17-årige Birgitte voldtaget og myrdet: Morderen dømt efter 28 år

Det er lørdag aften. Majvejret er mildt. Vandet ligger stille og mørkt. Kun en let aftenbrise minder øboerne om, at tiden ikke står helt stille på Karmøy. Øen er for alvor begyndt at spire, og de grønne, friske farver blander sig smukt med klippernes grå fremspring. Foråret er kommet, og Birgitte er i godt humør. Der er fest i forsamlingshuset, hvor hun skal spille musik med sine venner.

Det glæder hun sig til. Hun går på musikskole, hvor hun elsker al slags musik, lige fra punk til salmer. Hun elsker også at synge, og mest af alt elsker hun at være sammen med sine venner og spille på det smukke orgel i forsamlingshuset.

Sådan en aften kan Karmøy føles som et paradis. Men denne aften kommer Birgitte til at møde paradisets slange.

Lyt til historien om Birgitte Tengs i podcasten Nationens mareridt. Lyt med herunder eller der, hvor du foretrækker at lytte til podcasts.

Glad til fest

Hun har taget fint tøj på og lidt makeup, ikke meget. Det behøver hun ikke. Det store krøllede hår tager alligevel al opmærksomheden, og så længe man smiler, behøver man ikke makeup, som Brigitte siger.

Der er ikke så langt til forsamlingshuset. Det ligger på nordsiden af øen, men for langt til, at hun vil cykle, så hun tager bussen. Det tager en halv time. Hun siger farvel til sin mor og far, der bliver hjemme og ser fjernsyn. Birgitte er vant til at færdes alene på øen. Det er alle unge mennesker.

Det er man nødt til, hvis man skal nogen steder hen. Men det gør heller ikke noget. Alle kender alle, og man holder øje med hinanden. Birgitte er heller ikke en, der forsvinder i mængden.

Der er stuvende fuldt i forsamlingshuset, og alle synger med, mens Birgitte spiller for på orglet. Festen slutter lidt før midnat. Birgitte får et lift med tre veninder ind til Kopervik, som er øens største by med 6.000 indbyggere. Vennerne mødes tit på gågaden i Kopervik lørdag aften. Lidt over midnat vil Birgitte gerne hjem. Vennerne krammer farvel og ser hende forsvinde.

Der er lidt over fem kilometer hjem, og der går ikke nogen busser. Birgitte begynder at gå i rask tempo. Heldigvis kommer en bil kørende i hendes retning. Den stopper, og manden i bilen spørger, om Birgitte har brug for et lift. Det er normalt på øen, at man hjælper hinanden. Så Birgitte siger ja og hopper ind. Manden er bare ikke ude på at hjælpe Birgitte.

Nåede næsten hjem

Søndag morgen er en fårehyrde ude at se til sine får, da han får øje på en skikkelse i buskadset. Det vender sig i ham, da det går op for ham, at det er Birgitte. Der er blod over det hele, og hendes tøj er revet i stykker. Hun er blevet mishandlet til døde. Endda på grusvejen op til sit eget hjem. Så tæt på. Fårehyrden skynder sig op til huset, hvor han får fat i Birgittes forældre.

Fårehyrden ringer derefter til politiet, som straks ankommer med en ambulance. Der er ingen tvivl hos den lokale politimand. Der er tale om et overlagt mord. Det er også tydeligt, at han har behov for hjælp til at opklare sagen.

Han tilkalder politiets nationale rejsehold, Kripos. I mellemtiden indsamler det lokale politi så mange oplysninger, som muligt. Da Kripos ankommer med kriminaltekniske specialister og retsmedicinere, kan de danne sig følgende overblik.

Birgitte bliver sidst set i live på gågaden i Kopervik omkring halv et natten til søndag. Hun bliver opdaget af en fårehyrde klokken ni søndag morgen. Mordet skete altså i dette tidsrum. Vidner har set en bil i området mellem Kopervik og Birgittes hjem i samme tidsrum, og politiet formoder, at Birgitte fik et lift med en person, som muligvis er gerningsmanden. Føreren af bilen bliver efterlyst.

