Mord camoufleret som naturlig død: Drab under radaren

Når man ser på sygeplejersken fra Nykøbing Falster, der slog ældre patienter ihjel på sine vagter, og ham der i første omgang slap af sted med at myrde flere ældre på Østerbro i København, kunne man få den tanke, at flere drab “ryger under radaren”.

Hvor mange sager om naturlig død og selvmord er der efter din mening, hvor der i virkeligheden er tale om drab?

Venlig hilsen Tvillingen

Hej tvilling

Et svært spørgsmål at besvare, men der findes ganske rigtigt flere tilfælde, hvor et tilsyneladende naturligt dødsfald eller et selvmord i virkeligheden er et drab.

Sagen om sygeplejersken Christina Hansen fra sygehuset i Nykøbing Falster er usædvanlig her i landet.
Det, at en omsorgsperson i sit arbejde dræber sine patienter, er der imidlertid mange eksempler på, hvis man kigger ud over Danmarks grænser.

Hansen blev i 2016 i byretten idømt fængsel på livstid for tre drab og et drabsforsøg på patienter på sygehuset. Hun havde givet patienterne dødelige doser morfin og diazepam med fuldt overlæg.

Hun ankede dommen til Østre Landsret, hvor hun i 2017 af et enigt nævningeting blev frifundet for de tre drab og i stedet fundet skyldig i drabsforsøg på alle fire patienter.

Livstidsdommen blev ændret til 12 års fængsel.

I centrum for dramatik

Årsagen til ændringen var især en retsmedicinsk og bevismæssig detalje. Retten fandt det godt nok bevist, at hun havde givet patienterne morfin for at dræbe dem, men fandt det ikke tilstrækkeligt bevist, at de ulovlige injektioner af morfin og diazepam var den eneste dødsårsag, eller om patienternes i forvejen dårlige helbred også spillede ind.

Man lagde i øvrigt på baggrund af mentalerklæringen til grund, at Hansen led af en “histrionisk personlighedsforstyrrelse” – tidligere kaldt hysterisk neurose – hvor personen har en gennemgribende trang til at være i centrum for dramatiske hændelser. Christina Hansen har hele tiden nægtet sig skyldig.

Misbrugte kreditkort

Sagen om de ældre mennesker på Østerbro i København, hvis dødsfald fejlagtigt blev vurderet som naturlig død, viste sig at dække over seriemorderen James Schmidt, der havde myrdet dem.

Drabene blev først opklaret, da en datter til en af de døde gik til politiet og fortalte, at hendes mors kreditkort var blevet brugt efter moderens død.

Hvor mange drab, der ligger bag sager om naturlig død, selvmord eller en forsvundet person, er vanskeligt at sige.

Det er jo i sagens natur først, når man afdækker et eksempel på sådan et drab, at man bliver opmærksom på det. Der er givetvis sager, der ikke bliver afdækket og derfor ikke fører til en anden erkendelse end den første – og forkerte.

Fire dødsmåder

Hvis der er tvivl om dødsmåde og årsag, sørger politiet for, at der bliver foretaget obduktion. Der findes kun fire dødsmåder: naturlig død, ulykke, selvmord og drab. Dødsårsager kan der til gengæld være utallige af.

Ved drab kan der for eksempel være tale om skud, knivstik, vold eller kvælning. Naturlig død kan skyldes alderdom eller sygdom som kræft, blodpropper og så videre.

Udover drab, der er camoufleret og derfor fejlvurderet som selvmord eller naturlig død, er der et helt tredje område, hvor der uden tvivl er tale om mørketal, når vi taler drab. Det er i forbindelse med mennesker, der forsvinder.

”Den prefekte forbrydelse”

I langt de fleste tilfælde er der ikke noget kriminelt bag en forsvindingssag. Det kan vær en deprimeret eller selvmordstruet person, der er gået hjemmefra.

Det kan være den demente, som er gået fra plejehjemmet. Og det kan være personen, der “står af ræset” og skaber sig en ny tilværelse og identitet et andet sted på jordkloden.

Men i nogle af forsvindingssagerne er der tale om forsøget på “den perfekte forbrydelse”, hvor gerningsmanden har gjort alt for at skille sig af med liget.

Min personlige mening og erfaring er, at der heldigvis nok kun er relativt få sager, hvor en gerningsmand slipper af sted med drab. Man kan minimere muligheden for sådanne sager, men nok aldrig helt forhindre dem.

Venlig hilsen Bent