5 ting der sker i kroppen, når du er bloddonor

Når du giver blod, tager tapningen en time. Men faktisk er din krop påvirket op til en måned efter. Bloddonation hjælper ikke kun modtageren, men kan også have positive virkninger på din egen krop.

Her er fem eksempler på, hvad sker i kroppen:

1. Ved donationen afgiver du cirka 10 % af dit samlede blodvolumen. Selv om der allerede efter 24-36 timer er flyttet ny væske ind i blodkarrene, og blodvolumen igen er oppe på de normale 5 liter, så er blodet blevet tyndere. Koncentrationen af det iltbærende stof hæmoglobin er tre dage senere faldet med 7,9 %, hvorfor den fysiske udholdenhed er reduceret med 5,5 %, ifølge en dansk undersøgelse i fagtidsskriftet Transfusion. Efter to uger er præstationsevnen tilbage til normalen hos de fleste, men hos nogen tager det en måned.
2. For at erstatte det tabte blod skal kroppen producere omkring 2,5 billioner nye røde blodlegemer. Denne såkaldte erytropoiese sker i knoglemarven med en imponerende hastighed på omkring to millioner blodlegemer per sekund. Knoglemarven reagerer på det lavere iltindhold i blodet ved at aktivere sine stamceller til at udvikles til nye røde blodlegemer.
3. Som bloddonor mindsker man muligvis risikoen for akut blodprop i hjertet, ifølge fagtidsskriftet American Journal of Epidemiology. Blandt 2.862 finske mænd i alderen 42-60 år, der blev fulgt i næsten 9 år, havde de personer, som havde doneret blod inden for 24 måneder, 88 % lavere risiko for blodprop i hjertet.
4. Bloddonation kan mindske kroppens jernlagre. Dette kan være fordelagtigt, da for meget jern kan skade blodkarrene. Især mænd har en vis overrisiko for at ophobe mere jern, da de ikke har regelmæssige blødninger. Har man tendens til jernmangel, skal man omvendt tage tilskud efter lægens anvisning. Jern indgår i det iltbærende stof hæmoglobin i de røde blodlegemer.
5. En opgørelse af danske og svenske bloddonorers dødelighed peger på, at bloddonorer generelt lever længere. Det er dog svært at tolke den slags studier, da forklaringen delvist kan være en såkaldt sund donoreffekt, nemlig at folk, der allerede er sunde, er mere tilbøjelige til at blive donorer ifølge fagtidsskriftet Transfusion Medicine Reviews.