Alexandra er ruineret: Svindlet af min vens mor

Indtil Alexandra blev 19 år, var hun en helt almindelig pige, som passede sig selv, betalte sine regninger i tide og hyggede sig med vennerne. I dag er hun 28 og forgældet til op over begge ører, fordi hun stolede på en kvinde, som påstod at elske hende lige så højt som sin egen datter.

Kvinden viste sig at være en bedrager, der snød sig til lån efter lån i Alexandras navn. I dag udgør Alexandra Petterssons samlede gæld 350.000 svenske kroner, og selv om kvinden er dømt for bedrageriet, får hendes offer ikke en øre. Alexandra er tvunget til at leve på et eksistensminimum og har kun en tusindlap tilbage at klare sig for hver måned, når husleje, forsikringer, abonnementer og afbetaling på lånet er betalt.

– Jeg ser, hvordan mine venner forlover sig, får børn og køber bolig. Selv har jeg ikke råd til noget, og det gør mig trist og deprimeret, siger hun opgivende.

Det hele begyndte med, at Alexandra var en del af en pigegruppe, som hang ud sammen. En af pigerne var datter til den dømte kvinde. Alexandra og veninden er begge opvokset i Linköping, og de havde kendt hinanden længe, da Alexandra i efteråret 2013 for første gang tog med hende hjem.

Der mødte hun pigens mor, som virkede utroligt venlig og kærlig. Hun tog straks Alexandra under sine vinger, og Alexandra var ofte på besøg hos dem. Det føltes, som om hun havde fået en ekstra familie. Det blev nytår, og Alexandras veninde ville købe en festkjole på internettet.

– Hun måtte ikke bestille den selv, da hun endnu ikke var fyldt 18 år. Hendes mor havde ingen penge, og min veninde spurgte, om jeg kunne købe den for hende, og så ville hun betale mig tilbage senere.

Alexandra indtastede velvilligt sine personoplysninger. Kjolen kostede ikke meget, og hun forestillede sig aldrig, at hun ikke ville få pengene at se igen. Men skaden var sket. Pludselig begyndte Alexandra at modtage masser af pakkesedler til varer, hun ikke havde bestilt. Veninden undskyldte sig og sagde blot ”mor og jeg kom lige til at bestille lidt mere”.

– Nu har jeg indset, at nytårskjolen bare var et påskud for at få adgang til mine oplysninger, sukker Alexandra.

Shoppede løs

Mor og datter havde pludselig shoppet løs for 10.000 kroner, og Alexandra hentede pakkerne én efter én. Det var endnu ikke gået op for hende, at hun var udsat for bedrageri. Hun stolede på, at de ville give hende pengene snart, hvilket de også højt og helligt lovede.

Samtidig undrede hun sig noget over denne enorme købelyst. De handlede store mængder sko, tøj, babyudstyr og boligartikler, og når de kom for at hente varerne hos Alexandra, måtte de tage en taxa, som de proppede til randen for at få plads til det hele. Snart optog kvinden også lån i Alexandras navn.

– Alt var så velplanlagt. Jeg fik aldrig nogen regninger derhjemme.

Kvinden, som fortsatte med at overøse hende med lovord og kærlighedserklæringer, kunne sin sag. Alexandra så hende stadig som en slags bonusmor. Men det første lån blev snart fulgt af flere. Alt i alt optog hun seksten mindre lån, og hele tiden blev de fulgt af ordene ”vi betaler dig snart tilbage”.

Alexandra afbetalte alt, hvad hun kunne, for at begrænse gælden, men så kom kvinden med et nyt forslag. Hun opmuntrede Alexandra til at tage et større lån for at samle alt under et tag.

Alexandra følte, at hun havde mistet kontrollen. Hun skammede sig, følte sig udnyttet og kunne ikke forstå, hvordan hun var havnet i denne suppedas. Størstedelen af hendes løn for jobbet som barnepige gik nu til at betale af på gæld. Og kvinden skyede ingen midler. Hun sagde, at hun ville invitere Alexandra med på en rejse til Lanzarote.

