Efter George Floyd-sagen: Nedskæringer har ført til mere kriminalitet i USA

Jeg har før skrevet om amerikansk politi og om drabet på den sorte amerikaner George Floyd, 46, i USA i maj 2020.
Nu er den tiltalte, hvide politibetjent Derek Chauvin (billedet øverst) af et enigt nævningeting kendt skyldig i drab, efter at han holdt sit knæ mod den hjælpeløse Floyds hals i over ni minutter.

Hvilken straf Chauvin får, afgøres først om nogle uger. Den 45-årige eks-betjent risikererer 40 års fængsel.

Det er en straffesag som så mange andre, men er samtidig en usædvanlig sag, der kan få enorme konsekvenser, fordi den taler ind i en betændt situation i USA.
Og måske er den indirekte en medvirkende årsag til, at en skræmmende ny tendens med racistisk vold og drab er i voldsom stigning i USA netop nu.

Krav om nedskæringer

Black Lives Matter-demonstrationer mod politi-brutalitet i USA sidste år udviklede sig til store krav om at skære i politiets budgetter.

I George Floyds hjemby, Minneapolis, gjorde byrådet alvor af sagen og beskar politiet drastisk.
Det fik følger i form af, at det har fået kriminaliteten i almindelighed og antallet af drab og skyderier i særdeleshed til at eksplodere.

I USA er det de enkelte byers borgmestre og byråd, der ansætter og aflønner politiet, og som også bestemmer over politiet på en lang række områder.

Man har ikke som i Danmark et nationalt enhedspoliti og et system, hvor et flertal i Folketinget afgør politiets økonomi og budgetter.

Sociale tiltage

Minneapolis er langtfra den eneste by i USA, der sidste år valgte at følge kravene om at skære voldsomt i politiets budgetter og bemanding.

Det skete mange steder i den såkaldte “defund the police”-bevægelse, som går ud på, at man i stedet for politi primært skal fokusere på sociale og forebyggende tiltag.

Det har nu medført, at skyderier, drab og alle former for vold er steget i foruroligende grad i flere amerikanske byer, fordi kriminelle har oplevet, at de har frit spil.

Og ikke mindst i Minneapolis er det synligt.
Efter de økonomiske nedskæringer er antallet af skyderier og drab steget med flere hundrede procent.

Sagsøger byrådet

Og langt de fleste ofre for den voksende kriminalitet er sorte.

Det er en derfor en udbredt opfattelse hos mange kendere af amerikanske forhold, at den voldsomme nedskæring af politiet reelt har betydet, at sorte lider mere under det end andre grupper.

Stigningen i kriminaliteten og den medfølgende utryghed har fået en stor gruppe borgere i Minneapolis til at sagsøge byrådet for ikke at beskytte borgerne, som det har pligt til, men også for at overtræde byrådets egne regler for, hvor mange politibetjente byen skal have per indbygger.

Sagsøgerne mener, at byrådet er ude i et venstreorienteret politisk ærinde, og at medlemmerne så George Floyd-sagen som chancen til at slå ned på et i deres øjne racistisk
politi, hvorefter de udnyttede situationen til at bekæmpe hele politisystemet.

Sagsøgerne siger ligefrem, at byrådet har “blod på hænderne” som følge af de drastiske nedskæringer.

Vold mod ny gruppe

USA er i dag på et nyt område inde i en opadgående spiral af drab og grov vold med anden racistisk islæt end det traditionelle, der retter sig mod sorte.

Lige nu er der over hele landet en voldsom stigning i helt umotiverede overfald og drab på mennesker af asiatisk oprindelse.

Særligt skræmmende og grusomt er, at ofrene i mange tilfælde er ældre, svagelige og helt sagesløse mennesker.

De mange sager er baggrunden for den nye bevægelse #StopAsianHate, som har til formål at dæmme op på denne nye, racistisk prægede vold mod amerikanske asiater.

Behov for ændringer

Det har paradoksalt nok vist sig, at gerningsmændene til overfald og drab på asiatiske ofre i langt de fleste tilfælde er unge sorte amerikanere.

Måske bliver #StopAsianHate bevægelsen lige så stor og får samme politiske kraft som Black Lives Matter.

FN skrev i allerede i august 2020, at racistisk motiveret vold mod asiatiske amerikanere havde nået et alarmerende niveau.

Situationen understreger, at USA er i voldsomt opbrud, men især er behovet for en gennemgribende reform af politiet blevet tydeliggjort. Det gælder især uddannelse og organisering.

Venlig hilsen Bent