Gå til hovedindhold
< Tilbage til forsiden
  • Nyhedsbrev
  • Køb abonnement
  • Privatlivspolitik
Ude og Hjemme
  • Abonnement
  • Slank
    • Slankekure
      • Low Carb-kure
      • Proteinkure
      • Fastekure
      • Dukan Kuren
      • Gode slanketips
      • Forøg forbrænding
    • Motion og træning
      • Træningsøvelser
      • Motivation
    • Slankemad
      • Slankende madvarer
      • Sunde snacks
    • Helbred
      • Undgå sygdom
      • Vitaminer og helse
  • Skæbner
  • Spil
    • Indsend krydsordsløsninger
    • Konkurrencer
  • Familie
    • Hund
      • Søde hunde
      • Hundens sundhed
    • Kat
      • Sjove katte
    • Husmorråd
      • Forbrug
      • Gør det selv
  • Opskrifter
    • Kød
    • Fjerkræ
    • Fisk
    • Bagværk
    • Billige madplaner
    • Dessert og kage
    • Vegetaropskrifter
    • Supper
    • Tilbehør
  • Video
  • Sex og samliv
    • Sex
    • Parforhold
    • Dating
    • Utroskab
    • Podcast
  • Horoskop
    • Alle horoskoper
      • Vandmanden
      • Fiskene
      • Vædderen
      • Tyren
      • Tvillingerne
      • Krebsen
      • Løven
      • Jomfruen
      • Vægten
      • Skorpionen
      • Skytten
      • Stenbukken
    • Det overnaturlige
      • Clairvoyance
      • Drømmetydning
      • Horoskoper
      • Håndlæsning
      • Numerologi
      • Stjernetegn
      • Tarot
      • Stjernetegn
  • Forside
  • slank og sund
  • Slank med Sense: Heidi har tabt 30 kilo

Slank med Sense: Heidi har tabt 30 kilo

En stresset hverdag fik Heidi til at glemme sig selv. Vægten steg og steg, indtil sidste års coronanedlukning gav hende tid og ro til at fokusere på sin vægt. Løsningen fandt hun i Sense, og efter et år har Heidi tabt 30 kilo og kan igen lide sit eget spejlbillede.

Mail Print

Lørdag, 15. januar 2022 - 11:00 - Af Vibeke C. Larsen. Foto: Kaspar Wenstrup/Aller Foto & Video og privat.

PrintPrint

”Sikke store lår og sikke en stor numse, du har.”

Når Heidi kiggede sig i spejlet, var det ikke pæne ting, hun sagde til sig selv.

– Jeg kiggede på mig selv hver eneste dag, og jeg var så ked af, hvordan jeg så ud. Jeg var ikke tilfreds med mit udseende, for det viste ikke den Heidi, som jeg var indeni. Det var, som om jeg levede i en andens krop. Min mand sagde, at den eneste, der kunne gøre noget ved det, var mig selv, siger Heidi Howmann Petersen fra Nørre Aaby på Fyn.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Klik her for at ændre dit samtykke

I dag ved Heidi, at hendes mand havde ret. På blot et år er det lykkedes hende at tabe sig 30 kilo, så vægten i dag viser 66 kilo, hvilket passer bedre til hendes 160 centimeter end de tidligere 96 kilo.

Løsningen hedder Sense.

– Jeg har fået et nyt liv. Jeg havde en body-age på 56 år, da jeg begyndte på Sense, og nu ligger den på 35, så jeg har fået 20 år foræret, siger Heidi, der lige er fyldt 43 år.

Gennem barndommen og ungdommen var Heidis vægt normal. Kiloene kom snigende gennem voksenlivet, og da hun for 15 år siden fik sit tredje barn, Mikkel, tog vægten et ordentlig nyk opad.

– Jeg har som mange andre haft en yoyovægt, hvor jeg har været på en skarp kur med en masse restriktioner i 14 dage og tabt mig lidt for så at tage det hele og lidt mere på igen. Det gav mig følelsen af, at jeg ikke var noget værd, for det var ikke noget, der kunne lykkedes for mig, siger hun.

Corona gav et skub

I mange år havde Heidi en travl hverdag med tre børn, hus og et job som selvstændig massør, og derfor blev det ofte til de nemme madløsninger, hvor et stykke franskbrød med Nutella var frokosten.

– Jeg glemte mig selv og formåede ikke at passe på mig selv, samtidig med at jeg var god til at tage mig af alle andre. Jeg har ikke haft pladsen og roen til at gøre noget ved min overvægt, forklarer hun.

Læs også:

Minus 23 kg på 8 måneder: Nemt med Sense

Vendepunktet blev coronanedlukningen i januar 2021. Heidis klinik var lukket ned, og det gav hende pludselig tid og overskud til at gå i gang med sit vægttab.

