Jeg har et hjertesuk. Efter at have været alene med mine børn i tre år mødte jeg for knap et år siden en skøn mand.
Vi har det dejligt sammen og har planer om at flytte sammen på et tidspunkt. Han har ingen børn selv, men har taget mine til hjertet og omvendt.
Vi bor i Nordjylland, og han kommer fra Sjælland, hvor hans forældre stadig bor.
Derfor har jeg kun mødt dem et par gange, hvor de var på besøg hos ham. Vi har også været sammen alle sammen en enkelt gang.
Forældrene er sidst i 60’erne og pensionerede, og de har en meget afslappet livsstil. Min kæreste kalder dem for et par overvintrede hippier.
De har et hus i Sverige og inviterede os på forlænget weekend. Vi ankom sent om aftenen, og mine børn, som er 7 og 9 år, kom direkte i seng.
Vi sov længe næste morgen, og da vi stod op, kom mine svigerforældre tilbage fra en badetur i søen, som ligger tæt på huset. Uden en trevl på kroppen.
De sagde godmorgen og stillede sig op for at sludre. Mine børn og jeg var ved at grave os ned. Det føltes bare så pinligt! De tog dog tøj på, inden vi skulle spise morgenmad.
Jeg måtte trække min kæreste til side bagefter. Han er selv en pæn og nydelig bankmand, og han elsker sine forældre.
Han kunne godt se, at børnene og jeg ikke helt var vant til den livsstil, men han mente ikke, vi skulle gøre noget ved det.
Efter den første overraskelse var det fint med mig, men mine børn kunne slet ikke have det.
Om eftermiddagen ville svigerforældrene bade igen. De beholdt dog shorts og T-shirt på, til de nåede søbredden, men stemningen var akavet.
Mine børn ville slet ikke med ud og bade – og var i det hele ikke begejstrede for noget som helst.
Næste dag tog vi på udflugt uden min kærestes forældre, og dagen efter skulle vi hjem.
Børnene bedyrer, at de aldrig vil med derover igen. De syntes, det var forfærdeligt pinligt at se på de ”gamle mennesker helt uden tøj på”.
Sådan har de aldrig set hverken deres far og mig – eller deres bedsteforældre for den sags skyld.
Min kæreste griner af det, men siger, at han godt vil bede sine forældre tage badetøj på, hvis vi skal besøge dem i huset en anden gang.
Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op, for jeg kan se sagen fra begge sider.
Er jeg kropsforskrækket, eller skal jeg respektere mine børns blufærdighed?

Question

Jeg har et hjertesuk. Efter at have været alene med mine børn i tre år mødte jeg for knap et år siden en skøn mand.

Vi har det dejligt sammen og har planer om at flytte sammen på et tidspunkt. Han har ingen børn selv, men har taget mine til hjertet og omvendt.

Vi bor i Nordjylland, og han kommer fra Sjælland, hvor hans forældre stadig bor.

Derfor har jeg kun mødt dem et par gange, hvor de var på besøg hos ham. Vi har også været sammen alle sammen en enkelt gang.

Forældrene er sidst i 60’erne og pensionerede, og de har en meget afslappet livsstil. Min kæreste kalder dem for et par overvintrede hippier.

De har et hus i Sverige og inviterede os på forlænget weekend. Vi ankom sent om aftenen, og mine børn, som er 7 og 9 år, kom direkte i seng.

Vi sov længe næste morgen, og da vi stod op, kom mine svigerforældre tilbage fra en badetur i søen, som ligger tæt på huset. Uden en trevl på kroppen.

De sagde godmorgen og stillede sig op for at sludre. Mine børn og jeg var ved at grave os ned. Det føltes bare så pinligt! De tog dog tøj på, inden vi skulle spise morgenmad.

Jeg måtte trække min kæreste til side bagefter. Han er selv en pæn og nydelig bankmand, og han elsker sine forældre.

Han kunne godt se, at børnene og jeg ikke helt var vant til den livsstil, men han mente ikke, vi skulle gøre noget ved det.

Efter den første overraskelse var det fint med mig, men mine børn kunne slet ikke have det.

Om eftermiddagen ville svigerforældrene bade igen. De beholdt dog shorts og T-shirt på, til de nåede søbredden, men stemningen var akavet.

Mine børn ville slet ikke med ud og bade – og var i det hele ikke begejstrede for noget som helst.

Næste dag tog vi på udflugt uden min kærestes forældre, og dagen efter skulle vi hjem.

Børnene bedyrer, at de aldrig vil med derover igen. De syntes, det var forfærdeligt pinligt at se på de ”gamle mennesker helt uden tøj på”.

Sådan har de aldrig set hverken deres far og mig – eller deres bedsteforældre for den sags skyld.

Min kæreste griner af det, men siger, at han godt vil bede sine forældre tage badetøj på, hvis vi skal besøge dem i huset en anden gang.

Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op, for jeg kan se sagen fra begge sider.

Er jeg kropsforskrækket, eller skal jeg respektere mine børns blufærdighed?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Selvfølgelig skal du sætte dine børn først.

Jeg kan godt forstå dem, og det er ingen skam at være blufærdig. Det er helt naturligt, ikke mindst for børn i den alder.

Din kæreste er åbenbart til at tale med, og det er positivt.

At hans forældre ikke er mere opmærksomme på andre menneskers følelser, er ret besynderligt efter min mening.

De kan da nøgenbade resten af sæsonen uden at intimidere deres gæster?

Lad tiden gå til næste sommer, og hvis I igen bliver inviteret, kan din kæreste bede dem tage badetøj på de par dage.

Ellers må I besøge dem i deres hjem på Sjælland.

Lidt for frigjort familieferie: Svigerforældrene bader nøgne foran os

Kære Mimi

Kære MM

Afhængig af havet: Bør jeg være bekymret for min kone, der ofte bader i det kolde hav?

Flere svar

Rengøringshjælpen går i vores barskab

Fællesmiddag uden børn

Dilemma til barnedåben

Svigermor er lidt for kreativ

Venindes kat ødelagde lampen: Hvem skal betale?

Fyringen tog min selvtillid

Vennerne svigter far

Han fortier sin kriminelle fortid

Mest læste

1-årige Estelle skal vokse op uden sin mor

Hanna blev giftet bort mod sin vilje

Morten blev kaldt morderens søn

Vi var jaloux på vores børns vegne

Sønnen vil ikke betale sin gæld