Vi holder os ædru nu

For Mikael var det musikken, for Helena var det kærligheden og mødet med Mikael, der gav hende kræfter til at blive ædru. Nu støtter de hinanden og har aldrig haft det bedre.

Fredag, 2. september 2022 - 15:00 - Af Birgitta Lindvall Wiik. Bearbejdet af Nina Sommer. Foto: Theresie Köhlin og privat

Bryllupsbilleder, Mikaels datters tale til brudeparret og andre fine minder pryder glasskabet hjemme hos 55-årige Michael Vasara og 35-årige Helena Vasara. I bunden af skabet står en flaske rosévin – men der er ingen procenter i.

– Der gik lang tid, før vi var klar til at drikke alkoholfri vin og øl, men nu kan vi gøre det. Det dumme er, at mange gange bliver drikkevarer med 0,2 procent alkohol præsenteret som alkoholfrie. Det er de ikke! Det er lige som dumt som at give en nøddeallergier mad med kun lidt nødder i. Som ædru alkoholiker skal det være nul procent, siger Mikael.

Mikael voksede op i en familie, hvor faren var alkoholiker, og han blev god til at mærke på stemninger, når han kom hjem fra skole.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Utryg barndom

– Jeg kunne allerede mærke det, når jeg tog fat om dørhåndtaget. Når min far drak, var han ikke sjov, og vi flygtede ofte til min farmor og farfar. Far truede og råbte, og jeg var rædselsslagen for ham, når han var fuld, fortæller Mikael.

Han husker, hvordan hans far kunne drikke intenst en uge for derefter at være ædru et stykke tid.

– Min mor forsøgte at få min far til at forblive ædru, og jeg følte mig ofte udenfor. I skolen var jeg den sjove og kreative fyr, som spillede musik, skrev skuespil og optrådte i timerne. Hvad hvis jeg var blevet instruktør? Men dengang var ikke plads til fremtidsdrømme – livet handlede om at overleve fra dag til dag, fortæller han.

For Mikael var interessen for sport en ventil. Han spillede fodbold, håndbold og hockey. Det skete, at faren sad på tribunen og jublede, men det var altid, når han var fuld, hvilket gjorde Mikael flov.

– Han sagde en gang, at han fortrød, at han sjældent sagde til mig, at han var stolt af mig. Det var en slags erkendelse, der kom sent i livet, efter han havde fået et slagtilfælde og efterfølgende blev ædru.

Drak altid mest

Mikael begyndte selv at drikke som 17-årig. Anden gang han smagte de våde varer, vidste han godt, at han ville blive alkoholiker.

– Jeg tror, at alle alkoholikere hurtigt ved, at alkoholen har et alvorligt greb om dem. Hver gang jeg drak, var jeg den, der blev mest fuld. Min hukommelse svigtede mig ofte, og jeg kørte både bil og knallert, når jeg var fuld.

Mikael endte med at drikke så tit som muligt. Hurtigt begyndte hans liv at kredse om alkohol, og på et tidspunkt blev han taget for at køre med en promille på 2,4 på motorcykel.

Men selv om Mikael bevægede sig ned ad en mørk vej, formåede han faktisk at stoppe sit misbrug, da han mødte sin første kone.

– Jeg var ædru i 15 år. Vi blev gift og fik to børn, men indeni havde jeg det ikke godt. Jeg havde så megen vrede i mig, at jeg blev bange for mig selv, fortæller Mikael, der endte med at blive skilt, hvorefter han mødte en ny kvinde, som han fik et barn med.

Han holdt sig ædru, men da de skulle på en chartertur, gik det galt.

Faldt i efter 15 år

– Jeg havde flyskræk og tog en beroligende pille. Den gjorde, at jeg fik en stor lyst til alkohol igen. Jeg tænkte ikke på andet, og da vi ankom, købte jeg en flaske whisky, som jeg gemte. Alkoholikere er jo eksperter i at skjule sprut.

I 2005 var Mikael blev afhængig igen. Han drak hver dag i et år, og han mistede både job og forhold.

– Jeg drak, indtil jeg ikke længere kunne stå på benene, men da jeg havde gjort det i fem år, fik jeg nok. Jeg gik i behandling, fik antabus og har været ædru siden 2010.

Mikael havde altid haft en drøm om at indspille en plade, og da han blev ædru, blev det en realitet. Den første plade blev efterfulgt af flere, og han har blandt andet arbejdet sammen med den kendte musiker Janne Bark.

