5 ting du skal vide om kost og multisygdom

Maden kan være en udfordring, når man er multisyg.

For det der er godt at spise for den ene sygdom, kan være dårligt for den anden. Men sådan er det ikke altid.

Her fortæller ernæringsekspert Anja Weirsøe Dynesen om fem vigtige ting, som du skal vide om kost og multisygdom.

1. Spis efter kostrådene

Mange, der lever med multisygdom, kan følge de helt almindelige kostråd.

Det vil for eksempel sige at spise godt med frugt og grønt, fibre, fuldkorn, spise mindre kød til fordel for fisk og bælgfrugter samt spare på det søde, salte og fede.

Den kost er hensigtsmæssig til de fleste – også i forhold til mange sygdomme. Der er dog sygdomme, hvor man skal spise lidt anderledes.

Hvis man for eksempel har nedsat nyrefunktion, skal man blandt andet være opmærksom på ikke at spise for meget protein.

2. Svært med multisygdom

Mennesker med multisygdom har jo mange forskellige kombinationer af sygdomme, og det gør, at man ikke kan tale om, at der er en specifik kost, man skal spise, når man er multisyg.

For en kost, der er god til den ene, kan være dårlig for den anden. Det er det, der er udfordringen. Det er meget komplekst, og man er nødt til at tage hensyn til det enkelte menneske.

Hvis man for eksempel er hjertesyg, så vil man blandt andet anbefale, at man skærer ned på det mættede fedt fra dyreriget som smør og fede mælkeprodukter.

Men hvis man så samtidig er småtspisende, fordi man har kræft og nedsat appetit, og derfor spiser alt for lidt i forhold til sit behov, så er det vigtigste, at personen får nok energi og næringsstoffer.

Så hvis det er den proteinberigede flødeis eller havregrød med en smørklat, der glider bedst ned, så er det bedre end at anbefale personen at spise nødder, avocado og planteolie, som måske ikke bliver spist.

Et andet eksempel kan være en patient med type 2-diabetes, der også lider af KOL, og derfor på grund af besværet vejrtrækning bliver udmattet af at spise.

Normalt vil man anbefale en person med type 2-diabetes at spise grove grøntsager og fuldkorn, men hvis man samtidig er udmattet på grund af KOL, orker man måske ikke at tygge sig gennem en stor portion grove grøntsager, og så er der risiko for, at man ikke får spist nok og begynder at tabe sig.

I det tilfælde kan det være, at det vil være mere hensigtsmæssigt at skære ned på grøntsagerne, så der også er appetit til frikadellen.

For ud over at få energi nok, er det også vigtigt at få protein nok – og protein får man særligt fra kød, fisk, bælgfrugter og mælkeprodukter.

3. Husk smag og konsistens

I forhold til en persons kombination af sygdomme kan der godt være en kost, der er fin på papiret, men man skal altid huske at tage hensyn til personens præferencer.

For eksempel vil mange foretrække en smørklat på havregrøden frem for olivenolie.

Og smagen er vigtig – for man får jo først gavn af maden, når den er spist.

Man kan også tænke over konsistensen, for eksempel oplever nogle kræftpatienter forandringer i munden, og der kan det være, at maden vil være nemmere at spise, hvis den er blødere.

Man kan for eksempel skære skorpen af brødet eller tilberede mad uden stegeskorpe.

4. Få professionel hjælp

Hvis man lever med multisygdom og har svært ved at finde ud af, hvad man skal spise, så er man godt hjulpet med professionel hjælp fra for eksempel en diætist.

Om man får tilbudt vejledning til kosten i dag, afhænger af ens sygdomme og forløb.

Hvis man har brug for anbefalinger til kosten, man ønsker at tabe sig, eller hvis ens omstændigheder ændrer sig, og man for eksempel pludselig taber sig utilsigtet, eller ens appetit ændrer sig, så har man altid mulighed for at gå til sin læge, der kan hjælpe eller eventuelt henvise til en diætist, hvis man har brug for det.

Man kan også henvende sig direkte til en diætist uden henvisning fra lægen, ligesom der også kan være god hjælp at hente hos patientforeninger som for eksempel Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Lungeforeningen og Nyreforeningen.

5. Det betyder kosten

Kosten kan ikke stå alene i forhold til behandling af sygdomme, men den kan gøre en stor forskel. Og hvis man kombinerer en sund kost med det at være fysisk aktiv, er gevinsten ofte endnu større.

For eksempel kan nogle personer med type 2-diabetes ved hjælp af kostomlægning og mere fysisk aktivitet blive medicinfri eller reducere den mængde af medicin, de får.

Man kan også tage et eksempel som ældre, der efter en hospitalsindlæggelse skal genoptrænes.

Hvis de skal genopbygge muskler, kræver det protein og tilstrækkelig energi fra kosten, og hvis de ikke får det, så får de ikke nok ud af deres træning.

For folk med overvægt kan et vægttab også spille en positiv rolle for deres sygdom – det gælder blandt andet for hjertesygdom og type 2-diabetes.

Ligesom der også er mange med slidgigt, der oplever færre smerter og får bedre bevægelighed efter selv et mindre vægttab.