Brev til Mimi: Skal jeg fortælle min far om graviditeten?

Martin mistede kontakten til sin far som 9-årig, og savnet har altid været stort. Nu skal han selv have et barn, og han overvejer at opsøge faren for at fortælle ham, at han skal være farfar. Han er dog bange for at blive afvist. Er du enig i Mimis råd?

Hej Mimi
Jeg er en mand på 34 år, som venter mit første barn med min kæreste, og det har vakt en masse følelser i mig i forhold til min egen far. Han forlod min mor og mig, da jeg var 9 år. Han giftede sig med en anden kvinde, men jeg elskede min far og sørgede over, at han forsvandt.

Jeg følte skyld

Længe troede jeg, at det var min skyld. Først som voksen har jeg forstået, at det selvfølgelig ikke havde noget med mig at gøre.
Min mor talte aldrig om ham. Da jeg var ung, prøvede jeg et par gange at kontakte ham, men jeg fornemmede, at han ikke var interesseret i mig.
Jeg er ikke vred på min far, men jeg har altid savnet at have ham i mit liv.
Nu da jeg selv skal have et barn, overvejer jeg, om jeg skal kontakte ham igen og fortælle, at han skal være farfar. Jeg er dog bange for at blive afvist. Jeg håber, du kan give mig et råd.
Med venlig hilsen Martin

Din vigtigste opgave

Kære Martin
Jeg synes bestemt, du skal kontakte din far endnu en gang. Det kan være, han med tiden er kommet til at se anderledes på situationen, men du skal nok ikke forvente for meget. Måske bliver det positivt, måske ikke …
Men derudover skal du først og fremmest koncentrere dig om det, som er din vigtigste opgave nu: Du skal være far. Dermed får du et ansvar, som jeg er sikker på, du vil leve op til – ikke mindst i betragtning af dine egne minder.Du skal huske, at der er en grund til, at forruden er større end bakspejlet! Det forstod jeg først sent, da jeg længe mest af alt ønskede at få anerkendelse fra mine forældre og dermed af og til forsømte mine børn. Det er vigtigere at gøre sit bedste, hvor man kan, fremfor at lade fortiden fylde.
Kærligt talt Mimi