Forelsket i en alkoholiker

For Mikael var en ædru tilværelse blevet en del af hans identitet. Derfor lå det heller ikke i kortene, at han skulle forelske sig i Helena, der var alkoholiker.

Helena havde haft et turbulent liv. Som barn oplevede hun, at politiet slog døren ind til morens hjem, og hun og hendes tvillingesøster blev anbragt hos en plejefamilie.

– Det var mærkeligt og ubehageligt at være i den familie. Faren var alkoholiker, og vi blev tvunget til at kysse både ham og moren på munden hver aften. Vi både kunne høre og se det, når de dyrkede sex sammen, fortæller Helena.

Hun kunne også høre de høje skænderier om, at de to piger kostede for mange penge.

– Der var ofte fester, der gik over gevind, og en dag blev vores plejefar så aggressiv, at vi måtte løbe og gemme os.

Helena fik aldrig lov til at leve et almindeligt ungdomsliv, og i skolen blev hun ofte hånet for at være anderledes. Så snart hun blev myndig, forlod hun plejefamilien, og som 22-årig begyndte hendes misbrug af alkohol.

Følte sig aldrig elsket

– Jeg havde en kæreste, og da det sluttede, begyndte jeg at feste meget. Jeg følte mig aldrig værdig til at blive elsket, og jeg jagtede desperat kærligheden. Men det resulterede kun i, at jeg vågnede med ukendte mænd uden at vide, hvad vi havde lavet i løbet af natten. Det var et farligt liv, der endte med at give mig angst. Jeg drak, til jeg besvimede, men dagen efter mødte jeg på job i den børnehave, hvor jeg arbejdede, fortæller Helena.

Hendes misbrug blev dog opdaget, og hun blev fyret. Hun havde på det tidspunkt indset, at hun havde et problem, alligevel fortsatte hun med at drikke.

– En dag, da jeg var fuld, tog jeg en fyr med hjem, der endte med at voldtage mig. Jeg vågnede med flænger og andre skader, fortæller Helena.

Nedturen kulminerede, da hun blev smidt ud af sin lejlighed. Hun var deprimeret, boede på sofaen hos en tidligere kollega, og livet drejede sig udelukkende om sprut, fester og mænd.

Forelsket ved først blik

En dag lykkedes det hende alligevel at få sin egen lejlighed og et job, som personlig assistent, og på jobbet var det Mikael, der tog imod hende.

– Jeg blev forelsket med det samme. Vi snakkede om alt. Mikael fandt hurtigt ud af, at jeg var alkoholiker, efter at jeg inviterede ham med hjem til lidt mad.

Men i stedet for at deoppe Helena, tog han hende med til møde hos Anonyme Alkoholikere, og det var præcis det, Helena havde brug for.

”Jeg hedder Helena, og jeg er alkoholiker”, sagde hun første gang, hun var med. Ordene gled nemt ud af hende, for hun vidste, at hvis hun skulle have Mikael i sit liv, skulle hun lægge alkoholen på hylden. Hun endte med at gennemgå den samme behandling som Mikael, og Helena har været ædru lige siden.

Støtter hinanden

Selv om livet er bedre end nogensinde hjemme hos Mikael og Helena i byen Nykvarn, Sverige, har det forelskede par ikke undgået at blive fristet af alkohol. En gang kom Helena snublende tæt på at tage med en veninde på værtshus, men da hun ringede til Mikael og sagde det, stillede han et ultimatum.

– Jeg måtte vælge mellem alkoholen og ham. Jeg tog selvfølgelig hjem til min kærlighed, fortæller Helena, mens hun kigger på Mikael, der også har oplevet at være tæt på at falde i.

For ham kom testen, da de tog på en charterrejse sammen, hvilket Mikael altid har forbundet med alkohol. Her var Helenas opbakning uvurderlig.

– Vi taler med hinanden, når lysten kommer, og så går den over. Kærligheden overvinder alt, smiler hun.

Mikael har gennem årene båret på et stykke papir, som betyder meget for ham, og som han kigger på, hvis trangen melder sig.

– Da min yngste datter var 10 år, gav hun mig en seddel, hvori hun skrev ”Du er en god far, bare stop med at drikke.” De ord gik lige i hjertet på mig, og jeg har haft sedlen i min pung lige siden.