Bander fandtes også i gamle dage: Røverne fra Rold skræmte alle 

Ude og Hjemmes krimiekspert, Bent Isager-Nielsen, fortæller om de berygtede røvere fra Rold, der hærgede de nordjyske skove for 200 år siden.

Jeg får en del spørgsmål om bander og bandekriminalitet her i brevkassen.
Mange mennesker har måske den opfattelse, at kriminelle bander er et nyt fænomen, men det er på ingen måde tilfældet.

Selvfølgelig er nutidens bander præget at nutidens virkelighed, og ikke mindst det kriminelle motiv har ændret sig over tid.
Når rockergrupper og bander i dag begår kriminalitet, er det sjældent røverier rettet mod almindelige mennesker.

Store røverier begået af kriminelle netværk begås stadig, og det har jeg også skrevet om flere gange, blandt andet om danmarkshistoriens største røveri, røveriet mod Dansk Værdi Håndtering i 2008.

Også gaderøverier finder jævnligt sted i dag, men egentlige og deciderede røverbander, der overfalder og stjæler fra almindelige fredelige mennesker, var tidligere meget mere udbredte her i landet. Ofte skete røverierne mod rejsende i øde skovområder.

Ingen efterforskning

For 200 år siden var Rold Skov i Himmerland bestemt ikke et sted, hvor man trygt kunne færdes uden risiko for overfald og røveri.

Dengang var der ikke et egentligt politi i Danmark og slet ingen effektiv efterforskning af kriminalitet, som vi kender i dag.

Derfor så man flere steder i landet egentlige røverbander blomstre op, og deres ofre blev ofte udsat for stor brutalitet i forbindelse med røverierne. Historien om røverne fra Rold går helt tilbage til 1800-tallet. Der var tale om et stort røvernetværk, der hærgede i hele Himmerland. De var berygtede og farlige.

Krum skikkelse

Især tre røvere gjorde sig særligt bemærket i det, der blev kaldt Bettefandens bande.

Lederen var døbt Johannes Jensen og levede fra 1801-1870. Han var en lille mand på kun 145 centimeter og med en krum ryg, og han var derfor letgenkendelig.
Han fik sit tilnavn Bettefanden under et røveri, som gik ud over en gammel kone.

Han havde fået fat i et koskind, hvor hornene sad på endnu, og med dette over ryggen brød han en mørk aften ind i den gamle kones hus. Hun blev rædselsslagen over den krumme skikkelse med horn i panden, og i mørket forvekslede hun manden med Fanden selv.

Hun blev frarøvet sine værdier, men slap i øvrigt uskadt. Ikke alle Bettefandens ofre var så heldige.

Skyldig i 47 forbrydelser

Da røvernetværket omsider blev optrevlet, skete det, efter at en til formålet nedsat kommisson i 1830’erne afhørte vidner og mistænkte. Lidt ligesom nedsatte kommissioner i dag.

Kommissionen fandt Bettefanden skyldig i 47 grove forbrydelser og dømte ham til livsvarigt tugthus på Holmen i København.
Han blev dog benådet i 1864 og ligger begravet i uindviet jord uden for kirkediget i Stenild cirka 15 kilometer syd for Rold Skov.

Anholdelsen af Bettefanden foregik under stor dramatik. Han havde gemt sig i nogle underjordiske gange under et hus, og man kunne ikke finde ham. Man lod derfor en afdeling af soldater fra Randers Dragonregiment omringe huset og sætte ild på. Først da måtte Bettefanden lade sig pågribe.

Elskerinde med kniv

En anden af røverne i Bettefandens bande var Lorentz Meyer, der levede fra 1800-1878. Det var først ved hans tilfangetagelse, at netværket blev optrævlet.

Man troede i begyndelsen, at han var røvernetværkets leder, men det var altså Johannes Jensen, alias Bettefanden.

Man sagde dengang, at Meyer var svær at holde indespærret, fordi han altid gik rundt med et stykke metal i munden, som han så brugte til at dirke låsen op med, når han blev fængslet.
Han blev dømt for 82 grove forbrydelser og til livsvarigt tugthus på Holmen i København.

Også dengang begik kvinder kriminalitet. Meyers elskerinde kaldet “Petronillen” var aktiv røver og brugte ofte en kniv for at true sine ofre.
Efter sigende brændte hun også flere børn til døde på kakkelovnen. Hun blev idømt offentlig piskning eller kagstrygning, som det dengang blev kaldt.

Venlig hilsen Bent

Et roligt sted

Indtil 2004 var Rold Skov faktisk Danmarks største skov. I begyndelsen af 00’erne blev den dog overgået af Silkeborg-skovene, der indtil da havde været regnet som flere forskellige skove. Rold Skov er 80 kvadratkilometer stor og ligger ikke langt fra Aalborg.

Det er en fantastisk skov med landets dybeste ådal og med både krondyr, oddere, grævlinger og et hav af fugle. Man kan altså i dag finde alle slags skabninger i skoven, men heldigvis ikke længere farlige røvere.
I dag kan man roligt gå en tur i det nordjyske område – herunder en sti ved Store Økssø i Rold Skov.