Jeg har kvartvejskrise, tror jeg.
Jeg har de senere år haft et brændende ønske om at opleve mere i mit liv end "bare" far, mor, barn, hus og hund.
Det kan jeg som sådan også, men vores huskøb for to år siden har begrænset omfanget af disse drømme, som desværre samtidig har vokset sig større og større.
Jeg tror, drømmene vokser, i takt med at jeg føler mig mere og mere låst, for så higer jeg endnu mere efter friheden.
Det har også gjort, at jeg i perioder er begyndt at spekulere på, om jeg er i det rigtige forhold.
Min mand deler ikke mine drømme, og jeg har fundet ud af, at vi har meget forskellige værdier og holdninger.
Vi har altid været forskellige, men det er virkelig kommet til udtryk inden for det seneste år og skaber konflikter.
Ingen forhold er perfekte, men jeg føler mig kvalt og begrænset.
Det er ikke, fordi vi ikke elsker hinanden, og jeg ved, der vil komme perioder, hvor jeg vil savne ham og det, vi havde sammen, hvis jeg vælger skilsmisse.
Det liv, jeg higer efter, bliver på et tidspunkt også kedeligt, fordi man måske kommer til at savne tosomheden.
Jeg er i vildrede. Hvad skal jeg gøre?

Question

Jeg har kvartvejskrise, tror jeg.

Jeg har de senere år haft et brændende ønske om at opleve mere i mit liv end "bare" far, mor, barn, hus og hund.

Det kan jeg som sådan også, men vores huskøb for to år siden har begrænset omfanget af disse drømme, som desværre samtidig har vokset sig større og større.

Jeg tror, drømmene vokser, i takt med at jeg føler mig mere og mere låst, for så higer jeg endnu mere efter friheden.

Det har også gjort, at jeg i perioder er begyndt at spekulere på, om jeg er i det rigtige forhold.

Min mand deler ikke mine drømme, og jeg har fundet ud af, at vi har meget forskellige værdier og holdninger.

Vi har altid været forskellige, men det er virkelig kommet til udtryk inden for det seneste år og skaber konflikter.

Ingen forhold er perfekte, men jeg føler mig kvalt og begrænset.

Det er ikke, fordi vi ikke elsker hinanden, og jeg ved, der vil komme perioder, hvor jeg vil savne ham og det, vi havde sammen, hvis jeg vælger skilsmisse.

Det liv, jeg higer efter, bliver på et tidspunkt også kedeligt, fordi man måske kommer til at savne tosomheden.

Jeg er i vildrede. Hvad skal jeg gøre?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Det er kun dig, der kan tage den endelige beslutning, men jeg vil råde dig til at tænke dig godt om.

Du skriver ikke, hvad du drømmer om, men at I har købt hus for nylig.

Hvis økonomien er stram, bliver den måske bedre i løbet af nogle år – forudsat at dine drømme koster penge.

Det er i øvrigt bestemt ikke sikkert, du får bedre råd som single.

Prøv at gøre op med dig selv, hvordan vægtskålen ser ud med fordele og ulemper for det ene og det andet.

Jeg synes også, du skal overveje, hvad en skilsmisse vil betyde for andre end dig selv: For din mand og jeres barn.

Det er en stor beslutning, og for mig lyder det, som om du keder dig og ikke har så meget at gå op i.

Måske kan du prøve at kaste dig ud i nogle nye interesser i stedet for at blive skilt?

Hvis I stadig elsker hinanden, kan I forsøge at give hinanden frihed til at følge drømme og interesser hver især, men uden et brud.

Jeg har en kvartvejskrise: Jeg føler mig låst af ægteskab, barn og hus

Kære Mimi

Fandt hinanden igen efter krisen

Kære Ven

Flere svar

Min kæreste var sæddonor og far til 10-årig

Skal jeg fortælle min veninde, at hendes hemmelighed er afsløret?

Skylder vi en gave til konfirmanden?

Skal jeg give min niece besked om hendes mors sygdom?

Farfar prutter ved bordet

Min søster har valgt det navn, jeg ønsker at give min datter

Kamp om pladsen i dobbeltsengen: Må hunden ligge i fodenden eller ej?

Ulykkelig mormor: Barnebarnet fravælger konfirmation af omsorg for sin syge mor

Mest læste

Den sidste ferie med os alle

Nu er Emma en engel

På sommerferie i Danmark: En halv familie kom hjem

Jeg var gift med morderen

Seks måder at røbe en narcissist på