Min bror er fornæret

I december var min mor heldig at få en plads på et plejehjem. Det var tiltrængt, for hun har det efterhånden meget fysisk dårligt, og hun er selv glad for muligheden.

Min bror og jeg har ordnet flytningen for hende. Hun har fået en dejlig bolig med to værelser, hvor hun kan have flere af sine møbler. Og her har vi balladen: Min mor får et pænt overskud fra salget af sin lejlighed, og jeg synes, hun skal købe nye møbler i stedet for de gamle, som er slidte og i øvrigt fylder temmelig meget.

Det var min mor først med på, men sidst vi talte om det, trak hun i land. Det viste sig, at min bror og svigerinde havde sagt, at det var unødvendigt.

De mente, at hun ville føle sig bedst tilpas med sine gamle møbler.

Men jeg er sikker på, at det handler om noget andet. Min brors økonomi er anstrengt, og han satser på at få en pæn arv.

Jeg er simpelthen så rasende på ham. Min mor har også et gammelt tv, som trænger til at blive skiftet ud.

Min mand er enig med mig, men han vil ikke blande sig.

Jeg har i flere år stået for min mors økonomi og har overvejet at gå ud og købe de møbler, hun gerne vil have, uden at spørge nogen til råds. Er det en god idé?

Du skal først og fremmest være helt sikker på, at din mor virkelig ønsker at få nye møbler, for din bror kan have en pointe ved, at hun føler sig bedst tilpas med de gamle. Det er en stor omvæltning at flytte, når man er oppe i årene.

Men hvis din mor gerne vil have nyt, ville jeg ikke tøve, og så er det luset af din bror kun at tænke på sig selv.

Din mor har al mulig ret til at få det allerbedste ud af sine sidste år.

Jeg synes, du skal aftale nøje med din mor – gerne på skrift – hvad hun ønsker sig, og så er det af sted på indkøb.

Din bror vil sikkert lade dig høre for det i lang tid, men det må du blæse på.