Sorgen har gjort mig stærk

Susans far boede på Læsø, og det var planen, at hun og tvillingebroren skulle besøge ham i påskedagene. Børnene  elskede at være på  øen, hvor faren altid fjollede og legede med dem og aldrig skændte på sine børn.

– Vi cyklede rigtig meget, og jeg kan tydeligt huske, hvordan far altid hev os frem i armene på cyklerne, så vi kunne cykle endnu hurtigere. Det fik os til at grine, mindes Susan og smiler vemodigt.

Hun og broren kom aldrig over til deres far den påske for nu 18 år siden. Hun husker stadig den dag, da hun før tid  blev hentet hos en veninde af sin mor. På bagsædet af bilen sad hendes bror og græd.

– Alt forandrede sig den dag, siger 29-årige Susan Riis-Sørensen nøgternt.

Faren havde cyklet på landevejen aftenen før, da en spritbilist ramte ham. Der var ikke noget at stille op. Faren var dræbt på stedet, og tre børn havde mistet en kærlig forælder.

– Vi fik psykologhjælp, men ingen af os fik det bedre af den grund. Min måde at bearbejde savnet på var nok at tale  om vores far så meget som muligt, mens mine to brødre mere bar sorgen indvendigt, forklarer Susan.

Får nemt afdødekontakt

Særligt den seks år ældre storebror Flemming var mærket af sorgen. Han havde boet sammen med deres far på  Læsø, og det var ham, der af landbetjenten var blevet bedt om at identificere faren i lighuset. Flemming var på det tidspunkt 18 år, og noget gik for alvor i stykker inden i ham derefter. Han begyndte at feste mere og mere, og snart var det ikke kun i weekenderne, at han drak alkohol. Familien forsøgte at nå ind til ham, men han ændrede fuldstændig livsstil.

– Han drak til sidst hver dag og passede ikke godt på sig selv. Jeg forsøgte mange gange at hjælpe ham og ringede  til socialrådgivere og fik ham på et behandlingshjem og alt muligt ... Andre gange blev jeg simpelthen så vred på  ham, fordi han ikke tog imod vores hjælp. Det kan jeg godt fortryde i dag, siger Susan.

Men hun har ikke mulighed for at få tilgivelse af sin storebror - for han er her ikke længere. For seks år siden slog  en banal lungebetændelse ham ihjel. Det hårde liv med alkohol havde gjort hans krop for svag til at kæmpe imod, og igen blev den lille familie slået ud af kurs.

– Det har været rigtig svært, og vi tænker stadig meget på dem og savner dem. Sorgen har uden tvivl gjort mig stærkere. Jeg er generelt en positiv person og gider ikke spilde tid på bagateller, konstaterer Susan.

Det er livet for kort til, ved hun om nogen. Længe har hun haft et ønske om at tage afsked med sin far, som hun ikke nåede at sige farvel til, og finde ro ved tanken om, at faren og broren har fundet hinanden. Derfor har hun ønsket et besøg af Ude og Hjemmes clairvoyant Pia Neves de Brito, som ikke kender til Susans tragiske  familiehistorie. Alligevel lægger clairvoyanten ud med at beskrive Susans far som en høj, muskuløs mand med mellemblondt hår.

– Jeg ser ham som en utrolig stærk mand. Var han dørmand?

Susan smiler. Faren arbejdede som dørmand på et tidspunkt. Pia Neves de Brito oplever Susans far som en autentisk og karismatisk mand, som var utrolig vellidt, men som også kunne finde ud af at sige fra.

– Han var umulig at diskutere med. Det er tydeligt. Men en varm og kærlig far, der elskede at lege med sine børn. Han ærgrer sig dog over, at han ikke var mere sammen med jer. Jeg ser ham ikke være så meget hjemme hos jer.

Boede I ikke sammen? Spørger Pia, og Susan forklarer, at forældrene flyttede fra hinanden, da hun og  tvillingebroren var omkring 4 år.

– Din far ville ønske, at han havde fået mere tid sammen med jer. Selv om han altid sagde, at han ikke regnede med at blive ret gammel. Susans farfar blev heller ikke særlig gammel, så faren var overbevist om, at det gjorde

han nok heller ikke, bekræfter Susans mor. Til gengæld har clairvoyanten svært ved at se, hvordan faren døde. For det gik meget stærkt, fornemmer hun. ­

- På et splitsekund var han væk. Nærmest som at slukke for en stikkontakt. Helt uventet en ganske almindelig dag, tøver Pia.

– Alle var i chok over det, og din far siger, at han heller ikke havde tænkt, at det skulle ske på den måde. Han undskylder for at have forladt jer.

Følsom bror

Susan fortæller, at faren blev dræbt af en spritbilist, og at det efterlod mange på øen i chok. Inklusive hendes egen familie – og særligt hendes storebror. Clairvoyanten fornemmer tydeligt storebroren. En ung mand med et følsomt sind, som Susans far tog imod med det samme. Alt for tidligt.

– Livet var enormt hårdt for din storebror. Han var inderst inde en helt anden person end den, han viste udadtil. Jeg ser  ham være populær blandt vennerne, men han kunne også godt holde sig for sig selv. Han kunne til sidst ikke finde ud af at leve, og de sidste par år, inden han døde, var rigtig svære. Det gik ned ad bakke, siger

Pia, der ikke kan få storebroren til at indrømme, hvad der skete.

– Han er bare vanvittig træt og har ondt indeni. Som om det brænder. Jeg gad ikke mere, siger han. Han savnede sin far, konstaterer clairvoyanten.

Det er en lettelse for Susan at få at vide, at storebroren er sammen med deres far, og at de passer på hinanden. Ofte har tanken strejfet hende, og da Pia fortæller, at de passer godt på hinanden, og at storebroren kun følte lettelse og fred, da han gav slip, får hun langt om længe ro i sit sind.