– Både min far og min mormor har diabetes. Det ville jeg ikke have, så jeg måtte ikke blive større. Det var nu, jeg havde muligheden. Klinikken var lukket, og to af mine børn var flyttet hjemmefra.

Hun besluttede sig for at give Sense en chance.

I Sense inddeler man dagens måltider i spisekasser og bruger sin hånd til at afmåle maden, så man får den rette sammensætning af fedt, proteiner og kulhydrater i hvert måltid.

– Jeg er meget visuel, så for mig gav det mening, at jeg kunne se, hvordan jeg skulle bruge mine hænder til at måle mængden af mad. Det var nemt, for jeg har altid mine hænder med mig, siger hun.

Heidi spiser stadig frikadeller og kartofler som resten af familien, men der er kommet flere grøntsager på bordet.

Galleri: Slank med Sense: Heidi har tabt 30 kilo

FØR: Heidi vejede 96 kilo, da hun  den 9. januar 2021 begyndte at spise efter Sense-principperne. – Jeg spiser normal mad, men jeg ”Senser” det, og det virker. Familien kan være med på det. Vi sparer 1.900 kroner om måneden, fordi vi lever sundere og ikke bruger så mange penge på slik, cola og fastfood. FØR: Heidi vejede 96 kilo, da hun  den 9. januar 2021 begyndte at spise efter Sense-principperne. – Jeg spiser normal mad, men jeg ”Senser” det, og det virker. Familien kan være med på det. Vi sparer 1.900 kroner om måneden, fordi vi lever sundere og ikke bruger så mange penge på slik, cola og fastfood.

FØR: Heidi vejede 96 kilo, da hun  den 9. januar 2021 begyndte at spise efter Sense-principperne. – Jeg spiser normal mad, men jeg ”Senser” det, og det virker. Familien kan være med på det. Vi sparer 1.900 kroner om måneden, fordi vi lever sundere og ikke bruger så mange penge på slik, cola og fastfood.

Privatfoto

1 / 3
EFTER: Heidi har tabt 30 kilo på et år udelukkende ved at ændre sin kost. Hun har gået ture, men nu har hun også fået overskud til at begynde til fitness sammen med sin 15-årige søn. – Man kan ikke ændre hele sit liv på en gang, for så går det galt, siger Heidi. EFTER: Heidi har tabt 30 kilo på et år udelukkende ved at ændre sin kost. Hun har gået ture, men nu har hun også fået overskud til at begynde til fitness sammen med sin 15-årige søn. – Man kan ikke ændre hele sit liv på en gang, for så går det galt, siger Heidi.

EFTER: Heidi har tabt 30 kilo på et år udelukkende ved at ændre sin kost. Hun har gået ture, men nu har hun også fået overskud til at begynde til fitness sammen med sin 15-årige søn. – Man kan ikke ændre hele sit liv på en gang, for så går det galt, siger Heidi.

Foto: Kaspar Wenstrup

2 / 3

Relaterede artikler

Urmennesket drak mælk flere tusinde år før de kunne fordøje det

Sund kost: Derfor skal du spise løs af frosne grøntsager

Slank med Sense: Nu nyder jeg stranden med mine børn

Sådan forebygger du tandkødsbetændelse

Nyeste artikler

  • Sikker i trafikken: Sådan undgår du at blive vred, når du kører bil
  • Brev til Anne-Marie: Min mand brokker sig konstant
  • Første ferie alene med mor
  • Pernilla mødte svindler på nettet

Spiste på følelser

– Jeg skal ikke købe en masse specielle ingredienser for at følge Sense. Jeg var ikke særlig god i et køkken, men det er jeg blevet. Før var grønt bare en agurkestav eller to gulerødder, men nu tænker jeg grøntsager ind i min daglige madlavning, siger Heidi, der har suppleret med mælkesyretabletter og Aloe Vera-drik.

I begyndelsen havde hun det skidt, for kroppen skulle afvendes fra det store sukkerforbrug, som Heidi havde. Det betyder dog ikke, at slik og kager er blevet bandlyst fra hendes liv.

– Det går ikke med forbud, for så falder jeg i og vender tilbage til de gamle vaner. Chokoladen ligger frit fremme, og jeg får altid et stykke til min morgenkaffe, siger hun.

Læs også:

Birgitte blev slank med Sense: Tabte sig 30 kg

Hjælper andre

Heidi kunne hurtigt se resultaterne af den ændrede livsstil på vægten.

– Jeg havde spist for lidt og forkert, men nu får min krop mad nok og har noget at lave. Jeg troede, at jeg kunne tabe mig ved ikke at spise, men kroppen er en motor, der skal have noget at forbrænde. Jeg fik hurtigt mere overskud og fik det bedre med mig selv, siger hun.

