Okse

Frikadeller med sveskefyld, syltede løg og rødkålssalat

7. december 2016 Opskrift af Louise Dandanell Ørsted. Foto: Carina Krüger.
Her får du opskriften på frikadeller med sveskefyld. Prøv dem, de smager fortræffeligt – og de er ikke svære at lave!
Frikadeller:
Ca. 550 g hakket kalv- og flæsk
1 løg
1 æg
2 spsk. rasp
1 knsp. nelliker
Salt og peber
Ca. 12 svesker
Fedtstof til stegning
Syltede løg:
3 rødløg
1 dl eddike
50 g sukker
3 nelliker
Rødkålssalat:
½ rødkål
Salt og peber
2 æbler
50 g valnødder
5 stilke frisk persille
50 g rosiner
2 spsk. eddike
2 spsk. olie
1 spsk. honning
1 knsp. af følgende krydderier: Nelliker, kanel, ingefær og kardemomme

Fremgangsmåde:

Frikadeller:

Rør kødet sammen med hakket løg, æg og rasp og krydr med nelliker, salt og peber.

Halvér sveskerne.

Form en frikadelle af en lille klump fars og læg en halv sveske ind i den. Gentag med resten af farsen og sveskerne.

Varm fedtstof op på en pande og steg frikadellerne heri.

Syltede løg:

Pil rødløgene og skær dem i tynde skiver.

Kom dem i en gryde med eddike, sukker og nelliker. Giv dem et opkog og lad dem simre i ca. 15 min. Smag til med sukker.

Rødkålssalat:

Skær rødkålen i så tynde strimler som muligt. Knug ½ tsk. salt ind i kålen.

Befri æblerne for kernehus og skær dem i tynde både.

Hak valnødderne og persillen og vend dem med rødkål, æblebåde og rosiner.

Rør eddike, olie, honning og krydderier sammen. Smag til med salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend det hele godt sammen.

Sponsoreret indhold