Sønnen skal have delt bopæl

Fra kontoret:

Mia og Jesper har besluttet at blive skilt. De har sammen en søn på 9 år, og de er enige om, at de vil fortsætte med at have fælles forældremyndighed. Derudover har de læst sig til, at det er muligt at have såkaldt “delt bopæl”, så man undgår, at den ene forælder har barnet boende, mens den anden nøjes med at være samværsforælder.

Mia og Jesper er enige om, at det lige er noget for dem at dele sønnens bopæl. De har også læst, at det kræver, man er enige om alt vedrørende barnet, men det er ikke noget problem. De har endda mulighed for at bo nogle få hundrede meter fra hinanden, så deres søn kan fortsætte i den samme skole. Som udgangspunkt skal drengen bo en uge ad gangen hos hver forælder, men med mulighed for fleksibilitet, når han har brug for eller ønsker at se den anden forælder mere.

Alt virker ligetil, indtil Mia og Jesper finder ud af, at selv om de har aftalt, at sønnen bor hos dem begge, kan han kun have folkeregisteradresse hos en af dem. De vil begge have folkeregisteradressen, og ingen af dem vil give sig.

Derfor kontakter Mia mig. Hun vil høre, om man ikke kan dele folkeregisteradressen, når nu de har fuldstændig styr på alt det andet. Jeg forklarer, at det er umuligt. Hvis et barn skal delt bopæl, skal forældrene være enige om alt – også hvem af dem der skal have barnets folkeregisteradresse. For man kan ikke opdele en folkeregisteradresse.

Mia er ked af, at de er kommet så langt, men så alligevel ikke kan blive enige. Hun er sikker på, at hun og Jesper kan få et godt samarbejde om deres søn, men hun er bange for, at det bliver ødelagt, hvis de skal igennem en retssag og kæmpe om sønnens bopæl. Hun vælger derfor at acceptere, at sønnen får folkeregisteradresse hos Jesper, så de kan holde fast i aftalen om delt bopæl og en fleksibel 7/7-ordning, for hun er overbevist om, at det på sigt vil være det bedste for deres søn.

Vi færdiggør aftalen om delt bopæl, og da Mia og Jesper har underskrevet den, bliver den registreret hos Familieretshuset.

Et halvt års tid senere ringer Mia til mig. Hun vil fortælle, at hun og Jesper har et fantastisk samarbejde, og at deres søn trives og er glad. De har en fast aftale om at spise sammen hver onsdag, og de holdt en dejlig juleaften sammen.