Tydelige tegn på Birgittes krop viser, hun har kæmpet for sit liv. Drabet har krævet vilje, tid og ret mange kræfter. Hendes tøj er flået i stykker, og hun er blevet voldtaget. Mordvåbnet er en sten, som efterforskerne finder med Birgittes blod på ved gerningsstedet.

Politiet finder desuden slæbe spor på vejen, som tyder på, at morderen har trukket hende rundt. Måske har hun forsøgt at komme væk.

Det falske spor

Herefter begynder et omfattende opklaringsarbejde. Over det næste halve år bliver 1.500 personer afhørt, over 1.000 tip registreres i politiets sagsmappe og 325 blodprøver bliver analyseret i ønsket om at finde en dna-profil, der matcher det blod og den sæd, der er fundet på Birgittes krop. Men man finder ingen klare beviser. De få mulige mistænkte kan politiet ikke finde yderligere beviser imod. Det største problem er, at dna-analyserne er for upræcise.

Politiet har dog et spor. Retsmedicineren har fundet hår i Birgittes hånd, som efter de første analyser peger på at tilhøre gerningsmanden. Et signalement begynder at tage form. Politiet leder efter en mand med langt lyst hår, der har en forudgående relation til Birgitte, og som formentlig allerede er kendt af politiet for seksuelle forbrydelser. Det tager ikke lang tid at finde en mand, der passer til den beskrivelse.

I sommeren 1994, altså godt et år før drabet på Brigitte, modtog politiet en anmeldelse på Birgittes jævnaldrende fætter. Til en fest i idrætshallen havde fætteren ifølge anmeldelsen befamlet nogle mindreårige piger. På dette tidspunkt var fætteren 16 år.

Sagen var blevet henlagt uden opklaring en måned inden drabet på Birgitte. Fætteren havde langt lyst hår og var tæt bekendt med Birgitte. Som øboer boede han ikke langt fra Birgittes hjem, og det er sandsynligt, at han kendte til Birgittes planer, om hvor hun befandt sig inden lørdag aften.

Tilstår under pres

Allerede fem dage efter drabet blev fætteren afhørt i mere end fem timer af Kripos. Dagen efter blev han afhørt igen, denne gang i otte timer. Han blev desuden bedt om at aflevere sine sko og vise sin krop for eventuelle mærker, som kunne være opstået i forbindelse med drabet.

Fætteren benægtede at have noget med drabet på sin kusine at gøre. I tilgift viser en ny analyse af håret i Birgittes hånd, at det ikke stammer fra gerningsmanden, men fra Birgitte selv. Men politiet ville ikke slippe fætteren som mistænkt, heller ikke da signalementet ikke længere kan bruges.

Men i februar 1997, knap to år efter drabet, vælger politiet at anholde den nu 19-årige fætter. Over de næste tre uger gennemgår fætteren den ene afhøring efter den anden. Politiet presser ham til det yderste, og den 25. februar 1997 tilstår fætteren at have voldtaget og dræbt sin kusine.

I oktober 1997 står fætteren tiltalt i retten. Hele Norge følger med i sagen, og det varer ikke længe, før offentligheden finder frem til fætterens familie, som udsættes for både trusler og chikane.

Det vækker derfor stor forargelse, da fætterens forsvarsadvokat træder frem på tv og erklærer, at han er så sikker på sin klients uskyld, at hvis fætteren dømmes, vil han opsige sin bestalling som advokat.

Sagen genåbnes

Retten har en anden opfattelse, og den 19-årige mand bliver idømt en fængselsstraf på 14 år og en bod på 100.000 norske kroner, som skal gå til offerets forældre.

Forsvarsadvokaten anker dommen, og da retssagen genoptages i appelretten i juni 1998, kommer det frem, at tilståelsen er trukket tilbage, fordi fætteren havde følt sig presset til at tilstå af den hårdhændede afhøring.

Appelretten finder, at anklageren ikke har kunnet bevise, at fætteren er skyldig i mordet på Birgitte Tengs. Men alligevel bliver han ikke helt frikendt, for en efterfølgende erstatningssag fastholder, at fætteren skal betale erstatning til offerets forældre. Fætteren bruger herefter de næste 24 år af sit liv på at kæmpe for sin uskyld og for at rense sit navn.

Sagen får lov til at stå uberørt og dermed uopklaret hen i de næste mange år. Der skal gå over 20 år, før den får et afgørende gennembrud.

