet sammenlignet virkningen af den naturbaserede terapi mod stress med en mere bredt anerkendt behandling, der bygger på kognitiv adfærdsterapi, som foregår gennem samtaler med en psykolog.

De i alt 76 deltagere, som gennemførte hele forløbet, var tilfældigt fordelt i to cirka lige store grupper. Den ene gruppe fik 20 timers kognitiv adfærdsterapi indendørs på private psykologklinikker over 10 uger.

Den anden gruppe deltagere fik den naturbaserede terapi i terapihaven Nacadia tre timer ad gangen tre gange om ugen i ti uger.

Begge behandlinger havde en positiv effekt på deltagernes psykologiske velbefindende, udbrændthed, sygefravær og lægebesøg, der varede ved i 3, 6 og 12 måneder efter behandlingen.

– Vores forsøg viser, at begge behandlinger har god effekt, som varer ved. Typisk vil man se en bedring lige efter forløbet i det fleste behandlinger, men her fortsætter det også 12 måneder efter. Effektstørrelsen var endda lidt større for den naturbaserede terapi end den kognitive adfærdsterapi, uddyber Sus Sola Corazon.

Små grupper

Asger Sand Paludan-Müller, der er ph.d.-studerende hos Nordisk Cochrane Center, har læst studiet igennem for Videnskab.dk, og han vurderer blandt andet, at det havde stået stærkere med flere forsøgsdeltagere.

– De skulle have haft en del flere personer i hver gruppe for at kunne sige noget om virkningen i forhold til sygeorlov med sikkerhed, men i forsøget har de kun 30, siger Asger Sand Paludan-Müller.

Sus Sola Corazon er enig i, at det havde været bedre med flere deltagere til den del, hvor de undersøger effekten på sygeorlov, men hun fortæller samtidig også, at studiet har en pæn størrelse i forhold til andre studier om naturbaseret terapi.

– Jeg er godt klar over, at man kan få helt andre antal deltagere i de store medicinske studier, men indenfor det terapeutiske område, især inden for naturbaseret terapi, så er vores studie altså ret stort, lyder det fra Sus Sola Corazon.

Fungerer som tilføjelse

Dorthe Varning Poulsen, der er lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og har været med til at lave det ene studie, tilføjer desuden, at det ikke er meningen, at naturbaseret terapi skal udkonkurrere kognitiv adfærdsterapi.

– Kognitiv terapi skal ikke skydes ned. Det er ikke meningen med studiet. Vi ville gerne undersøge, om naturbaseret terapi fungerer som en tilføjelse til de tilbud, der allerede eksisterer. Der er det her studie et første trin i rækken, som tyder på, at det godt kan bruges til stressramte, pointerer hun overfor Videnskab.dk.