Det gådefulde Højbjerg-mord: Drak kaffe med hushjælpen og blev skudt

Jeg har for nylig læst, at politiet har haft genoptaget efterforskningen af Højbjerg-mordet, som der har været skrevet meget om i årenes løb. Kan du fortælle noget om det?

Venlig hilsen FH

Hej FH

Sagen drejer sig om drabet på den 43-årige ingeniørfrue Marie Lock Hansen (på billedet ovenover), der 10. november 1967 ved 11-tiden blev skudt og dræbt på sin bopæl, Hestehavevej 2b i Højbjerg ved Aarhus.

Marie Lock Hansen (MLH) var kort før drabet i gang med at drikke formiddagskaffe med sin hushjælp, da det ringede på døren.

Hushjælpen åbnede døren, og udenfor stod en mand, der bad om at tale med husets frue. MLH kom til stede og bød manden indenfor.
Umiddelbart derefter skød og dræbte manden MLH med tre pistolskud. Hushjælpen, der kom sin frue til hjælp, blev også skudt, men overlevede. Gerningsmanden forsvandt derefter, og på trods af at han blev iagttaget af flere vidner – deriblandt altså hushjælpen – lykkedes det aldrig politiet at opklare mordet.

20.000 blev afhørt

Sagen anses den dag i dag at være en af danmarkshistoriens absolut største drabsefterforskninger nogensinde.
Rejseholdet blev tilkaldt, og jeg har som ung efterforsker i Rejseholdet hørt flere ældre kolleger fortælle om sagen.
Efterforskningen stod på i årtier og involverede flere hundrede tusinde efterforskningstimer og afhøring af over 20.000 mennesker.
En af grundene til, at sagen gennem årene har været meget omtalt, er givetvis det helt enorme efterforskningsarbejde.

Det sociale og velhavende miljø, den højere middelklasse, som drabet foregik i, samt det uafklarede motiv har utvivlsomt også spillet en stor rolle for sagens status som én af landets helt store drabsgåder.

Lige som andre store drabssager som for eksempel drabet på J. F. Kennedy og Olof Palme eller herhjemme dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, har Højbjergdrabet afstedkommet et utal af konspirationsteorier.
En af teorierne er, at MLH blev forvekslet med kvinden Grethe Bartram, en berygtet stikker, der angav danske modstandsfolk under 2. verdenskrig.

Sagen blev “genåbnet”

Østjyllands Politi meddelte 23. august i år, at man gennem tre et halvt år har foretaget en lang række nye efterforskningsskridt i sagen.
I begyndelsen af 2018 fik politiet en henvendelse fra en person, der mente at vide, hvem gerningsmanden er.

Siden 1967 har politiet jævnligt modtaget tips og henvendelser, men det nye tip var af sådan en karakter, at man ville “genåbne” sagen.
De nye undersøgelser førte til, at politiet fandt det relevant at afhøre en 90-årig mand, bosiddende i Canada, som mistænkt for drabet.

Afhøringen blev aldrig til noget, fordi manden via sin advokat meddelte, at han ikke ville udtale sig, og at han på grund af sin fremskredne alder var bekymret for at sige noget, som han måske huskede forkert.
Han oplyste dog via advokaten, at han ikke havde noget med drabet at gøre. Mistankegrundlaget mod ham var ikke stærkt nok til, at dansk politi kunne foretage anholdelse af ham eller kræve ham udleveret til Danmark.
Manden døde i oktober 2020 i Canada i en alder af 93 år.

Drabssager forældes aldrig

I Danmark blev der i forbindelse med mistanken mod manden i Canada foretaget ny efterforskning, blandt andet med dna-undersøgelser, vidneafhøringer, genstande fra gerningsstedet blev afsøgt for fingeraftryk med ny teknologi og udgravning af to ejendomme i Højbjerg, idet der var mistanke om, at gerningsvåbnet, som aldrig er fundet, kunne være gemt eller nedgravet der.

Alt i alt har de nye spor og undersøgelser ikke ført til, at manden kunne være blevet tiltalt for drabet, hvis han havde været i live.
Sigtelsen mod ham er derfor formelt frafaldet.

Drabssager forældes aldrig, så afslutningen af undersøgelsen mod manden i Canada betyder ikke, at sagen ikke kan genoptages, hvis der måtte dukke noget nyt op.
Hvis dette nye skulle belaste ham, vil det dog næppe føre til noget.
Man efterforsker ikke mod afdøde personer, da formålet med politiets efterforskning er at undersøge, om en mistænkt skal for retten.
Og den mulighed findes jo ikke længere.

Læs mere

Hvis du vil læse mere om gamle drabssager og muligheden for, at de senere opklares, kan jeg varmt anbefale bogen “Jagten på morderne stopper aldrig” med undertitlen “Genåbnede danske kriminalsager”.
Den er skrevet af lederen af Politimuseet, Frederik Strand. Bogen gennemgår, hvad der kan medføre opklaring af hidtil uopklarede sager.
Den er spændende, både i et historisk og et efterforskningsmæssigt perspektiv.

Venlig hilsen Bent