Sådan behandles klager over politiet

Jeg synes, at man hele tiden hører og læser, at det ikke nytter noget at klage over politiet, og at politiet undersøger sig selv. Nu skal man jo ikke tro på alt, man hører, så kan du ikke fortælle lidt om, hvad der er op og ned i det med klager over politiet.

Venlig hilsen B.

Hej B.

Det er et godt spørgsmål, som der er mange holdninger til. Lige fra at det er alt for svært at få ret i en klage over politiet, til at det er alt for nemt at indgive en falsk klage.
Om det er få eller mange, der får medhold i deres klager, i forhold til det, der klages over, afhænger af øjnene, der ser på det.

Klagesystemet kan godt opfattes som indviklet, men det er altså ikke politiet, der undersøger sig selv.
Sådan var det i meget gamle dage, og derefter var det i en årrække de regionale statsadvokater, der stod for det.
Den eneste politienhed, der i den periode kunne hjælpe dem med efterforskningen, var Rejseholdet.
Jeg har i min tid i Rejseholdet haft flere sager mod politifolk og også anholdt nogle, som er blevet dømt for strafbare forhold og smidt ud af politiet.

Selv om det heldigvis er sjældent, sker det altså, at politifolk begår lov-overtrædelser. Min holdning er klar. Brodne kar i politiet skal ud.

Biljagter

I dag er det Den Uafhængige Politiklagemyndighed, kaldet DUP, der efterforsker sager, hvor der er mistanke om, at politifolk har begået strafbare forhold i tjenesten, samt sager om personer, der er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, mens den pågældende var i politiets varetægt.

Det kan for eksempel ske, hvis politiet skyder en person, eller en person dør i detentionen eller under en eftersættelse (biljagt).

DUP kan ikke selv rejse tiltale ved retten, men kan indstille til anklagemyndigheden, at det skal ske.
DUP skal også behandle og træffe afgørelse i sager, hvor folk klager over en politimands adfærd – hvis betjenten for eksempel har talt grimt eller brugt vold.

Tillid er vigtigt

Hvis man derimod vil klage over politiets dispositioner, klager man til den politikreds, hvor tingene er sket.
Så her kan man med en vis ret sige, at politiet undersøger sig selv, men kun i indledningen.

Dispositioner er sådan noget som sagsbehandlingstid, prioritering af ressourcer, køreprøver, efterforskning af en konkret sag og frihedsberøvelse (altså klage over en anholdelse).
Politikredsens afgørelse kan påklages til enten rigspolitichefen eller den regionale statsadvokat, som har den endelige afgørelse.

Man kan se meget forskelligt på hele klagesystemet, og sådan har det altid været.
Selvfølgelig skal man som borger kunne klage over politiet og have tillid til, at der gennemføres en uvildig og objektiv efterforskning. Det mener jeg også er tilfældet.

Venlig hilsen Bent