Gensplejsede grisehjerter kan måske redde menneskeliv i fremtiden

I et nyt forsøg har forskere transplanteret genmodificerede grisehjerter ind i to hjernedøde mennesker, hvis kroppe blev holdt kunstigt i live, skriver Videnskab.dk.

Kroppene var doneret til lægevidenskaben og med familiernes samtykke.

De to operationer fandt sted den 16. juni og 6. juli i år. Modtagerne blev observeret i 72 timer, hvor der blev taget daglige vævsprøver. Der var ingen tegn på afvisning af de fremmede organer, og hjerterne fungerede normalt og vedligeholdt blodgennemstrømningen i hele kroppen.

Transplantationerne er en del af en række xenotransplantationer – overførsler af dyreorganer til mennesker – der er fundet sted det seneste år.

Indtil i år var xenotransplantationer ellers kun testet på ikke-menneskelige primater. Men i januar 2022 modtog det første levende menneske, amerikaneren David Bennett, en grisehjertetransplantation.

Det skal siges, at David Bennett døde kun to måneder efter. Dødsårsagen er ikke fastslået, men på en nylig konference pegede forskere på, at det kan skyldes en herpesvirus, som grisen havde.

I obduktionen fandt lægerne dog ingen tegn på, at Bennets krop havde forsøgt af støde hjertet fra sig. Derfor konkluderede lægerne bag, at transplantationen var vigtig og nyttig.

Dør på ventelister

Denne forskning er vigtig, mener forsker og overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Hjertesygdomme, Kasper Rossing, da mennesker lige nu dør på ventelister til at modtage organer.

Fra 2012 til 2021 døde 259 patienter alene i Danmark, mens de ventede på at modtage et organ til transplantation ifølge Dansk Center for Organdonation. Ved udgangen af 2021 stod 389 patienter på venteliste i Danmark, hvoraf 16 patienter ventede på hjerter.

Det er dog svært at sige, hvornår de genmodificerede grisehjerter – og andre organer – vil begynde at være et realistisk alternativ til donerede menneskeorganer, fortæller Kasper Rossing.

Tidshorisonten

– Problemet er, at det er meget besværligt at skifte organer mellem dyrearter. Den største udfordring er, at immunsystemet reagerer på det fremmede legeme og forsøger at afstøde det. Det har man forsøgt at finde en løsning på ved hjælp af genmodificering og immundæmpende medicin, men der er stadig lang vej igen, understreger han.

Det nye studie gør det heller ikke nemmere at give en tidshorisont, da afstødningsproblemer først vil opstå længere tid efter de 72 timer, som forsøget varede, fortæller han.

– Denne forskning er ikke ligesom at køre en vej med kort og GPS, hvor man nogenlunde har en idé om forløb og varighed. Det er mere som at bevæge sig gennem en ukendt jungle, hvor man ikke kan forudsige, hvad man støder på af problemer undervejs, og hvornår man er i mål, forklarer overlægen.

– Nogle gange virker et forsøg, men så dukker nogle andre problemer op. I perioder sidder forskningen fast, og nogle gange kommer der kvantespring. Det gør det meget svært at sige, hvor lang tid der går, før man har løst problemerne, siger han.

Passer sammen genetisk

Der er flere grunde til, at det lige præcis er grisehjerter, forskerne har kastet sig over, og ikke for eksempel hjerter fra andre primater, fortæller Kasper Rossing:

– For det første passer mennesker og grise godt sammen størrelsesmæssigt. Dertil er grise relativt nemme at opdrætte og have med at gøre, hvilket ikke er tilfældet ved eksempelvis chimpanser. Desuden ligner vi også grise – måske ikke på udseendet, men rent genetisk.

– Nogle vil nok mene, det ikke er etisk. Men så vil jeg sige, at hvis man opdrætter og slår grise ihjel for flæskesteg, så vil man også kunne forsvare at slå dem ihjel for at redde menneskeliv, vurderer han ifølge Videnskab.dk.

Tag stilling til organdonation

Kasper Rossing fortæller, at der de næste år formentlig vil ske store fremskridt i alternative organdonationer.

Men netop fordi at det er umuligt at sige noget konkret om tidshorisonten, og fordi der dør mennesker på ventelisterne lige nu, opfordrer overlægen til, at man tager stilling til organdonation.

– Lige nu er der flere, der har behov for organer, end der er organer til rådighed. Derfor er det vigtigt at understrege, at disse alternativer ikke ligger lige om hjørnet, og at man ikke skal bruge de teknologiske fremskridt som en sovepude, opfordrer Kasper Rossing.

Du kan registrere dig som organdonor på sundhed.dk.