Hun skiftede det hvide franskbrød ud med grovbrød.

– Jeg fornægter ikke mig selv noget, men jeg har truffet nogle valg. Jeg kan nøjes med at spise en halv grovbolle, hvor jeg før spiste fire stykker hvidt brød. Før kunne jeg ikke mærke, om jeg var mæt eller sulten, og jeg spiste meget på mine følelser. Når der var noget, der var svært, var det nemt at trøstespise for at få en hurtig lykkefølelse, forklarer hun.

I dag er Heidi meget bevidst om, hvornår og hvorfor hun spiser.

– Når man spiser efter Sense, får man et stabilt blodsukker, og det gør, at jeg ikke længere har trang til at fylde i hovedet hele tiden. Sense har lært mig, hvad sult, mæthed og følelser betyder, når man spiser, og det har givet mig en stor ro i forhold til mad, siger hun.

Heidi har nu tabt 30 kilo og har sideløbende med sit eget vægttab uddannet sig til kostvejleder i Sense.

– Jeg går selv forrest, for hvis jeg ikke kan tage vare på min egen krop, kan jeg heller ikke vise andre vejen. Det betyder meget, at jeg kan hjælpe andre, for jeg ved selv, hvor svært det kan være at tro på, at man godt kan tabe sig, siger hun.

Læs også:

Sundhedsekspert: Det er slut med at være en pleaser

Tidligere gik Heidi aldrig i kjoler og nederdele, for hun kunne ikke lide at vise sin krop frem.

– Jeg lignede et telt, når jeg havde en kjole på. Så var det nemmere at tage en sort bluse og et par sorte bukser på. Jeg skulle hellere ikke nyde noget af at tage på stranden, for ingen skulle se mig i bikini, siger Heidi.

I dag går hun gerne i farvestrålende kjoler, for hun er igen den Heidi, som hun gerne vil være.

– Jeg føler mig lækker nu. Det har jeg aldrig gjort før, smiler hun.

Relaterede Artikler

Fem gode råd: Sådan holder du soveværelset køligt

Dansk forskning: Træn 4 timer om ugen og mindsk risikoen for depression

Stefanie testede Is Kuren: Mine børn var lidt misundelige

Ny forskning: Fiskeolie sænker blodtrykket

Læs mere om

  • vægttab
  • sundhed
  • sense kuren

Mest læste

  • Jeg bad min kollega om børn
  • Jeg elsker min utro eksmand
  • Midt i sorgen fandt jeg kærligheden igen
  • Brev til Anne-Marie Østersø: Hans børn føler sig snydt for arven
  • Julie mistede sin mand til Alzheimers: Jeg måtte slippe Bjørn

Relaterede artikler

Urmennesket drak mælk flere tusinde år før de kunne fordøje det

Sund kost: Derfor skal du spise løs af frosne grøntsager

Slank med Sense: Nu nyder jeg stranden med mine børn

Sådan forebygger du tandkødsbetændelse

Fem gode råd: Sådan holder du soveværelset køligt

Mest læste

  • Efter 10 år har en elfærge tjent sig selv hjem
  • 11 råd til at kurere tømmermænd
  • Hurtigt vægttab: Maria tabte 5 kilo på fem dage
  • Lad dit barn gå i skole
  • Quick guide til Sense

Seneste nyt

  • Sikker i trafikken: Sådan undgår du at blive vred, når du kører bil
  • Brev til Anne-Marie: Min mand brokker sig konstant
  • Første ferie alene med mor
  • Pernilla mødte svindler på nettet
  • Anne-Mette blev enke som 36-årig: Jeg gav min mand et sidste løfte
  • © Ude og Hjemme
  • Det handler om dig og mig
  • Annoncører
  • Disclaimer
  • Administrer samtykke
  • Til top

Besøg Allers andre hjemmesider

  • Aller.dk
  • Antik & Auktion
  • BILLED-BLADET
  • ELLE
  • Familie Journal
  • Femina
  • Gislev Rejser
  • IN
  • ISABELLAS
  • Kulturrejser Europa
  • Letliv
  • Mad & Bolig
  • Mama
  • Maries Ideer
  • Nilles Rejser
  • Nyhavn Rejser
  • Psykologi
  • Q
  • SE og HØR
  • SPIS BEDRE
  • Stjernegaard Rejser
  • SØNDAG
  • Ude og Hjemme
  • Vi Unge
  • Where2Go
  • Køb abonnement
  • Nyhedsbrev
  • Facebook

Aller Media A/S

Havneholmen 33

1561 København V

CVR.: 43325612

Tlf.: 72 34 20 00