Urmennesket drak mælk flere tusinde år før de kunne fordøje det

Ny analyse tyder på, at mælkeforbruget var udbredt i Europa allerede fra omkring 7.000 år før vor tidsregning, men laktosetolerans var ikke almindelig før omkring 1.000 før vor tidsregning.

Mange mennesker i Nordeuropa, dermed også i Danmark, er laktose-tolerante. Det vil sige, at mange af os har evnen til at kunne tåle mælk hele livet.

Det skyldes, at mange nordeuropæere har genvarianten 13910T, som sørger for, at kroppen producerer et enzym, der kan nedbryde mælkens laktose.

Men hvorfor har genvarianten 13910T fået så stor gennemslagskraft blandt os her i Nordeuropa, mens mange voksne mennesker i eksempelvis Asien stadig er intolerante over for mælk?

Ifølge et nyt studie, der er blevet publiceret i Nature, kan oldtidsmennesker i Europa være begyndt at indtage mælk fra husdyr, tusinder af år før de faktisk udviklede evnen til at fordøje laktose hele livet. Det skriver Videnskab.dk.

Ny indsigt

Resultaterne giver en ny indsigt i mælkeforbrug og udviklingen af laktosetolerans.

For muligvis har mælkeforbruget hos oldtidsmennesker spillet en vigtig rolle i udviklingen af produktionen af laktaseenzymet hos voksne, hvilket gør det muligt at fordøje laktose fra mælk.

– Studiet adresserer, hvorfor der er kommet så høj tendens af laktosetolerans i Europa, især Nordeuropa, forklarer Jesper Thorvald Troelsen, der er professor i medicinalbiologi ved Roskilde Universitet, til Videnskab.dk.

– Forskerne har samlet potteskår på arkæologiske steder, hvor der stadig her mange tusinder år efter sidder mælkefedtstoffer, efter de muligvis er blevet brugt til ost eller til at opbevare mælk. Og ud fra knogler fra samme områder har de undersøgt oldtidsmenneskernes genetik for at se, om de var laktose-tolerante eller ej, tilføjer han.

Opstået relativt hurtigt

Analyserne tyder på, at mælkeforbruget var udbredt i Europa allerede fra omkring 7.000 år f.v.t.

Men analyserne viser også, at laktosetolerans ikke var almindelig før omkring 1.000 f.v.t. Det vil sige næsten 4.000 år efter, at den først blev opdaget omkring 4.700–4.600 f.v.t.

Det tyder altså på, at mælkeforbrug i Europa var udbredt, da oldtidsmennesker stadig stort set var laktoseintolerante. Udbredelsen af mælkeforbrug lader altså ikke til at være en faktor i at udvikle laktosetolerance, selvom det har været en udbredt hypotese.

At laktosetolerans er opstået relativt hurtigt, som eksperterne også skriver i artiklen, er også lidt af et mysterie.

– De første individer, de finder, er fra cirka 4.000 år f.v.t. Evolutionært er det ekstremt kort tid. Det mystiske ligger i, hvordan der kan være så meget laktosetolerans, når det ikke er helt åbenlyst, at det er en stor fordel at være laktose-tolerant, siger Jesper Thorvald Troelsen til Videnskab.dk.

Til at besvare paradokset kommer forskerne bag studiet med to andre teorier. Nogle, der har været fremme længe ifølge Jesper Thorvald Troelsen:

At laktosetolerans er opstået i perioder, hvor der har været hungersnød eller tørke, hvor det har været en fordel at have en ekstra energi- og væskekilde, som laktose-intolerante ikke havde.

En anden forklaring kan være, at fordi mælk er patogen-fri (der ingen sygdomsfremkaldende organismer er i mælk), kan det have været en kilde til at få væske uden at blive syg, hvilket ellers var en risiko i gamle dage.

Kulturændring

Resultaterne af studiet kommer ikke nærmere en konklusion, men udfordrer den fremherskende fortælling om, hvordan laktosetolerans-genet udviklede sig.

– Det fortæller noget om den menneskelige evolution. Hvorfor ser vi ud, som vi gør i dag? Hvorfor er der forskelle på os? Man kan sige, at laktosetolerans er en fænotype, der deler verdens befolkning op i to, siger han.

– Biologisk set er det lige så interessant at forstå, hvorfor mange er blevet laktose-tolerante, ligesom man er blevet blåøjet. Øjenfarve kan alle relatere til, forklarer Jesper Thorvald Troelsen til Videnskab.dk.

Han fortæller, at man hidtil har ment, at den genetiske ændring har været drevet af en kulturændring, nemlig at man gik fra jæger/samler-samfund til et landbrugssamfund.

– Man har sagt, at laktosetolerans må have noget at gøre med mælkeproduktion. Mælken var ikke tilgængelig, før man fik husdyr, der producerede mælk, så laktosetolerans måtte hænge sammen med tæmningen af køer, kameler, heste og får, siger Jesper Thorvald Troelsen.

– Det er det, studiet stiller spørgsmål ved. For er det sandt? Er der en kobling mellem mælkeproduktion og det at være laktose-tolerant? spørger han.