Er ingefær i orden?

Kære Jerk
På grund af slidgigt i knæ og lænd har jeg taget gigtmidlet glucosamin i flere år.
Nu holder jeg pause for at prøve noget nyt. Ingefær siges at hjælpe. Men min bekymrede hustru mener, at ingefær kan forårsage blødning.
Er det i orden at spise ingefær og tage det som shots?
- Anton
Kære Anton
Jeg får ofte spørgsmål om ingefær og blødning til mine foredrag for gigtramte.
Der er ingen problemer med at spise ingefær som kosttilskud, benytte det i madlavningen eller tage de populære shots. Heller ikke selv om man tager den receptpligtig blodfortyndende medicin warfarin eller de nyere præparater.
Det har jeg tjekket på den danske hjemmeside interaktionsdatabasen.dk, som I alle kan benytte. Det mindre anvendte blodfortyndende lægemiddel marcoumar skal man dog være varsom med at tage sammen med ingefær.
- Mange hilsner Jerk W. Langer


Småkager med valnødder og ingefær
Flere svar

5 ting der sker i kroppen, når du dropper junkfood

Hjælp til blæren

Sund på restaurant

Gnocchi i ovn

Madtrang: Når gravide spiser besynderligt

5 ting der sker i kroppen, når du spiser avocado hver dag

Smerter, medicin og kosttilskud
