Studie: Danskere med psykisk sygdom taber 10,5 år af deres arbejdsliv

Ekstremt alarmerende, siger forsker om nye tal.

10,5.

Så mange år færre arbejder danskere, der bliver diagnosticeret med en hvilken som helst psykisk sygdom, i gennemsnit sammenlignet med den generelle danske befolkning i samme alder.

Det viser et nyt studie publiceret i Lance Psychiatry, der er det første til at give et overblik over tabte arbejdsår i forbindelse med psykiske sygdomme, skriver Videnskab.dk.

– Det overrasker mig meget. 10,5 år? Det er godt nok lang tid i et arbejdsliv, udbryder Oleguer Plana-Ripoll, der er studiets førsteforfatter og lektor ved Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, til videnskabsmediet.

– De her tal er ekstremt alarmerende.

Ifølge Terese Sara Høj Jørgensen, lektor ved Afdeling for Social Medicin ved Københavns Universitet, der har set på studiet for Videnskab.dk, er studiet meget detaljeret.

Politisk reform

Forskerne har via de danske nationale registre fulgt 5.163.321 danskere mellem 18 og 65 år. 488.775 af dem er blevet diagnosticeret med en psykisk sygdom.

I studiet har forskerne med en ny metode beregnet antal tabte leveår for 24 forskellige psykiske lidelser, og de har også kunnet adskille, om de mistede leveår skyldes for eksempel arbejdsløshed, sygefravær eller førtidspension.

På den måde fandt eksperterne frem til, at antallet af tabte arbejdsår på grund af førtidspension næsten blev halveret i Danmark mellem 1995 og 2016. Det falder sammen med en politisk reform, der blev vedtaget i 2013, som gjorde det sværere for især yngre mennesker at modtage førtidspension.

Vigtigt budskab

I 1995-2000 udgjorde tabte arbejdsår på grund af førtidspension 9,7 år. Men det faldt til 5,2 år i perioden 2011-2016. Et fald, der dog næsten er blevet modsvaret af en tilsvarende stigning i tabte arbejdsår på grund af sygefravær eller arbejdsløshed, der er steget fra 1,8 til 4,4 år.

– Det viser os, at nogle af dem, der ikke kan få tilbudt førtidspension, men som stadig godt kan arbejde, i stedet for er på sygeorlov eller arbejdsløse. Og det er et vigtigt budskab, siger Oleguer Plana-Ripoll til Videnskab.dk.

Det er Terese Sara Høj Jørgensen enig i.

– Det er interessant, at de kan se, hvordan arbejdsmarkedsreformer har forsøgt at gøre, at folk bliver længere på arbejdsmarkedet. Det kan de se i resultaterne, da der bliver forsinkelser i førtidspensioner, som så bliver kompenseret ved øget længde af sygeorlov eller arbejdsløshed særligt for personer med psykisk sygdom, pointerer Terese Sara Høj Jørgensen og tilføjer:

– Det tyder jo på, at reformer har ramt personer med psykiske sygdomme mere uhensigtsmæssigt.

Behov for investeringer

Fordi studiet viser, at patienter med psykiske lidelser i meget høj grad er mindre i stand til at arbejde sammenlignet med den gennemsnitlige danske befolkning, er der behov for at investere i programmer, der reducerer antallet af tabte arbejdsår og hjælper mennesker med psykiske sygdomme med at vende tilbage til arbejdsmarkedet, mener Oleguer Plana-Ripoll.

– Mit job som forsker er at beskrive data. Men jeg håber da, at de, der kan gøre en forskel, vil gøre noget. Jeg ved, at der i Danmark er programmer –  for eksempel flexjobs – så det er ikke fordi, der ikke er noget.

Selv planlægger han sammen med sine kolleger at gå i gang med en ny undersøgelse for at undersøge årsagerne bag disse tal – samt se nærmere på de mulige effekter af 2013-reformen.