– Jeg stolede fortsat på hende og troede, at det ville blive bedre. Senere indså jeg, at hun betalte rejsen med mine penge.

Mistede grebet

Alexandra havde fuldstændig mistet grebet om sin økonomi. 20-30 inkassobreve tårnede sig op i hendes postkasse, hun underskrev dem alle og sendte dem til kvinden. Men kvinden shoppede bare videre. Det begyndte at gå op for Alexandra, at noget var galt. Alligevel fortsatte hun med at afbetale på de lån, som hun var blevet narret til at optage.

– Jeg var ung og naiv. Og jeg troede ikke, at mennesker kunne opføre sig på den måde.

Alexandra rådførte sig ikke med nogen, fordi hun skammede sig sådan. I to år holdt hun det for sig selv og håbede blot, at alt ville løse sig.

Men Alexandras mor opdagede alligevel, hvad der foregik, da hun skulle være kattepasser hjemme hos sin datter og skar sig ved et uheld. Hun ledte efter plaster i et skab og fandt inkassobrevene.

– Jeg fortalte min mor alt, og min familie anmeldte sagen til politiet. Jeg indså, at det var det rigtige at gøre, for ellers ville jeg ødelægge mit liv.

Et par dage senere indfandt Alexandra sig på politistationen. Både hendes tidligere bedste veninde og venindens mor blev kaldt til forhør, men datteren gik fri. Moren blev tiltalt for bedrageri, men retssagen trak ud, fordi hun aldrig mødte op til retsmøderne.

Til sidst fik man dog fat i kvinden, som deltog i retssagen online. Alexandra, som befandt sig i retssalen, fortæller, at hun aldrig har været så chokeret og utilpas i hele sit liv. På en storskærm så hun den kvinde, som havde ødelagt hendes liv – den samme kvinde, som hun havde set som en bonusmor, men som bare havde været ude på at stjæle fra hende.

Kvinden blev sigtet for i alt 17 tilfælde af bedrageri og dømt til at betale Alexandra en erstatning på 144.426 svenske kroner. Men Alexandra har aldrig set skyggen af dem.

– Hun havde ingen penge. Og fogeden kunne intet gøre. I hendes lejlighed var der ingen værdier.

Kæmper stadig

Alexandra står nu alene med sin gæld og kæmper stadig. Hun har undersøgt alle tænkelige måder at få afskrevet gælden, men indtil videre uden resultat. Da hun søgte om gældssanering, fik hun afslag, da hendes gæld blev betragtet som for lille. Hun fik også at vide, at eftersom hun har et fast job, må hun betale for sig selv.

Alexandra tror ikke, at hun kommer til at få en eneste øre fra kvinden, og selv om hun ikke ønsker at ligge andre til last, får hun hjælp af sin mor. Tusindlappen, som hun har til rådighed hver måned, skal række til meget, så hun spiser ofte hos sin mor og låner fra tid til anden også penge af hende for at få enderne til at mødes.

– Men det føles ikke godt. Jeg er 28 år og afhængig af min mor, siger Alexandra, som også er ked af, at hun tit må sige nej til vennerne, når de vil have hende med ud. Hun har ganske enkelt ikke råd.

Tanken om at starte sin egen familie føles aldeles fjern. Tidligere drømte hun også om at rejse verden rundt, men den mulighed tog kvinden fra hende.

– Og hun gjorde det med fornøjelse, konstaterer Alexandra.

Hun føler sig dum, men hun har besluttet sig for ikke at give op. Heller ikke selv om hun føler sig svigtet af myndighederne og har svært ved at stole på andre. Et lys i mørket er, at der findes mange, som gerne vil hjælpe Alexandra. Hendes venner har oprettet en Facebookgruppe, hvor de samler penge ind til hende, og i skrivende stund er det blevet til 89.000 svenske kroner.

Det er med blandede følelser, at Alexandra tager imod pengene. Hun vil egentlig helst bare klare sig selv.

– Men jeg har intet valg. Jeg får jo ingen hjælp, og bedrageriet har påvirket hele mit liv. Jeg savner glæden i livet og ønsker intet højere end at få den tilbage.