Sundhed uden recept
Ingen dårlig mave: Grill på den sunde måde
31. maj Af Jerk W. Langer.
Foto: Shutterstock.
Sommeren er lig med skønne madoplevelser. Lad grillaftenen blive både en god og sund oplevelse med disse råd fra læge Jerk W. Langer.

Nu begynder villakvarterer, altaner og sommerhuse at dufte af bøffer og pølser, når der tændes op i grillen. Det gælder om at udvise fornuft og have styr på hygiejnen omkring det rå kød, for hvert år rammes tusinder af danskere af mavepine, opkastning og diarré. Du må heller ikke grille kødet på en måde, som danner skadelige stoffer.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Gode råd:
- Overordnet gælder det egentlig bare om at overholde tre simple regler for ikke at sprede bakterier fra råt kød til færdigstegt kød, salat, brød og anden færdig mad: 2 fade – ét til råt og ét til stegt kød. 2 grilltænger – én til råt og én til stegt kød. Og: Vask hænder, når du har rørt ved råt kød.
- Som sagt er det meget vigtigt at valske hænderne, når du har skåret råt kød eller lagt det på grillen med fingrene, så bakterier ikke spredes til færdigstegt kød og tilbehør. Der skal blot ganske få campylobacter-bakterier i en dråbe kødsaft til at fremkalde en yderst generende maveforgiftning.
- Råt kød må ikke komme i kontakt med færdigstegt kød. Ellers kan bakterier såsom campylobacter og salmonella overføres.

Læs også
Sunde grillråd: Sådan griller du
- Blot det at benytte samme grilltang til råt og grillet kød kan være nok, så derfor skal du have to separate grilltænger samt hold rå og spiseklar fødevarer skarpt adskilt på hver deres fade. Grilltangen kan steriliseres over gløder og i flammer.
- Hakket kød og fjerkræ skal gennemsteges, da bakterierne kan sidde inde i kødet. På et helt stykke steg eller en bøf sidder bakterierne derimod kun på overfladen, så det behøver ikke være helt gennemstegt.
- Fedt, olie, dressing og marinade kan dryppe ned på de glødende kul og danne farlige stoffer, der som en tjæreholdig røg vender tilbage til kødet. Det er potentielt kræftfremkaldende stoffer. Læg alufolie under kødet. Eller anvend marinade uden olie.
- En sund marinade med krydderurter og eventuelt øl samt gerne sukkerfri danner færre uheldige stoffer under stegning af kød og fisk. Det er bedst at marinere i god tid inden stegning. Krydderurter er med til at modvirke dannelsen af skadelige stoffer.
- Kød indeholder aminosyrer og kreatin, som i varmen kan gå i forbindelse med hinanden og danne heterocykliske aminer, der mistænkes for at være kræftfremkaldende. Så undgå at branke kødet. Sorte skorper skæres fra.
- Grill mindre stykker kød ad gangen. Det går hurtigere og kan ske ved lavere temperaturer, så kødet ikke branker.
- Magert kød drypper mindre fedt på kullene. Vend kødet hyppigt, så temperaturen ikke bliver for høj.
- Grill gerne fisk, der ofte er mindre fede end kød.
- Overvej at forkoge kødet i mikroovnen. Så kommer der meget færre kræftfremkaldende stoffer, fordi grilltiden afkortes.
- Grill over åbent bål er hyggeligt, men grundlæggende en dårlig idé, som resulterer i sorte pølser og brændte snobrød med farlige tjærestoffer.
- Drys maden med krydderurter såsom hvidløg, ingefær, rosmarin og chili. De giver et pift af sundhed ud over den dejlige smag.
- Lyngrillede grøntsager bevarer flere vitaminer i forhold til kogning.
- Drop det hvide brød og vælg fuldkorn i stedet.
- Pølser hører selvfølgelig til på en grillaften. Gå efter et kødindhold på mindst 70 %, gerne endnu højere.

Læs også
Knurrer din mave? Det betyder ikke, du er sulten
Flere svar

Sundhed uden recept
Tilskud til lindring af smerter i knæet

Sundhed uden recept
5 ting der sker i kroppen, når det er fuldmåne

Sundhed uden recept
Løb eller hike: Hvad skal man vælge?

Sundhed uden recept
Afliv mynterne og få sandhederne om synet

Sundhed uden recept
Kosttilskud til søvnen: Sov godt hele natten

Sundhed uden recept
Er bagte hvidløg sunde?

Sundhed uden recept
5 ting der sker i kroppen, når der bliver helt stille

Sundhed uden recept