Homøopati-forsøg på Københavns Universitet møder skarp kritik

Hvordan hjælper man en kvinde, som igen og igen bliver ramt af blærebetændelse, hvis man gerne vil undgå at putte en masse antibiotika i hende?

Man kan måske give hende dråber af en væske, der i stærkt fortyndet form indeholder spansk flue, honningbi, agerpadderok (en urt), smalbladet solhat (en staude) og sølvnitrat.

Den blanding har Københavns Universitet i hvert fald tænkt sig at give til patienter med tilbagevendende urinvejsinfektioner i et stort videnskabeligt forsøg, ifølge Videnskab.dk.

Forsøget skal afdække mulige effekter af væsken, der er et såkaldt homøopatisk produkt fra det danske firma Allergica.

Meldingen om at se nærmere på det homøopatiske middel får det til at vende sig i flere forskere.

– Homøopati er allerede gennem-undersøgt på kryds og tværs efter alle kunstens regler, og der er ikke noget at komme efter. Hvis man kan finde en effekt af den slags behandling, er det ren placebo. Det har helt stensikkert ingen gang på jord, lyder det fra Jan Lindebjerg, overlæge på Vejle Sygehus og klinisk lektor ved Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.

Rystet opløsning skulle være bedst

Homøopati bygger på den antagelse, at man kan behandle en patient ved at udsætte kroppen for en lillebitte dosis af aktive stoffer, der hos raske fremkalder samme symptomer, som patienten lider af.

Som eksempel kan grundstoffet arsen fremkalde åndedrætsbesvær. Derfor bliver arsen brugt af homøopater som behandling mod astma og astmatisk bronkitis.

Ud fra den tilgang bliver homøopatiske midler skabt på basis af et væld af stoffer fra planter og dyr eller endda døde objekter som skibsvrag og knogler fra dinosaurer.

Stofferne opløses grundigt i væske, som bliver fortyndet med mere væske i form af vand eller alkohol og rystet rundt.

Processen gentages igen og igen, til man til sidst har en væske, der er fortyndet så meget, at den måske ikke længere indeholder et eneste molekyle af det oprindelige indhold – men ifølge homøopater alligevel har den helbredende effekt.

Jo mere fortyndet, væsken er, des større er effekten, lyder tankegangen – som Jan Lindebjerg ikke giver meget for, at Københavns Universitet vil bruge tid på.

– Der kan ganske enkelt ikke være nogen som helst farmakologisk effekt af den type svært fortyndede præparater, som homøopatiske midler er. Når du giver dig til at undersøge den slags, bevæger du dig ud i at legitimere pseudovidenskab, siger Jan Lindebjerg.

Professor: Værd at undersøge

Forskningen på Københavns Universitet bliver delvist betalt af firmaet Allergica, der producerer væsken Cantharon, der skal undersøges i studiet.

Resten af pengene kommer fra universitetet selv, det vil sige offentlige midler og dermed dine og mine skattekroner.

Forskerne var nemlig allerede interesserede i at afsøge markedet for mulige alternativer til antibiotika, da Allergica meldte sig på banen med penge. Det fortæller professor Lars Bjerrum, som bliver hovedvejleder på det nye projekt.

– Hvis der er en mulighed for at hjælpe de hundredtusindvis af danske kvinder med tilbagevendende blærebetændelse, er det værd at undersøge, siger Lars Bjerrum, professor på Afdeling for Almen Medicin ved Københavns Universitet.

– Jeg er selv læge og underviser praktiserende læger, som oplever en kæmpefrustration over, at de ikke har noget middel at gøre godt med. Det er uhensigtsmæssigt igen og igen at give antibiotika, fordi det skaber resistente bakterier. Vi står og mangler noget, der kan gå ind og hjælpe i stedet, uddyber Lars Bjerrum til Videnskab.dk.

Ifølge professoren bestemmer forskerne helt og aldeles, hvordan forsøget bliver sat sammen. Eksperterne har også fuld kontrol over, hvordan resultaterne bliver fortolket og beskrevet i videnskabelige artikler, melder Lars Bjerrum.

– Vi går ind i det her med en helt neutral vinkel for at undersøge alternativ behandling, som mange i forvejen bruger, og som firmaet fortæller os, at der er gode erfaringer med. Vi vil entydigt gerne have afklaret, om det er rigtigt, at det virker – eller om det ikke virker, så vi kan få slået en streg over det og komme videre, siger Lars Bjerrum.