Okse

Snasket pizza med oksekød og mozzarella

29. marts 2021 Opskrift: Christine Bille Nielsen. Foto: Carina Kruger.
Denne opskrift på pizza med oksekød, tomat og mozarella er simpel, men resultatet er en meget smagsfuld oksekøds-pizza.
4 personer
Dej:
25 gram gær
2 ½ dl lunkent vand
100 gram grahamsmel
250 gram hvedemel
1 spsk olivenolie
1 tsk salt
Fyld:
1 løg
400 g hakket oksekød
1 spsk. olivenolie til stegning
140 g koncentreret tomatpuré
1 fed hvidløg
1 dl vand
Salt og peber
500 g cherrytomater
2 friske mozzarellakugler
1 håndfuld frisk timian eller frisk basilikum

Fremgangsmåde:

Dej:

Rør gæren ud i vandet og tilsæt herefter grahamsmel, hvedemel, olie og salt.

Ælt dejen grundigt, indtil den er blød og elastisk.

Lad derefter dejen hæve et lunt sted, indtil den er vokset til dobbelt størrelse.

Fyld:

Tænd ovnen på 250° almindelig ovn.

Hak løg og svits på en pande sammen med kød og olie. Tilsæt tomatpuré og presset hvidløg.

Tilsæt vandet og kog det hele godt igennem. Smag til med salt og peber.

Halvér tomaterne. Riv mozzarellaen groft.

Del dejen i to lige store stykker og rul hvert stykke ud til en stor cirkel.

De to pizzabunde placeres på hvert sin bageplade beklædt med bagepapir.

Bred kødsaucen ud på pizzabundene, fordel tomaterne ovenpå, og drys med mozzarella og plukket timian eller basilikum.

Bag én pizza ad gangen i ovnen i ca. 15 minutter.

Servér med det samme, evt. med en grøn salat.

Sponsoreret indhold