Stemplet som dårlig mor

Linda og Henrik fik deres tre døtre fjernet på grund af et falsk anonymt tip til kommunen. Anklagen blev hurtigt droppet, men kampen for at få pigerne hjem igen var hård og lang.

Henrik kan høre sine døtre græde i telefonen. De siger noget med en fra kommunen, og de fortæller, de har været kaldt ind til nogle samtaler, men Henrik ved hverken, hvilke samtaler de snakker om, eller hvad de handlede om. Han forstår intet.

– Jeg stod som et stort spørgsmålstegn. Men jeg kunne forstå, at de var forvirrede og forskrækkede, fortæller 52-årige Henrik Bom fra Sindal.

Både han og hustruen Linda Bom, 39, var forvirrede over opkaldet, men ikke lang tid efter blev de ringet op igen. Nu blev de indkaldt til et møde på kommunen. Ingen af dem vidste, hvad det drejede sig om. Da de kom ind til mødet, sad der også to betjente i lokalet sammen med nogle ansatte fra kommunen. Linda vendte sig om og forlod lokalet.

– Jeg kunne bare mærke, der var noget helt galt, og jeg forstod ikke, hvad der skulle ske, eller hvorfor der var politi. Vi havde jo ikke gjort noget ulovligt, fortæller Linda.

Imens Linda gik, blev Henrik tilbage. Mødet gik i gang, og en sagsbehandler sagde til ham: ”Vi har fået en anonym indberetning om, at du har prøvet at sælge din datter i en nat for en brugt bil. Derfor har vi besluttet at tvangsfjerne jeres døtre. Vi henter dem om to dage”.

– Der skete intet i mit hoved efter det. Jeg var fuldstændig tom for ord, for det var jo løgn. Jeg kunne aldrig nogensinde finde på sådan noget. Jeg elsker mine børn over alt på jorden, og jeg har ikke købt bil i flere år. Jeg kunne slet ikke forstå noget af det, fortæller Henrik.

Men beslutningen var taget. Om to dage skulle deres tre døtre fjernes fra hjemmet i Sindal, og forældrene stod tilbage og følte sig magtesløse, fordi de vidste, at grundlaget var forkert.

– Hvordan skulle vi forklare det her til børnene? Det var det sværeste ved det hele, fortæller Henrik.

I søgelyset

Henrik og Linda har fire børn. Først fik de en søn, sidenhen er der kommet tre døtre til. I dag er børnene 19, 17, 14 og syv år. De levede et helt almindeligt familieliv, indtil det førnævnte møde den 27. juni 2018 – og så alligevel ikke, for det var ikke første gang, familien Bom var i kommunens søgelys.

Tilbage i 2007 boede familien i Aalborg, og der havde deres søn sagt i skolen, at voksne godt måtte slå, og så blev der slået alarm. Den 14 år gamle hændelse skete, da Henrik havde givet sønnen en endefuld, efter han havde drillet sine mindre søstre. Kommunen greb ind, og familien kom i familiebehandling, hvor der var gode udtalelser efterfølgende.

Da familien flyttede fra Aalborg til Hjørring Kommune, fik den nye kommune besked om den tidligere episode, og i 2014 kom familien Bom igennem endnu en omgang familiebehandling på grund af ”uhensigtsmæssige handlemønstre”, efter den yngste datter var kommet til verden. Da familiebehandlingen var slut, stod der kun rosende ord i deres papirer, og familien troede, at deres sag var lukket.

– Jeg er klar over, at man ikke må give en endefuld, jeg har aldrig gjort det igen, og man kan se på papirerne, at der kun står gode ting, så jeg forstår ikke, at de gik så voldsomt til værks, fortæller han.

Familien brugte de to dage på at kramme hinanden og være så meget sammen som muligt, inden deres liv skulle forandres.

To år. Så lang tid skulle der gå, før Henrik og Linda fik deres tre døtre hjem igen.<br />

To år. Så lang tid skulle der gå, før Henrik og Linda fik deres tre døtre hjem igen.

To års kamp

– Det var de to længste dage i hele mit liv, for jeg skulle sørge for ikke at vise mine børn, at jeg var ked af det, ellers ville de jo blive utrygge. Så jeg måtte opretholde en facade, selv om jeg var ved at bryde sammen indeni. Det var først, da vi havde afleveret dem, sagt farvel og kørte væk fra stedet, at jeg knækkede sammen, fortæller Linda.

Hun og Henrik fandt det urimeligt, at de havde fået tvangsfjernet deres børn på grund af et anonymt tip, som de hurtigt kunne bevise var usandt. Efter 10 dage fik Henrik en besked fra politiet om, at efterforskningen mod ham stoppede, da den ikke kunne forventes at føre til en sigtelse.

