15-årig helt: Casper fik Celine ud af brændende bil

Sammenstødet med vejtræet var uundgåeligt, da bilrattet pludselig låste. Flammerne steg op fra motorhjelmen, og Celine forsøgte desperat at komme ud – forgæves. I sidste øjeblik så hun lyset fra en knallert nærme sig.

Det er halvandet år siden, at Celine Gelotte, 22, sad fanget i den brændende bil. Nu er hun tilbage på ulykkesstedet. Casper Stensby, 16, er der også. Det var ham, som reddede hende ud i sidste øjeblik.

– Du er min frelsende engel, siger Celine til Casper, da de mødes igen under mindre dramatiske omstændigheder.

– Da jeg hørte dig skrige, var det mit eneste valg. Jeg frygtede, at bilen skulle eksplodere, siger Casper.

En kold decembermorgen i 2020 vinkede Celine farvel til sin lille søn, Theo. Han var syg og måtte blive hjemme hos sin far. Turen til jobbet i et stormagasin i svenske Hessleholm tog cirka 20 minutter i bilen, og hun havde god tid den morgen.

– Jeg ved ikke hvorfor, men den dag tog jeg en anden vej, end jeg plejer, fortæller Celine, som valgte at dreje den nyindkøbte Hyundai Santa Fe forbi et skovområde i nærheden.

Celine havde ganske vist bemærket, at bilen indimellem trak en anelse mod venstre, og hun og hendes daværende kæreste havde planer om at få den tjekket på et værksted.

– Men det havde vi ikke lige haft tid til, og vi oplevede det ikke som en alvorlig fejl.

Efter fem minutters kørsel kom hun til et venstresving og ville dreje for at følge vejen. Men rattet var låst. Celine husker, at hun fik øje på træet foran sig.

– Jeg nåede at tænke: ”Nu er det slut. Jeg dør!”

Med omkring 70 kilometer i timen bragede den tunge bil ind i træet, og airbaggen eksploderede. Celine mistede bevidstheden, og hun husker ikke mere fra selve sammenstødet. Da hun vågnede igen, hang hun i sikkerhedsselen med passagersiden ned mod marken. Motoren og al elektronik var gået ud. Der var helt stille og kulsort.

 

Celines bil var totalskadet efter den voldsomme ulykke, der nær havde kostet hende livet.

Celines bil var totalskadet efter den voldsomme ulykke, der nær havde kostet hende livet.

 

Celine vidste, at der kun kom få biler forbi på den vej. Hendes første indskydelse var at ringe til sin kæreste, som kunne nå frem før redningsfolkene, og hun forsøgte derfor at få fat i sin telefon, der nu lå på passagerruden.

– Jeg åbnede sikkerhedsselen og holdt fast i rattet for at kunne nå ned til telefonen. Det lykkedes mig at taste nummeret, og Theos far svarede. ”Jeg er kørt ind i et træ” sagde jeg. I samme sekund så jeg, at der stod flammer op fra motorhjelmen, hvilket jeg også nåede at sige. Så blev forbindelsen afbrudt.

Celine indså, at hun var i livsfare. Hun var nødt til at komme ud, før ilden spredte sig.

– Min første tanke var at åbne døren på førersiden og kravle ud den vej. Men da jeg trykkede på døren, skete der intet.

Der var én udvej mere, gennem bagagerumsklappen. Celine ålede sig bagud blot for at indse, at den kun kunne åbnes udefra.

– Så satte jeg mig på Theos barnestol og pressede på passagerdøren. Det lykkedes mig at få den op, så jeg lige præcis kunne få hovedet ud.

I det fjerne kunne Celine se et hus, hvor lyset var tændt.

– Jeg skreg, alt hvad jeg kunne, og tænkte, at de måtte have hørt braget, og hvis de hørte mig nu, ville de forstå, at nogen var i fare. Men der var ingen reaktion.

Bilen blev langsomt fyldt med røg fra den brændende motor, og panikken spredte sig hos Celine. Hun kæmpede for at trække vejret og vidste, at det kun var et spørgsmål om tid, før bilen eksploderede.

Held i uheld

Efterfølgende har hun tænkt over, at hendes ”dovenskab” kan have gjort forskellen mellem liv og død.

– Da jeg kørte hjem fra jobbet aftenen før, var det meningen, at jeg skulle tanke bilen. Men jeg var træt og tænkte, at jeg kunne gøre det dagen efter i stedet. Så heldigvis var der ikke så meget benzin tilbage i tanken, da jeg kørte galt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis tanken havde været fuld.

Mens Celine kæmpede for livet i den brændende bil, tænkte hun på Theo.

