Kartoffel-pandekager med stegt kylling

Disse kartoffel-pandekager er sundere end pandekager lavet udelukkende på mel, og så smager de skønt!

Opskrift på kartoffel-pandekager med stegt kylling

1 kg kartofler,
2 løg,
2 æg,
1 tsk. hele kommen,
6 spsk. hvedemel,
1 tsk. salt, peber,
4 tsk. rapsolie.
2 kyllingefileter, ca. 250 g,
1 tsk. olivenolie,
salt og peber.

Rygeostcreme:
Ca. 200 g rygeost 1 %,
2 dl ylette eller yoghurt,
1 agurk,
1 bdt. radiser,
1 bdt. purløg.

Skønne pandekager med oksekød

Skræl kartoflerne og riv dem groft. Pres saften ud af kartofl erne med hænderne, uden at de bliver helt knastørre, og kom dem i en skål. Riv løgene groft og rør dem grundigt sammen med kartofler, æg, kommen, mel, salt og peber. Varm 1 tsk. rapsolie op ad gangen på en slip letpande og form 4 pandekager af ca. ¼ af kartoffeldejen. De skal ca. være ½ cm høje, og klap dem glatte på overfladen med en ske.

Lad dem stege ved middelhøj temperatur og vend dem om, når de er blevet gyldenbrune. Steg dem på samme måde på den anden side. Læg de færdige kartoffelpandekager på et fad og bag et hold mere i 1 tsk. rapsolie. Der bliver ca. 20 kartoffelpandekager af opskriften.

Steg kyllingefileterne på en anden lille pande eller i den ene side af den pande, du steger pandekagerne. Steg dem ca. 8 min. på hver side og krydr med salt og peber.

Rygeostcreme: Pisk rygeosten glat med lidt ylette ad gangen. Halver agurken og skær den i tynde skiver og skær radiserne i tynde skiver på langs. Vend dem i rygeostencremen og smag til med salt og peber.

Lækker pæretærte

Anretning: Skær kyllingefileterne i skiver og server sammen med kartoffelpandekagerne og rygeostcremen.
Drys med hakket purløg.

Energi pr. person:
2000 kJ (480 kcal)
Energifordeling:
Protein: 26 % (33 g)
Kulhydrat: 50 % (63 g)
Fedt: 24 % (14 g)

Hvis du vil tabe dig, kan du spise:
3 kartoffelpandekager med en fjerdedel
af kyllingen og rygeostcremen.

Spændende lynpizza