Børn bliver mere motiverede med udeundervisning

Udendørs undervisning hænger dig måske ud af halsen, efter at det i en periode har været indført som en nødforanstaltning i folkeskolen, for at forhindre at coronavirussen spreder sig.

Men vidste du, at udeskole er helt normal praksis på omkring en femtedel af de danske grundskoler?

Og forskning tyder faktisk på, at det på mange måder er en rigtig god idé at lette sig fra skærmen og komme ud af klasselokalet for at lære noget udenfor i naturen eller byen. Det skriver Videnskab.dk.

I de største videnskabelige forsøg, der nogensinde er lavet med udeskole, blev børn i gennemsnit mere motiverede for at lære, når de cirka fem timer om ugen blev undervist ude.

Udeskole-børn trives bedre

Børnenes trivsel blev også bedre, de fik nye venner, bevægede sig mere og læste lidt bedre, end børn der oftere blev undervist i klasselokalet, viste forsøgene, som involverede 48 klasser på mellemtrinnet på 18 danske folkeskoler, hvoraf 28 have udeskole.

– Da jeg startede med at beskæftige mig med udeskole, var bekymringen, om eleverne nu lærer det, de skal. Men vores forskning viser, at undervisningsformen øger børnenes motivation, som er fundamentet for at lære noget, siger Erik Mygind, der har forsket i udeskole siden slutningen af 1990’erne og er en af forskerne bag forsøgene, til Videnskab.dk.

– Det ser også ud til, at eleverne lærer lidt mere og får en anden form for viden, når traditionel indendørs undervisning kombineres med udeskole – de lærer i hvert fald ikke mindre, tilføjer forskeren, som er lektor på Skovskolen ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Sammenlignede forskellige klasser

I forskningsprojektet TEACHOUT, som Erik Mygind stod i spidsen for, lavede eksperterne en række forsøg.

De sammenlignede 3.-6. klasser, som i 1 år blev undervist andre steder end på skolen omtrent 5 timer om ugen, med deres parallelklasser som ikke havde regelmæssig udeskole.

Før og efter skoleåret målte forskerne børnenes trivsel, faglige præstationer, motivation, fysiske aktivitetsniveau og sociale relationer, og resultaterne er publiceret i en række videnskabelige tidsskrifter.

Ulrich Dettweiler, der er professor i pædagogik på Stavanger Universitet i Norge, har fulgt det danske projekt og læst de videnskabelige artikler, der er kommet ud af det.

– Det er meget stærk forskning, både når det kommer til kvaliteten og antallet af observationer. Der findes ikke noget sammenligneligt noget sted i verden, siger Ulrich Dettweiler, som selv forsker i udeskole, til Videnskab.dk.

Ikke løsningen på alt

De danske forsøg er de grundigste, der er lavet om udeskole, og de er derfor anerkendte internationalt.

I en kommende artikel på Videnskab.dk roser den schweiziske forsker Rolf Jucker TEACHOUT-projektet for at være “den gyldne standard” og “det første store, metodisk stærke forskningsprojekt” om udeskole.

Rolf Jucker advarer dog mod at tolke forsøgsresultaterne, som om at udeskole er løsningen på alt. Ligesom med al anden videnskab, skal resultaterne fra TEACHOUT gentages i flere forsøg, før man kan være sikker på, at de gælder generelt.

Metode har begrænsninger

Og der mangler stadig viden for eksempel om, hvilke elever der har mest gavn af udeskole og i hvilke fag.

– Vi har brug for at få et klarere billede af, hvornår udeskole virkelig gør en stor forskel, og hvornår har det kun har en lille effekt, lyder det fra Rolf Jucker, som har publiceret flere videnskabelige artikler og er direktør for Swiss Foundation for Environmental Education – en organisation, som arbejder for at fremme undervisning i miljø og bæredygtighed.

– Alt for mange mennesker har en opfattelse af, at udeskole er et universalmiddel, en magisk kugle, som løser alle skolens problemer. Men det er helt sikkert ikke tilfældet. Udeskole kan gøre en værdifuld forskel, men vi er også nødt til at anerkende metodens begrænsninger, tilføjer han overfor Videnskab.dk.