Benjamin blev hjerneskadet efter anholdelse: En tragisk nytårsaften

I forbindelse med sagen om George Floyd i USA er jeg kommet til at tænke på den nytårsaften for mange år siden, hvor en ung mand blev fastholdt og holdt nede af betjente i København.
Hvad skete der med den unge mand, og hvad skete der med betjentene?

Venlig hilsen AB

Hej AB

Benjamin-sagen er tragisk.
Den dengang 18-årige Benjamin Christian Schou befandt sig nytårsnat 1992 på Rådhuspladsen i København.
Lidt over midnat blev han anholdt og lagt i benlås, fordi politiet mente, at han havde kastet med flasker mod dem og derefter forsøgt at flygte.
Tre betjente lå oven på Benjamin.

En af dem pressede sit knæ hårdt mod hans ryg, mens en anden hev i hans halstørklæde. Han blev båret ind i én af politiets biler og kørt på politistationen.
Ved ankomsten opdagede betjentene, at han var bevidstløs, og de begyndte at genoplive ham.

Under transporten havde Benjamin imidlertid fået hjertestop, og selv om politifolkene fik liv i ham, havde hans hjerne været uden ilt så længe, at han blev hjerneskadet og senere erklæret 100 procent invalid.
Benjamin kom aldrig til bevidsthed igen og boede på et plejehjem, hvor han døde natten til den 5. september 2008.

På billedet herover ses stedet på Rådhuspladsen i København, hvor Benjamin blev anholdt. Benjamin-sympatisører har optegnet, hvor han lå på fliserne, og de har skrevet: Politiet – din tryghed.

Efterforskning blev kritiseret

Jeg skrev i Ude og Hjemme nr. 25 om klager over politiet og fortalte her lidt om, hvordan klager har været behandlet gennem årenes løb.

I 1992 under Benjamin-sagen var det sådan, at drabsafdelingen i København, kaldet afdeling A, behandlede strafferetlige sager mod politifolk, når de fandt sted i København.

Det skete også i denne sag, hvor afdeling A’s efterforskning blev kritiseret voldsomt fra mange sider.
Om der på baggrund af politiets undersøgelse skulle rejses tiltale mod de involverede betjente, skulle dengang afgøres af statsadvokaten for København, som på det tidspunkt var den nu afdøde H. C. Abildtrup.

Sammenpresning af brystkassen

Afdeling A fandt i deres undersøgelse ikke grundlag for at rejse sigtelse mod betjentene, idet man blandt andet mente, at han døde, fordi han satte sig voldsomt til modværge, sammenholdt med at han var påvirket af stoffer og alkohol – og helt specifikt at hans halstørklæde sad for stramt.

Det var der nu ikke noget, der bestyrkede, for en lægeerklæring fastslog, at Benjamin ikke var påvirket af stoffer, og at hans halstørklæde ikke havde efterladt sig spor på hans hals.
Meget tydede derimod på, at Benjamin blev kvalt ved en sammenpresning af brystkassen. Punktformede blødninger i hans øjne tydede også på det.

Statsadvokaten mente dog ikke, at der var grundlag for at strafforfølge betjentene. Hans afgørelse blev indbragt for rigsadvokaten, der var enig.
Rigsadvokaten foreslog dog på baggrund af sagen, at politiet fremover skulle undervises i, at hårdt tryk på brystkassen kan være farligt.

Civil retssag

Selv om altså ingen politibetjente blev gjort strafferetligt ansvarlige for Benjamins død, fik den tragiske sag følger.

Familien til Benjamin anlagde efterfølgende en civil retssag mod Københavns Politi, og på Benjamins 22 års-fødselsdag, 17. november 1995, dømte Østre Landsret politiet til at betale en erstatning på det dengang rekordstore beløb 1,4 millioner kroner.

Retten lagde til grund, at politibetjentene burde have reageret og opdaget, at Benjamin ikke var ved bevidsthed, men retten fandt ikke, at enkelte politifolk kunne gøres personligt ansvarlige.

I 1994 blev det forbudt for politiet at anvende metoden “fikseret benlås”, lige som politiets hårdhændede behandling førte til kritik af Danmark i Amnesty Internationals årsrapport.
Selv i dag – mange år efter episoden – huskes Benjamin stadig i det venstreorienterede miljø, og hans navn høres af og til under demonstrationer.

Venlig hilsen Bent

Forbipasserende optog, at Benjamin blev holdt mod jorden af tre betjente med “fikseret benlås”. I dag er det forbudt at bruge metoden.