Det kommer i 2017, altså 20 år efter drabet, hvor dna-teknologien er så udviklet, at Kripos genåbner sagen. En stump af Birgittes strømpebukser, der har været frosset ned i politiets arkiver, sendes til Østrig, hvor et af verdens dygtigste laboratorier til dna-analyse ligger.

Den komplekse analyse foretages, og det viser sig, at dna’et har en særlige profil. Laboratoriet i Østrig samarbejder med en dansk forsker i statistik fra Aalborg Universitet, som kan beregne hyppigheden af den fundne profil. Ifølge hans beregninger kan kun 18 mennesker i hele verden være et match til dna-prøven, og sandsynligheden for, at en ud af de 18 mennesker skulle befinde sig på Karmøy, er ekstremt lille. Da politiet sammenligner laboratoriets analyse med deres egne oplysninger, finder de et match.

I hemmelighed iværksættes en ny efterforskning. Alle sagsdokumenter gennemgås igen. Den mistænktes telefon og computer overvåges, hans bolig bliver ransaget. Det viser sig, at manden har været i politiets søgelys tidligere. Han har ovenikøbet været til afhøring flere gange både som vidne og som mistænkt.

Som en ud af kun tretten mænd i efterforskningen har han ikke noget alibi for tiden omkring mordtidspunktet. Desuden havde manden på gerningstidspunktet en bil, som svarer til beskrivelsen af den bil, der blev set i området. Manden har været til efterfølgende afhøringer og aflæggelse af dna-prøver. Der har bare ikke været et match. Ikke før nu.

Kvalte sin psykolog

Den nye hovedmistænkte har en lang kriminel historik bag sig med vold, indbrud og seksuelle overgreb. Han har blandt andet overfaldet en kvinde, og samme aften blottede han sig for fem andre kvinder. Han har påkørt en politimand under en flugt fra politiet. Han er dømt for indbrud og tyverier af kvindesko og kvindeundertøj.

Den hovedmistænkte mand har flere gange været i psykoterapi, uden at det har haft positive resultater. Faktisk tværtimod. Efter et endt behandlingsforløb overfaldt manden sin tidligere psykolog i hendes eget hjem.

Han kvalte hende med en snor, og da kvinden mistede bevidstheden, knækkede snoren. Kort efter, da kvinden kom til sig selv, fandt hun manden i sit soveværelse, delvis nøgen, i færd med at klæde sig i hendes undertøj.

Manden er altså både voldelig, seksuelt afvigende, kendt af politiet, og han er bosiddende på Karmøy. Desuden er han under mistanke for et andet mord på en kvinde, ikke så langt fra Karmøy.

Den 1. september 2021 anholder politiet den mistænkte og holder ham varetægtsfængslet, mens sagen forberedes. Han bliver tiltalt, og i oktober 2022 begynder sagen mod den nu 52-årige Johny Vassbakk, knap 28 år efter mordet på Birgitte Tengs.

Beviserne er denne gang stærke og konkrete. Den 6. februar 2023 kendes Johny Vassbakk skyldig i drabet på Brigitte Tengs. Han blev idømt 17 års fængsel og skal betale en bod til forældrene på 1,2 millioner norske kroner. Vassbakk vælger dagen efter at anke dommen.

Fætter renset

Birgittes fætter blev i forbindelse med retssagen endeligt renset for al skyld i forbindelse med Birgittes død og tilkendes en erstatning fra den norske stat.

Men familien er for evigt splittet. Mens faren og de fleste andre er overbeviste om, at gerningsmanden nu er fundet og dømt, tror moren til Birgitte stadig, at det var fætteren, der stod bag.

Hun taler ikke mere med sin egen søster og den del af familien. Drabet på Birgitte har splittet familien for altid. Det lille samfund på Karmøy finder ikke lige foreløbig tilbage til en rolig og almindelig hverdag, selv om der synges i forsamlingshuset. Og selv om majnætterne stadig er lyse og milde.

Der ligger en sten ved vejen, hvor Birgitte blev fundet myrdet, tæt på forældrenes hjem. I stenen er der udhugget et navn og en dato med enkle bogstaver. Der står Birgitte 6. maj 1995.