Brev til Mimi: Jeg skammer mig over at være en dårlig mor

Kære Mimi
Jeg kæmper hver eneste dag med skammen over at være en dårlig mor. Mine børn på 8 og 10 år bor hos deres far og hans nye kone. Børnene har det godt og bor på landet med en masse dyr, min mand er den bedste far, og hans nye kone er rigtig sød.

Hvorfor græder du, mor?

Jeg sidder til gengæld i en lille, mørk lejlighed i byen og føler mig som den værste mor. Da vi blev skilt for fem år siden, havde vi børnene en uge ad gangen, og det fungerede godt. Men så ramlede alt for mig: Jeg mistede mit job, fik stress og økonomiske problemer, og jeg måtte flytte i en mindre lejlighed. Min nye kæreste droppede mig, og jeg gik helt ned med flaget.

Da min søn en dag spurgte, hvorfor jeg græd hele tiden, indså jeg, at det ikke kunne blive ved på den måde. Min eksmand og jeg aftalte derfor, at børnene kunne bo hos ham og komme på besøg hos mig, når jeg havde overskud til det.

Jeg havde håbet at komme hurtigt på benene igen. Men nu er der gået to år, og jeg føler mig stadig ikke klar. Børnene besøger mig typisk hver anden weekend, men nogle gange kun i få timer. Jeg snakker dog tit med dem, også på Facetime, og jeg fortæller dem altid, at jeg elsker dem.

Men jeg føler også, at jeg svigter dem, og jeg fornemmer, at mine omgivelser fordømmer mig, når jeg fortæller, at børnene ikke bor hos mig.
Med venlig hilsen Fie

Drop den dårlige samvittighed

Kære Fie
Jeg synes, du skal lægge din hårde dom over dig selv på hylden, for du har gjort det rigtige for dine børn ved at samarbejde med din eksmand om den bedste løsning for jer alle. Dine børn er i gode hænder, og du har endnu ikke kræfter til at gøre mere.

Jeg tror desværre, at meget af problemet skyldes, at du er mor og ikke far. Mødre skal åbenbart have en hel særlig status i deres børns liv, og det er nemt at blive stemplet som “en dårlig mor”. Jeg husker, da jeg selv var en travl minister og enlig mor. Dengang hang beskyldningerne også meget lavt, og det gjorde ondt.

Det er til gengæld sjældent, man hører om en dårlig far – fædre bliver slet ikke holdt øje med på samme måde som mødre. Den gamle idé om, at far forsørger familien, og mor tager sig af hus og børn, lever vist stadig!

Hvis du ikke allerede får hjælp, kan det være en god idé at få talt alt dette igennem med en psykolog. I hvert fald skal du gøre en indsats for at komme på benene igen. Måske har du fået en depression, og den kan afhjælpes, hvis du taler med din læge. Livet venter derude, og du må ikke mure dig inde med din dårlige samvittighed. Husk, hvad de siger i flyet: Tag din egen iltmaske på, før du hjælper andre. Du skal samle kræfter, før du kan tage dig mere af dine børn.

Kærligt talt Mimi