– Så tænkte vi jo, at vores piger skulle hjem igen. Men det viste sig, at hele det her mareridt først lige var begyndt, fortæller Henrik.

Ingen sigtelse

Selv om politiet vurderede, der ikke var hold i den anonyme anmeldelse, valgte kommunen alligevel at holde fast i tvangsfjernelsen.

– Kommunen ændrede det til, at anbringelsen handlede om mistrivsel. Men jeg kunne jo se, at vores piger var ulykkelige der, hvor de var anbragt, og det var de ikke, når de var hjemme hos os, fortæller Henrik.

Pigerne blev i første omgang anbragt på et opholdssted, derefter kom den yngste i en plejefamilie og 14 dage efter i en anden plejefamilie, mens de to ældre piger også flyttede opholdssteder flere gange. I to år blev det til i alt 12 skift for pigerne. Linda og Henrik kom trofast og besøgte dem de nye steder, men hver gang måtte de køre hjem igen uden døtrene på bagsædet.

– Vi følte, vi løb panden mod en mur. Vi kunne se, at vores piger ikke havde det godt, og det var så frustrerende, at kommunen mente, at det var hos os, de ikke havde det godt, selv om pigerne altid sagde det stik modsatte til alle. Man havde besluttet på forhånd, at vi ikke var gode forældre, men ingen ville fortælle os, hvad det var, vi gjorde forkert, fortæller Linda.

Hun og Henrik bad om at få foretaget en undersøgelse af deres forældrekompetencer, så de kunne bevise, at de var gode forældre. I oktober 2018 blev den vedtaget, men først i marts 2019 blev den rullet ud. I alt gik der et år, fra beslutningen blev truffet, til der lå en rapport om Henrik og Lindas evner som forældre.

– Det var det længste år i mit liv, fortæller Henrik.

Vurderet gode nok

Både han og Linda havde det svært med at skulle udlevere hele deres liv, så andre personer kunne vurdere, om de kunne få deres døtre hjem igen.

– Man begyndte jo at tænke meget over, hvad man gjorde hele tiden, fordi der var nogen, der observerede og vurderede en. Jeg skulle jo sørge for at vise, jeg var den bedste mor for mine børn, at jeg var god nok. Vi vidste det jo godt, men vi turde næsten ikke håbe på, de ville se det samme, fordi vi jo havde mistet tilliden til systemet og følte, at de ikke ville os det godt, fortæller Linda.

En lille flig af den tabte tillid kom tilbage, da de læste konklusionerne fra undersøgelsen. Sort på hvidt stod der, at Linda og Henrik var gode forældre for deres døtre, og det blev anbefalet, at pigerne kom hjem og boede hos forældrene igen.

– Det var en kæmpe lettelse. Vi var så glade, men samtidig også vrede, for det var jo det, vi havde sagt hele tiden. Det var utroligt, at det skulle tage så lang tid at få pigerne tilbage, når det havde taget så kort tid at få dem fjernet, siger Linda.

Heldigvis blev vreden overskygget af glæden, og den 1. december 2019 kom de to ældste piger hjem, mens den yngste kom hjem i foråret 2020. De kunne trække vejret frit igen, for nu var de samlet.

Atter samlet

Det er nu næsten to år siden, at familien igen blev samlet.

– De år vil for altid sidde i min krop, og når vi snakker med pigerne, er det tydeligt, at det også har været svært for dem at skulle alt det her igennem, fortæller Henrik.

Det er især følelsen af, at ingen lyttede til dem, og at alle beslutninger blev truffet over hovedet på dem, der nager.

– Jeg er med på, at hvis børn har det dårligt i hjemmet, skal de fjernes. Men det var bare så tyndt et grundlag, de fjernede vores døtre på. Det var én anonym indberetning, som hurtigt viste sig at være løgn. Alligevel skulle det tage to år at få dem hjem igen. Det kan gøre mig vred at tænke på, og der er mange, der har skuffet mig i det her forløb, fortæller Henrik.

Linda fortæller, at hun visse dage følte sig modløs og frustreret, fordi det føltes, som om ingen troede på hende og Henrik.

– Men vi gav aldrig op. Det kan vi ikke, når det handler om vores piger. Vi elsker dem over alt på jorden, og vi ved, at de har det bedst hos os. Det har været alle kampene, møderne, frustrationerne og tårerne værd, når de sidder her sammen med os igen, siger hun.

Efter aftale med Henrik og Linda har Ude og Hjemme valgt ikke at bringe børnenes navne.