Sundhed uden recept

Sådan slipper du af med skæl

14. maj 2021 Af Jerk W. Langer. Foto: Shutterstock.
Oplever du også skæl og kløe i hovedbunden? Her giver læge Jerk W. Langer nogle gode råd til at slippe af med de irriterende skæl.
Kvinde der vasker hår

Kære Jerk

Hårbunden klør kraftigt på grund af skæl. Hvad kan jeg gøre ud over den skælshampoo, som lægen har nævnt?

- Hilsen Marie

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kære Marie

Vi afstøder hele tiden celler fra hårbunden, akkurat som fra huden. Men som vi nok alle har prøvet, kan det tage overhånd, måske fordi en naturligt forekommende svamp i hårbunden ikke mere holdes i skak. Hvorfor ved jeg ikke, men sommetider spiller stress eller usund livsførelse en rolle.

Lægen kan anbefale medicinsk svampedræbende shampoo, såfremt det er meget generende. Svag dosis er i håndkøb, mens den stærke er på recept. Alment anbefaler jeg at eksperimentere, eksempelvis prøve en mild børneshampoo helt uden tilsætningsstoffer eller en mærkevareshampoo af høj kvalitet. Skal håret vaskes hver dag, eller klarer hårbunden sig bedst med vask hver tredje dag.

Kort hår giver mere luft til hårbunden, hvilket kan hjælpe, men hensynet til foretrukken frisure spiller selvfølgelig ind. For at dæmpe irritation og kløe i hårbunden kan du skære ned på sukker, hvidt brød og junkfood. Omega-3-kapsler kan være en idé, hvis du ikke spiser fisk flere gange ugentligt.

Stresser du i dagligdagen? Sover du for lidt? Det kan også sænke din kløetærskel.

- Mange hilsner Jerk W. Langer

Jerk W. Langer

Sponsoreret indhold