Brev til Mimi: Fra første maj til “mig først”

JS oplever gang på gang, at andre opfører sig egoistisk. De skubber og maser og sætter konstant sig selv i første række. Det ærgrer hende, og hun vil gerne kende Mimis holdning til problemet.

Kære Mimi
Normalt reagerer jeg ikke, men tænker bare "pyt" om den oplevelse, jeg her vil fortælle om. “Pyt” tænker jeg stadig, men jeg undrer mig også!

Min familie og jeg er indimellem til forskellige kulturelle arrangementer, hvor der ikke er nummererede pladser, men ståpladser efter først-til-mølle-princippet. Vi kommer som regel i meget god tid – gerne en time før start – for at få en god plads. Jeg er ikke just den højeste kvinde, så hvis jeg skal kunne se noget, nytter det ikke at stå bagerst.

Han gav mig “dræberblikket”

Vi hygger os med at komme i rigtig god tid. Men vi oplever efterhånden næsten hver gang, at der kommer en familie eller måske et par, der slet og ret maser sig ind foran. Andre stiller sig nærmest på skuldrene af os, så vi er nødt til at rykke helt tæt sammen for ikke at blive mast.

Som sagt siger vi som regel ingenting. Men i lørdags skete det igen, og denne gang sagde jeg helt fredeligt, at vi faktisk havde stået en time for at få en god plads. Jeg tilføjede, at de måske kunne forsøge at finde en anden og sikkert lige så god plads.

Det betød, at jeg fik “dræberblikket” af den unge herre midt i 40’erne, der havde mast sig frem.
Jeg kan slet ikke forstå den tendens med hele tiden at sætte sig selv først. Engang fejrede vi “første maj”. Nu er det “mig først-dag” hver dag.

Hvad synes du?
Med venlig hilsen JS

Den tomme krybbe

Kære JS
Jeg giver dig fuldstændig ret. Jeg bor selv i en lille by, hvor der er meget trangt mellem husene, og hvor der virkelig er mangel på parkeringspladser. De senere år har jeg oplevet, hvordan beboerne oftere og oftere med store sten, cykler og lignende spærrer for andres mulighed for at parkere.

Enhver er sig selv nærmest, og for at holde sin lille havelåge fri blokerer man gerne to dyrebare parkeringspladser. Andre parkerer hensynsløst, for det er “mig først”, som du nævner. Der er heller ikke langt mellem rasende bilister og vrede tilråb i trafikken.

Jeg ved ikke, om det var coronaen, der gjorde os mere fjendtlige over for hinanden. Men man siger jo, at når krybben er tom, bides hestene, og jeg kan da bestemt frygte, at de kommende tiders økonomiske problemer vil få endnu mere egoisme frem i folk.
Kærligt talt Mimi