– Han var kun lige fyldt to år og ville måske aldrig se sin mor igen, siger Celine, som i netop det øjeblik anede et lys gennem bilens bagklap.

Casper, der netop havde fået knallertkørekort, tog hver morgen sin knallert til gymnasiet. Han kørte i god tid denne morgen for at nå frem til den første lektion. Efter to kilometers kørsel så han noget mærkeligt på vejen. En bil, som lå på siden – og brændte.

– Jeg tog min telefon for at ringe til politiet. Så hørte jeg nogen skrige. Jeg lagde derfor telefonen væk igen og løb hen mod bilen. Det var skræmmende, da den jo kunne eksplodere. Men hvis der var et menneske i bilen, måtte hun ud omgående. Jeg var den eneste, som kunne gøre noget, siger han.

Casper så Celine gennem den smalle døråbning og forstod, at hun ikke kunne komme ud den vej. ”Åbn bagageklappen!” skreg Celine til Casper, der gjorde, som hun sagde. Med hjælp fra Casper lykkedes det Celine at komme ud.

I mellemtiden var en anden bilist standset, og hun ringede 112. Herefter hjalp hun Casper med at tage hånd om Celine.

– Vel ude af bilen kom chokket. Jeg begyndte at græde og mærkede smerterne i knæ og fodled. Inde i bilen havde jeg ikke følt noget, da jeg var så fokuseret på at komme ud, fortæller Celine.

Den kvindelige bilist svøbte et tæppe om Celine og talte beroligende til hende. Snart ankom også Celines kæreste, politiet og ambulancen.

 

Ved et lykketræf tog Casper sin knallert tidligt den morgen og var den første på ulykkesstedet.

Ved et lykketræf tog Casper sin knallert tidligt den morgen og var den første på ulykkesstedet.

 

Få minutter efter, at Celine blev reddet ud, spredte ilden sig fra motoren til resten af bilen. Det eneste, hun kunne få retur af sine ting bagefter, var en sodet nøgle. Hendes pung og taske var der ikke meget tilbage af.

– Det var et enormt held, at du kom forbi, siger Celine og kigger taknemmeligt på Casper.

Politiet roste den unge mand for hans imponerede handlekraft. Blandt redningsfolkene var der en deltidsbrandmand, som også er vagt på Caspers gymnasie. Han kunne bekræfte, hvorfor Casper blev forsinket til den første lektion den dag.

Celine blev fragtet til hospitalet. Hun havde et dybt sår på knæet, der gik helt ind til knæskallen. Derudover havde hun fået hjernerystelse og hudafskrabninger på halsen, hvor sikkerhedsselen havde strammet. Men allerede samme eftermiddag kunne hun forlade hospitalet på krykker og tage hjem til sin søn.

– Han ved stadig kun, at mor tog afsted om morgenen og kom hjem om aftenen, fortæller Celine.

Dagen efter blev hun kørt tilbage til ulykkesstedet, men hun magtede ikke at se træet, som hun stødte ind i.

– Jeg så bilen og følte en ubeskrivelig lettelse, da jeg fik øje på den. Dels fordi jeg vågnede op efter kollisionen, og dels fordi du, Casper, nåede frem i tide, siger hun.

 

– Det var et enormt held, at du kom forbi, siger Celine og giver sin frelsende engel et kram.

– Det var et enormt held, at du kom forbi, siger Celine og giver sin frelsende engel et kram.

 

Celine er stadig mærket af ulykken i dag. Et brud på hendes fodled blev overset på hospitalet, og helingsprocessen er endnu ikke overstået. Det skadede knæ har hun fortsat smerter i, ligesom hun er plaget af tilbagevendende hovedpine.

– Jeg har også problemer med korttidshukommelsen, hvilket skyldes posttraumatisk stress efter ulykken. Og så lider jeg af mareridt.

Casper er også vendt tilbage til ulykken i sine drømme. Efter han reddede Celine, tog han i skole, men han kunne ikke slippe tankerne om, hvordan det gik hende. Han opsøgte derfor Celine via Facebook.

– Det var rart at vide, at hun kunne forlade hospitalet så hurtigt og vende hjem igen, siger Casper.

I dag arbejder Celine på et bilværksted.

– Jeg kan ikke lide at køre i bil, når jeg ikke selv er bag rattet. Jeg er kørt forbi ulykkesstedet en enkelt gang, og der kørte jeg meget langsomt, siger hun.

 

Celine har stadig smerter efter ulykken, men det vigtigste er, at hun overlevede, så 3-årige Theo har sin mor.

Celine har stadig smerter efter ulykken, men det vigtigste er, at hun overlevede, så 3-årige Theo har sin mor.