Anja blev gravid med en anden kvindes æg: Jeg følte mig skamfuld

Da Anja og hendes kæreste efter års barnløshed valgte at forsøge at få et barn ved hjælp af ægdonation, var hun bekymret for, om hun nu også ville føle sig som en rigtig mor.

Det er morgen hos familien Faber i Hedensted, og hjemmet genlyder af glade børnestemmer. Elliott på to og Ellienor på tre et halvt leger, før turen går til vuggestue og børnehave. De to søskende ved godt, at de er kommet til verden, fordi deres far og mor ’fik en gave fra en anden kvinde’, men det er ikke noget, der fylder i deres børnesind.

– Vi har valgt at være ærlige omkring, at vi har fået hjælp til at få børn, men det har også været svært, for vi kendte ikke andre, der havde fået børn på den måde, så for mig var det også lidt tabubelagt, siger 38-årige Anja Faber.

Hun er uddannet Falckredder og har taget en uddannelse inden for sundhed og ernæring. Anja arbejdede som kommunal sundhedskonsulent, før hun sagde sit job op og sprang ud som selvstændig fertilitetsrådgiver den første februar.

– Min egen fertilitetsbehandling var en ensom rejse. Jeg ville ønske, at jeg havde kunnet tale med andre i samme situation og finde ud af, at de tanker, jeg gik med, var helt normale. Derfor giver mit arbejde så meget mening, for ingen skal gå det her igennem alene, understreger Anja, der er gift med Søren.

Parret blev i sommeren 2013 enige om, at otte års tosomhed skulle udvides med børn, men det viste sig snart, at Søren havde nedsat sædkvalitet og Anja et unormalt lavt antal æg. Efter et halvt år blev de henvist til fertilitetsbehandling.

Misundelig på andre

– Jeg troede naivt, at når bare vi kom i fertilitetsbehandling, ville jeg blive gravid. Ligesom når man fikser et knæ, men det gjorde det ikke. Det var en svær tid, og jeg følte mig forkert og skamfuld, når jeg blev misundelig på mine veninder og min lillesøster, da de blev gravide, siger Anja.

Efter halvandet år havde parret opbrugt mulighederne i det offentlige system, og lægerne sagde direkte, at det ville være spild af penge at fortsætte behandlingen i privat regi.

Anja og Søren var dog ikke parate til at opgive drømmen om at blive forældre og fandt en privatklinik.

– Hele mit liv handlede om fertilitetsbehandling, og der gik ikke en dag, uden jeg tænkte på det. Det blev hele min identitet, for jeg følte, at min fornemste opgave i livet var at blive mor, fortæller Anja.

Parret begyndte at undersøge mulighederne for adoption, samtidig med at de fortsatte i fertilitetsbehandlingen. Efterhånden stod det klart, at hvis Anja skulle blive gravid, måtte det ske med hjælp fra en ægdonor. Anjas lillesøster var inde i billedet, men behandlingen blev afbrudt, da hun ikke havde æg nok. I stedet fandt Anja og Søren en donor i en Facebookgruppe.

– Det var grænseoverskridende at søge efter en donor på nettet, for jeg følte virkelig, jeg blottede mig, men efter et par timer var der otte kvinder, der gerne ville hjælpe os. Jeg blev så rørt over, at der var så mange uselviske kvinder med hjertet på rette sted, siger Anja.

Valget faldt på en yngre kvinde fra Sønderjylland, som havde en vis lighed med Anja. Parret mødtes med kvinden, og kemien var god.

– Det var lidt akavet at sidde og spise frokost sammen med den kvinde, der skulle donere os sine æg, men hun var sød og nem at tale med. Vi talte også om hendes rolle i forhold til os og barnet, men vi fik ikke talt det til bunds, fortæller Anja.

Glæde og bekymring

Glæden var stor, da hun i september 2017 blev gravid med kvindens æg, men bekymringerne trængte sig snart på.

– Ville jeg nu blive en rigtig mor, for jeg var jo ikke genetisk beslægtet med mit barn. Min største bekymring var, at min datter ville opsøge donoren og fravælge mig. I dag føler jeg mig hundrede procent som børnenes mor, og selv om de en dag opsøger donoren, betyder det ikke, at de smider alt det væk, som vi har sammen, understreger Anja.

 

Anja husker fertilitetsprocessen som ensom. – Jeg var bekymret for, om jeg kunne blive en rigtig mor med en anden kvindes æg.

Anja husker fertilitetsprocessen som ensom. – Jeg var bekymret for, om jeg kunne blive en rigtig mor med en anden kvindes æg.

 

Den største gave

10. juni 2018 kom Ellienor til verden, og parret besluttede sig snart for at få et barn mere på samme måde, hvilket også var aftalen med donoren, men undervejs måtte Anja tage deres forhold op til overvejelse.

– Hun spurgte på et tidspunkt, om hun måtte overnatte hos os, da hun skulle til fest i nærheden, og det kom simpelthen for tæt på. Jeg kunne ikke finde ud af at sige nej, men samtidig overskred det mine grænser, og jeg kunne slet ikke være i det, fortæller Anja ærligt.

Det var først efter Elliotts fødsel, at hun i efteråret endelig fik sat ord på og havde en god og ærlig sms-korrespondance med kvinden fra Sønderjylland om, hvordan deres relation skulle være.

– Hun kunne lide os som personer, så det var svært og sorgfuldt for hende at give slip på os, fordi vi havde været så intenst i hendes liv. I dag kan jeg se, at vi nok skulle have været mere opmærksomme på hendes behov, konkluderer Anja.

I dag har Anja og familien sporadisk kontakt med donoren, og hun følger med på Anjas blog, hvor Anja med kvindens tilladelse har lagt deres sms-korrespondance op.

– Hun har givet os den største gave, som vi aldrig vil kunne give tilbage, og jeg føler en kæmpe taknemmelighed, siger Anja.

38-årige Anja Faber fra Hedensted.

Elliott kom til verden tre en halv måned før termin og vejede 740 gram. Han levede sine første tre måneder på neonatalafdelingenpå Skejby Sygehus. Han er i dag uden mén og er en aktiv dreng på 11 kilo.

 

Ellienor og Elliott er ikke genetisk beslægtet med Anja, men nye undersøgelser viser, at et foster også påvirkes af den livmoder, det vokser i.

Ellienor og Elliott er ikke genetisk beslægtet med Anja, men nye undersøgelser viser, at et foster også påvirkes af den livmoder, det vokser i.