Studie: Nogle kunstige sødestoffer ser ud til at påvirke blodsukkeret

Sødestofferne sakkarin og sukralose lader til at påvirke tarmbakterier og blodsukkeret hos mennesker, viser et studie – men der blev ikke fundet lignende effekter af stevia og aspartam, der blandt andet bruges i Coca Cola Zero og Pepsi Max. På billedet her ses pakker med sødestoffet sakkarin.

Sødestoffer er jo en erstatning for sukker. Derfor påvirker de ikke dit blodsukker, tænker du nok.

Nu tyder et nyt videnskabeligt studie imidlertid på, at det modsatte er tilfældet. I hvert fald når det gælder sødestofferne sakkarin og sukralose, som findes i visse typer sukkerfri fødevarer, skriver videnskab.dk.

Der lader dog til at være forskel på, hvor lille eller hvor stor indflydelse sødestofferne har på os hver især. Desuden viste studiet ingen effekt på blodsukkeret ved indtagelse af sødemidlerne stevia og aspartam, som blandt andet bruges i de mest populære typer sukkerfri sodavand.

Forskere fra Weizmann Institute of Science i Israel og det tyske kræftforskningscenter DKFZ undersøgte i 2014 sødestoffers effekt på blodsukkeret hos mus.

De så dengang en tydelig påvirkning af blodsukkeret hos mus, der havde indtaget sødestoffer gennem en periode.

Nu har forskerholdet taget næste skridt og undersøgt effekten hos mennesker.

Her er tendensen den samme for sakkarin og sukralose.

– Hos forsøgspersoner, der indtog sødestoffer, kunne vi identificere meget tydelige ændringer i sammensætningen af tarmens mikroorganismer og de molekyler, de udskiller i perifert blod, udtaler professor Eran Elinav, som er studiets hovedforfatter, i en pressemeddelelse.

– Dette antyder, at mikroorganismer i den menneskelige tarm er temmelig påvirkelige over for disse sødestoffer, forklarer professoren.

Det hidtil sikreste bevis

I bund og grund siger det nye studie noget om, hvilken indflydelse sødestoffer har på, hvor hurtigt dit blodsukker stiger, efter at du har spist noget.

Dit blodsukker skal helst ikke svinge alt for voldsomt, når du har spist et måltid. Det gælder for os alle.

Tine Rask Licht er professor og viceinstitutleder på Fødevareinstituttet under DTU. Hun har læst det nye studie på opfordring fra Videnskab.dk og kalder det for ”imponerende og veludført”.

– De stoffer, som, vi troede, overhovedet ikke havde nogen interaktion med vores kropsfunktion, viser sig alligevel at have en effekt på vores krop. Den viser sig at være negativ. I hvert fald for sakkarin og sukraloses vedkommende. Det har ikke tidligere været vist så sikkert som i dette studie, siger hun til videnskabsmediet og føjer til:

– Effekten viser sig allerede i løbet af den første uge, hvor man indtager disse stoffer. Til gengæld går den også ret hurtigt væk igen, når vi holder op med at spise dem.

Tarmbakterier

Som grundlag for studiet har forskerne nøje udvalgt 120 personer ud fra det kriterium, at de helt undgår at indtage sødestoffer i det daglige.

Forsøgspersonerne blev delt ind i to kontrolgrupper og fire grupper, som deltog ved at indtage begrænsede mængder sødestoffer – enten aspartam, sakkarin, stevia eller sukralose.

Faktisk var mængderne mindre end det maksimalt anbefalede indtag fra den amerikanske fødevaremyndighed, FDA.

Alligevel var det altså tilstrækkeligt til, at sakkarin og sukralose gav udsving i forsøgspersonerne blodsukker.

– Det ser ud til, at effekten skyldes disse stoffers påvirkning af tarmens bakterier. Sødestofferne er ufordøjelige for os selv. Det er også en af grundene til, at de ikke har nogen kalorieværdi for os. Men mange af de ting, som vi ikke selv kan fordøje, kan nogle af vores tarmbakterier godt omsætte, forklarer Tine Rask Licht til Videnskab.dk.

– De har et helt andet panel af fordøjelsesenzymer til rådighed, end vi selv har. Derfor kan bakteriernes aktivitet påvirkes af sødestofferne, og vi ved, at vores krop også påvirkes af bakteriernes aktivitet.

I forbindelse med offentliggørelsen af studiet påpeger professor Eran Elinav, at han vurderer, at virkningerne af sødestoffer formentlig varierer meget fra person til person.

Simpelthen fordi sammensætningen af bakterier i vores fordøjelsessystem er meget individuel.

Studiet er netop i august 2022 blevet udgivet i det amerikanske videnskabelige tidsskrift Cell.