Jeg læser tit om mennesker, der skal pensioneres, og som frygter at forlade deres job. De virker, som om de ikke ved, hvad de skal gøre med al den tid, de pludselig får til deres rådighed.

Og så er det, jeg tænker, om der er noget galt med mig! Jeg skal pensioneres om nogle måneder, og jeg tæller dagene. Efter mange år på arbejdsmarkedet med tidlige morgenvagter og stress længes jeg efter roen.

Jeg glæder mig til at kunne sove længe om morgenen, læse avisen fra A til Z, gå lange ture, fordybe mig i en god bog og se tv midt på dagen, hvis jeg har lyst til det. Jeg ser virkelig frem til at gå på pension og ikke skulle noget særligt mere. Men det virker, som om jeg er den eneste, der har det sådan?

Question

Jeg læser tit om mennesker, der skal pensioneres, og som frygter at forlade deres job. De virker, som om de ikke ved, hvad de skal gøre med al den tid, de pludselig får til deres rådighed.

Og så er det, jeg tænker, om der er noget galt med mig! Jeg skal pensioneres om nogle måneder, og jeg tæller dagene. Efter mange år på arbejdsmarkedet med tidlige morgenvagter og stress længes jeg efter roen.

Jeg glæder mig til at kunne sove længe om morgenen, læse avisen fra A til Z, gå lange ture, fordybe mig i en god bog og se tv midt på dagen, hvis jeg har lyst til det. Jeg ser virkelig frem til at gå på pension og ikke skulle noget særligt mere. Men det virker, som om jeg er den eneste, der har det sådan?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Du kan tro, jeg kender fornemmelsen.

Selv blev jeg pensionist efter en fyring, og det var bestemt ikke rart. Der gik mere end et år, før jeg fik “rystet pelsen” og fik gang i livet igen. Men hvor jeg nyder det nu. Min mand og jeg taler næsten dagligt om, hvor herligt det er, at vi ikke skal møde til en bestemt tid hver dag. Vi savner heller ikke trafikken på motorvejen, møderne og at være udsat for stress, kritik og at skulle stå til regnskab for det ene og det andet.

Jeg omgås mange ligesindede, som er præcis lige så glade for deres pensionistliv, som min mand og jeg, så du er bestemt ikke alene.

Men jeg tror, at mange dem, der frygter pensionen, er bange for, at de ikke længere kan fylde deres dagligdag. For nogle er arbejdet bestemmende for deres identitet. Hvem er jeg, hvis jeg ikke arbejder? Læg også mærke til, at vi ofte begynder med at spørge til jobbet, når vi møder nye mennesker.

Lad os håbe for de bekymrede, at de også finder ud af, at man har meget travlt som pensionist. Travlt med alt det, man ikke havde mulighed for før – og i et tempo, der gør hverdagen noget mere hyggelig.

Jeg glæder mig til at blive pensionist

Kære Mimi

Mimis brevkasse: Jeg frygter at gå på pension

Kære Den kommende pensionist

Ensom pensionist blev inviteret på frokost af fremmed kvinde

Flere svar

Veninden er en irriterende tidsoptimist

Rengøringshjælpen går i vores barskab

Fællesmiddag uden børn

Dilemma til barnedåben

Svigermor er lidt for kreativ med gaverne

Venindes kat ødelagde lampen: Hvem skal betale?

Fyringen tog min selvtillid

Vennerne svigter far

Mest læste

Hanna blev giftet bort mod sin vilje

1-årige Estelle skal vokse op uden sin mor

Morten blev kaldt morderens søn

Vi var jaloux på vores børns vegne

Sønnen vil ikke betale sin gæld