fed fisk
Laks i fennikelsuppe
12. december 2012 Af Kim Gravenhorst. Foto: Jacob Ljørring.
Kalorielet og velsmagende suppe med nærende fedtstoffer fra laksen og sunde kostfibre fra fennikel! Retten giver 4 portioner.

Laks i fennikelsuppe:
300 g laksefilet
Salt og peber
400 g fennikel
1 spsk. rapsolie
1 lille hakket løg
2 hakkede fed hvidløg
1 dl hvidvin
8 dl bouillon
2 dl mælk
1 dl friske timianblade
Revet skal og saft af ½ citron
1 dl hakket dild
Fremgangsmåde:
Skær laksen i store tern og læg disse på bagepapir i en bradepande.
Krydr dem med salt og peber og bag dem i en 160° varm ovn i ca. 10 min., til de er tilberedte.
Skær fenniklerne i mindre stykker og svits disse i olien i nogle minutter sammen med løg og hvidløg, uden at det tager farve.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Tilsæt hvidvin, bouillon og mælk sammen med timianblade og lad det simre i 30 min., til det hele er mørt.
Blend suppen, til alt er helt fint, og hæld den tilbage i gryden.
Tilsæt citronsaft og -skal og smag til med salt og peber.
Servér suppen med stykker af laks og hakket dild.

Læs også
Karrysuppe med torskespid
Energi pr. portion:
241 kcal / 1008 kJ
Alkohol: 2 gram
Fedt: 12 gram
Kulhydrat: 9 gram
Protein: 17 gram
Kostfibre: 2 gram

Læs også